Den første fredag i hver måned er der Friday Night Jam hos StreetMekka på Vesterbro. Det er en smuk aften, hvor de forskellige gadediscipliner smelter sammen, så der er breakdance i et lokale, b-ball og futsal i et andet, og parkour i et 3. Men som de fleste ved er de eneste sportsgrene jeg går op i freestyle rap og professionel wrestling, og eftersom der stadig ikke er kommet en wrestling-ring i de ellers rummelige lokaler, er jeg lykkelig for, at der trods alt også er StreetMekka Freestyle Battle.
Det har kørt løbende siden jul, og selvom jeg skulle være fast dommer, har jeg er forskellige årsager kun dømt cirka halvdelen. Det har dog været en stor fornøjelse at se det unge talent folde sig ud, og upcommers som Spasmager, MC Dave og Spontan har efterhånden gjort konkurrencen til deres egen. Her kan du tjekke en stemningsvideo fra maj-udgaven, hvor der var fint besøg fra J-Spliff som meddommer, Tina fra Talent ‘010 som freestyle debutant, og StreetMekka’s egen DJ Aviaja på wheels of steel. Det er voldsjovt, at være til og har du lyst til at tjekke det, eller andet ud, kan det gøres på StreetMekka.dk.