Kategoriarkiv: the simpsons

“MMmmmm, donuts!” jeres unge The Simpsons-ekspert i radioen

Selverklæret er velerklæret og efter jeg kaldte mig hiphop, The Simpsons og wrestling-ekspert, har der været rigtig godt gang i kontoret på hiphop-fronten. Desværre er der sket skuffende lidt på tapetet med hensyn til de andre emner – indtil i dag.

Jeg blev nemlig ringet af Radio24Syv-værten Niels Fez Pedersen, der lavede et mundvandsfremkaldende indslag om donuts i sit weekendprogram Den Bedste Tid. Niels Fez, der i øvrigt er en af originale hiphopeksperter og har dækket dansk rap kontinuerligt i årtier, ville vide hvilken rolle donuts spiller i The Simpsons, så det snakkede vi lidt om. Vi nåede at runde både Devil’s Donuts, da Homer solgte sin sjæl og sågar J-Dilla, Rakim og Lionel Richie. Eneste skuffelse var, at jeg ikke var i studiet, da det var fyldt med kassevis af donuts fra den københavnske kæde The Donut Shop.

Ikke desto mindre er jeg pavestolt af at være med som The Simpsons-ekspert og håber det fører til mere af den slags arbejde. Hvis du missede indslaget kan du høre det nedenfor, eller hente det på Radio24syv.dk.

Donuts i The Simpsons indslag fra Den Bedste Tid
(jeg er med fra 19:49, eller cirka deromkring)
[audio:http://www.ptas.dk/wp-content/uploads/2015/02/den-bedste-tid-0805-uge-8-2015-2-audio.mp3]

Så fik jeg en kasse Duff, nu mangler jeg bare en Kalashnikoff så jeg kan blaste Puff

Først var Nic så flink at hjembringe en enkelt flaske Duff til mig, og nu har jeg så selv været i Tyskland og scoret en hel ramme Duff-dåser. Hvem havde troet at, da jeg som en lille Bart så The Simpsons på Sky One i 1990, skulle jeg blot to dekader efter blive en rigtig Homer med min egen kasse Duff! Til de interesserede er det en mild, lys, lidt sød lager på 4,9 %, brygget efter Reinheitsgebot. Læs mere på http://duff-bier.com/ (und ja du bist schon 18!) Læs videre Så fik jeg en kasse Duff, nu mangler jeg bare en Kalashnikoff så jeg kan blaste Puff

McBain: The Movie

Vi var nok nogle stykker, der var overraskede over det var Arnold Schwarzenegger og ikke hans knock-off Ranier Wolfcastle, der fik en rolle i “The Simpsons movie”. Men faktisk viser det sig, at han allerede har sin egen film. Hvis man klipper alle de McBain trailere, der har været i The Simpsons sammen, ligesom de har gjort på Funny Or Die, får man nemlig denne fine film, om en slagkraftig selvtægtsmand på jagt efter superskurken Mendoza. Remember when I said I’d eat you last? I lied.

Tak til kaos for link.

Simpsons temaet på piano

I anledningen af jeg endelig har fået stillet om til ptas.dk tænkte jeg, at jeg ville poste videoen som Lange Kim fra Lille Skensved DJ Noize postede på Face for en uges tid siden. Det er en ret virtuost udført version af Danny Elfman’s tema til vores allesammens yndlings serie. Den er i øvrigt blevet udført på mange mærkværdige måder gennem tiden. Her er det blandt andet Roots Crew og People Under The Stairs, der giver den slæde…

Bankede Fox Banksy på plads?

Så gik der ikke længe før Fox skred i aktion og fik fjernet næsten alle version af Simpsons-åbningen fra YouTube. (Den kan stadig ses her fx). Om det er på grund af negativ presse eller copyright er vanskeligt at sige, for næppe har The Simpsons fået mere opmærksomhed eller virket mere cutting edge i årevis. For os danskere, der måske bedst kender Fox på grund af Fox News, der er en temmelig højredrejet nyhedskanal i USA-land, er det nok vigtigt, at vide at Fox i meget ringe grad har censureret The Simpsons tidligere, ikke engang under Brasilien-skandalen. Efter som Fox er ejet af Rupert Murdoch ligger det ellers lige for, at han skulle være del af en konspiratorisk højredrejning af landet, men sandheden er vist, at han blot har valgt den højreorienterede profil til Fox News for at lave en profitabel modpol til CNN, der betragtes som mere venstreorienteret i USA. Han ejer adskillige aviser med midtersøgende og venstreorienteret profil, og – by proxy – har han også ejet det meste af Rawkus Records, så det er næppe fra ham dekretet om, at starte hvad der sikkert viser sig at blive den største diskussion om tegneserie-censur siden Muhammed-tegningerne er udstedt. Her diskuterer The Simpsons-produceren Al Jean (kendt fra Treehouse of Horrror som Mean Al Jean, Awful Al Jean og Al “Family Guy” Jean) både ægtheden af Banksy’s manuskript, hvor meget de måtte udelade og den senere YouTube-censur.

Banksy skriver Simpsons-åbningen

Efterhånden har jeg set en god del Simpsons-åbninger, og jeg gør sjældent mere end at trække på smilebåndet af tavle- og sofa-gagsne, der jo er de faste udskiftningspunkter. Efter sigende er det de nye forfatteres manddomsprøve at skrive sofa-gag’en, hvilket vil sige der er gået temmelig længe, siden der er kommet en ny god forfatter. Nu har Banksy givet sit bud på en åbningsvignet, og efter en helt forventelig tavle-gag, tror jeg godt jeg kan sige, at han lever op til sit ry, da familien rammer sofaen. Enjoy.

The Simpsons til OL i pænt underlødig diciplin

london

Jeg havde ellers været af den opfattelse, at det frækkeste, der var sket i The Simpsons var da Marge Simpson prydede omslaget på Playboy, men det viser sig bestemt ikke at være tilfældet. Det viser sig nemlig, at flere er af den opfattelse at: “2012 OLYMPICS LOGO LOOKS LIKE LISA SIMPSON GIVING HEAD”. Nu er den eneste sportsgren jeg følger med en vis regelmæssighed jo professionel wrestling, men heldigvis var Twajs, så venlig at give mig et praj om, at der var noget suspekt under opsejling, og søreme om den gamle balladefugl ikke havde fat i den lange ende. Er det lidt svært at afkode hvordan det grafiske skal forstås, er der hjælp at hente, hvis man farvelægger logoet således… Læs videre The Simpsons til OL i pænt underlødig diciplin