En af mine ambitioner denne sommer er at blive bedre til at spille skak. Hvis sporten er god nok til RZA, GZA, Muggs, Rakaa Iriscience og Willie Rapp er den også god nok til mig. Jeg spiller lidt online, men det er jo sjovere i virkeligheden. Så forrige lørdag begav jeg mig ud på Nørrebro, hvor der på Den Sorte Plads var et top hyggeligt arrangement under titlen Chess And Cheese, hvor en ostewalah og en chaiwalah serverede grillede ostemadder og indisk te til spillerne. Det er jo at få en gratis bondeforvandling foræret!
Først blev jeg slået af en fyr der også bare var forbi på en kigger. Derefter prøvede jeg at lære en lokal unge reglerne, men vi endte med mere at øve de mest street håndtryk. Til sidst fik jeg en kæmpe røvfuld i lynskak af Vakili, mens min gamle modstander fra Rap Slam, Low, sad og fnes ved siden af over sit eget spil tænkeskak. Det er måske ikke så interessant for 3. part, men fat mod, fister, for pludselig handler det også om hiphop… Læs videre PTA på skakeventyr: Sat skakmat af Vakili