Kategoriarkiv: hiphop

Fight the power! Lyt til maratoninterview med Chuck D fra Public Enemy

The Combat Jack Show har for tiden med flere længder de bedste podcast interviews i hiphop. Indenfor de sidste måneder har de haft Pete Rock, Marley Marl, Freddie Foxxx og Common Sense i stolen til seancer der ofte kommer helt op på 2 timer. Men nu har Chuck D fra Public Enemy så slået rekorden med et alenlangt maratoninterview der går helt tilbage til tiden før Public Enemy og frem til i dag hvor Chuck D stadig bekæmper de siddende magter.

Hvis der er nogen man har lyst til at høre droppe tung science om hiphop i samfulde 3,5 time, er det sgu Chuck D. Forleden var han forbi showet efter han og Professor Griff havde talt i Malcolm X’s Mosque 7 i Harlem. Han har haft en fejde kørende med radiostationen Hot 97 som han beskylder for at udvande hiphop-begrebet, ved at skifte det ud med “urban” og ikke fokusere på den afroamerikanske tradiotion kulturen kommer frem. Det lyder muligvis lidt langhåret, men når det bliver krydret med citater som disse, er det bare at sætte sig tilbage og lade sig underholde og undervise: “They wanna say I talk like I’m old! Motherfucker I been old! I was 27 when my first record dropped! Bitter? I’ve been bitter my whole career!”

Du kan downloade interviewet med Chuck D og resten af Combat Jack Shows bagkatalog på iTunes og høre interviewet nedenfor…

PTA leverer sommersoundtrack til landets biblioteker

Det går oooh, aaaaah, bibliotekar. Så er unge Auto Tune Nej Tak Copyright Infringement på forsiden af Bibzoom, der er bibliotekernes digitale musiktjeneste, hvor danske biblioteksmedarbejdere formidler musiknyheder og artikler om musik fra alle mulige obskure nichegenrer.

De har så hevet fat i jeres dreng, der faktisk for en årrække siden holdt en stribe foredrag om netop hiphop for musikbibliotekarer i hovedstadsområdet sammen A-Jazz og Mads Bluhm. I første omgang har jeg lavet en fiks liste over let fordøjelig, melodiøs sommermusik med fløjter og synth, som jeg håber folk vil tage med ud i solen. Det er Timbuktu, Pharcyde, Alliance Ethnik og alt muligt lækkert.

Du kan se og høre listen på Bibzoom.dk og følge dem på Facebook for flere musiknyheder til hip-hopper og læsehingste (undskyld).

“Ordet På Gaden” afslutter trilogien af rap-kompilationer med at se “Fremad”

Når man snakker om den 2. bølge i dansk rap, er det ofte navne som Østkyst Hustlers, Humleridderne, Malk De Koijn og Den Gale Pose der bliver fremhævet som katalysatorer for den fremgang, der i midthalvfemserne gjorde en generation af teenagere til fans af dansk rap. Ret beset kunne man også rette blikket et andet sted hen end mod de toneangivende grupper, nemlig til de kompilationer, der afspejlede den mangfoldighed og iværksætterglæde der var i vækstlaget på det tidspunkt. Folk man ellers kun så til jams eller købte en demokassette af, slog nu deres navn fast på “De Grimme Ællinger”, “Hip Hop Til Folket” og “Rap’o’Mania”. Det var som om dansk rap havde fået en identitet og et kartotek over udøverne.

Det er længe siden nu, dansk rap har fået sine superstjerner og en slags hieraki. Dækningen af denne kan godt minde om en slags kaffeklub, hvor man kan tale om rappere der typisk kan komme i bestemte medier. Det var indtil vi fik bloggene SpolOp! og Sorte Får Medier (og Droz Daily Steezin også, for den sags skyld). Her fik kunstnere jeg ellers kun kendte fra en enkelt YouTube-video eller gæsteoptræden pludselig lov til at på lige fod med de gamle helte – og somme tider endda over. Med de (i hvert fald til at starte med) rasende populære SpolOp! for Sorte Får cyphers blev de selv en del af de producerende kræfter i kulturen.

Det seneste år har bagmændene bag SpolOp! og Sorte Får Medier udgivet kompilationerne “Ordet På Gaden”, der på en gang har tråde tilbage til de 20 år gamle rap-opsamlinger og samtidig rækker ud i fremtiden, ved at give kunstnere som de betragter som de sygeste af nyeste stå side om side med mere etablerede navne, der stadig holder gryden i kog. Det er fedt, det er farverigt og selvom jeg ikke kan li’ stilen på alle numrene, kan jeg rigtig godt li’ initiativet.

Forleden var jeg så heldig at få tilsendt “Fremad”, der afslutter trilogien efter “Genfødt” og “Stærkt”. 3’eren er sjov blanding af de to første på godt og ondt. Jeg må indrømme, at jeg blev blæst væk af det første bidrag, nemlig introen fra Young. Young har jeg været så heldig at interviewe til Run For Cover magazines coverstory, og han udstrålede talent i spandevis. Han har stadig ikke fået helt så meget hul igennem, som man kan unde ham, og jeg ved ikke om det er fordi folk underkender hans rap-skills. Det kan de i hvert fald ikke efter dette nummer, for det er 5 minutters tour de force i rim, flow og indhold. Ligeså er bidraget fra Danni Toma (som jeg også lavede RFC coverstory med), under navnet Ipanema Jazz Lounge, helt fantastisk. Der er naturligvis mange andre bidragsydere på maratonprojektet, jeg vil fremhæve Cha D, MedVenligHilsen, Mund De Carlo og Intensiv MC, men du finder sikkert dine egne favoritter.

Følg Ordet På Gaden på Facebook, køb albummet på iTunes eller stream det på Spotify.

Nedenfor kan du tjekke bidragene fra Young og Ipanema Jazz Lounge. Læs videre “Ordet På Gaden” afslutter trilogien af rap-kompilationer med at se “Fremad”

2 sprog et flow: PTA vs Jake O.Z. i Odense den 22. august

Så er jeg sgu signet op til en ny battle i Rap Slam Battles regi. Denne gang er det mod Jake O.Z. i Odense den 22. august. Det bliver så i sagens natur på engelsk, da Jake er noget så fornemt som dansk-australier. For nylig hjalp jeg ham og Norup med at tabe til Low & Daniel, og om det er det der har gjort ham tvær ved jeg ikke, men i al fald er i ready for war, som de anglofile siger.

Det er ikke første gang jeg har battle-rappet på engelsk. Tilbage i halvfemserne svor jeg faktisk at det var det jeg var bedst til, og jeg har konkurreret både i Norge, Sverige og Østrig på sproget, men lad os se hvad der sker. Tjek Jake og mig i aktion ovenfor, se flyeren nedenfor, og meld dig til en fed tur til eventyrets by her. Læs videre 2 sprog et flow: PTA vs Jake O.Z. i Odense den 22. august

PTA på skakeventyr: Fucking skak rykker frem på Nørrebro

Rapperen Rux er en af dansk raps aller dejligste drenge. Han er velflowende, han provokerende, han er rowdy og han simpelthen så flink.

Desuden har han skakgruppen “Fucking skak”, og som det antydes i sprogbrugen har de en lidt mere hardcore tilgang til det ædle spil end folk flest. De beskriver sig således: “Internettets mest badass chill-out spot for laidback skakentusiaster! Vores primære målgruppe er de afslappede “casual” skakspillere der på den ene side er betagede af skakspillets sælsomme æstetik men på den anden side ikke er tiltrukkede af klubmiljøets rå og nådesløse stemning. Vi tilbyder en chilleren atmosfære, sjove arrangementer, gode læringsvidoer og skakspillere på dit niveau. VELKOMMEN!”

På lørdag den 12. juli trækker de skakbrikkerne frem på Den Sorte Plads på Nørrebro til arrangementet Det Sorte Felt V, hvor man kan komme til chill, bajer og fucking skak for øvede og begyndere. Tilmeld dig eventet her, meld dig ind i Fucking skak her, og se nedenfor hvordan det så ud sidst der blev spillet, samt en video hvor Rux og Mattis begejstret og beruset genspiller et stormesterparti fra verdensmesterskabet. Læs videre PTA på skakeventyr: Fucking skak rykker frem på Nørrebro

Norskrap legenderne Equicez er barnslige igen

Som det er de fleste bekendt synes jeg alting er bedre i Norge – også rap-scenen. En af mine yndlingsgrupper fra den norske scene er Equicez, der regerede på den hardcore del af scenen i starten af nullerne. Dengang kendte jeg FEMOne og Cast temmelig godt. De havde spillet en del i Danmark med Frez Force og jeg havde både battlet mod (og tabt til) FEMOne til Straight Spittin og haft en cypher-session med ham og legendariske Eyedea til Aarhus Took It. Skills-mæssig og i forhold til aggression på mikrofon er han temmelig urørlig, og det er med stor glæde at jeg kan konstatere El Axel som han hedder nu igen er hooket op med Cast, så Equicez igen er en magtfaktor i skandinavisk hiphop.

For et stykke tid siden skrev min veninde Livsstil om der var et norsk nummer, jeg gerne så opdateret i 2014. Jeg skrev med det samme Barnslig, der med et fløjtesample og rowdy storytelling var et kæmpe hit i 2003. Det står for mig som indbegrebet af den uforfalskede, melodiske lyd af norsk rap.

Jeg ved ikke om det er det, der har ført til at der er kommet en ny version af nummeret, men i går udkom Barnslig 2 som del af projektet Resirkulert Lyd. Det kan man læse et fint interview om her. Men i skal hellere høre den nye version, der sagtens kunne blive et sommerhit igen. I kan pumpe den her…

Følg Equicez og Resirkulert Lyd på Twitter og se den originale Equicez Barnslig nedenfor…
Læs videre Norskrap legenderne Equicez er barnslige igen

Gangstarap med danskerswag: Dr. Phill remixer 50 Cent

Den danske producer og (battle-)rapper Dr. Phill er en løjerlig type, som man aldrig helt ved hvor man har. Han har stået for nogle af de ypperligste gun-bars, der nogensinde er skrevet på dansk. Men når han snakker om kugler der flyver omkring dig, er det med reference til McDonald’s legerum. Med samme legesyge og alligevel seriøse tilgang har Dr. Phill sat sig for at remixe gangstarap legenden fra Southside, Jamaica Queens, ingen ringere end the cake man, the strawberry shakeman, Mr. 50 Cent hamselv.

Det er der kommet en fantastisk udgivelse under titlen “Get beats or die trying” ud af, akkompagneret af ikke mindst ligeså fantastisk grafik. Jeg er især vild med If I can’t og Straight to the bank, men ligesom med de utallige Black Album remixalbum er det bare spændende at høre, hvad en producer kan få ud af en kendt rappers univers som vi er vant til at høre med andre trommer og samples.

Du kan downloade hele herligheden her, og nedenfor kan du læse et interview med den unge Dr. Phill. 50 Cent var desværre ikke tilgængelig til kommentar… Læs videre Gangstarap med danskerswag: Dr. Phill remixer 50 Cent

Talib Kweli boycotter Israel – men spiller i Vega den 17. juli


Det er næppe gået nogens næse forbi, at der sker frygteligt ting i Israel og Gaza for tiden. Det kan man mene om, hvad man vil, men eftersom muren omkring Gaza nok engang er blevet lukket har Talib Kweli, rapperen fra Black Star og Reflection Eternal, valgt at aflyse sit kommende show i Israel i solidaritet med de palæstinensere, der ikke har mulighed for at se ham optræde. Han vil i stedet tage til landet og søge dialog med begge parter – god stil.

Ligeså er det god stil at mr. “truthfully I wanna rhyme like Talib Kweli” kommer til Vega og spiller den den 17. juli. Han har lige officielt udgivet albummet “Gravitas” med gæster som Black Thought og Rah Digga og med produktion af ingen ringere end J Dilla. Mon ikke man også kan forvente hits som “Get By”, “I Try” og måske endda et par Black Star klassikere.

Som opvarmning er det brune bodega band Tudsegammelt aka Young Tud$e aka Old Dirty Toadser aka Toad & Jay aka 2dsegammelt, 7uds3gamm317 aka A$AP Tudsy aka Tudspac aka Tud$eGang blevet booket, så der er jazz-hop til folket som opvarmning.

Køb billetter her, og se de fede billeder jeg skød da Talib Kweli spillede med Black Star i Store Vega her.

PTA på skakeventyr: Sat skakmat af Vakili

En af mine ambitioner denne sommer er at blive bedre til at spille skak. Hvis sporten er god nok til RZA, GZA, Muggs, Rakaa Iriscience og Willie Rapp er den også god nok til mig. Jeg spiller lidt online, men det er jo sjovere i virkeligheden. Så forrige lørdag begav jeg mig ud på Nørrebro, hvor der på Den Sorte Plads var et top hyggeligt arrangement under titlen Chess And Cheese, hvor en ostewalah og en chaiwalah serverede grillede ostemadder og indisk te til spillerne. Det er jo at få en gratis bondeforvandling foræret!

Først blev jeg slået af en fyr der også bare var forbi på en kigger. Derefter prøvede jeg at lære en lokal unge reglerne, men vi endte med mere at øve de mest street håndtryk. Til sidst fik jeg en kæmpe røvfuld i lynskak af Vakili, mens min gamle modstander fra Rap Slam, Low, sad og fnes ved siden af over sit eget spil tænkeskak. Det er måske ikke så interessant for 3. part, men fat mod, fister, for pludselig handler det også om hiphop… Læs videre PTA på skakeventyr: Sat skakmat af Vakili

Skandinavien konkurrerer til Nordic Urban Challenge i næste uge

Så er det i næste uge, der er Nordic Urban Challenge i KBH. Jeg anbefaler naturligvis alle til at møde op, når vi dyster med vores broderfolk om hvem der er mest yo to the streets. Tjek programmet her. Det kan være, at der er et dommernavn I kender…

COPENHAGEN / June 12.-14.

12th june – Opening Bash @ Pumpehuset
Studiestræde 52, 1554 København V

13. – 14. – Street festival @ Superkilen / Den Sorte Plads & Den Grønne Plads, Rovsingegade (Skate) Nørrebro, København N

Urbanity implies a lot of different things for a lot of different people.

NUC prides itself on stretching and redefining what urban culture is.

One of our close collaborations is with Copenhagen Reggae Festival. The sound of reggae and the urban canvas go hand in hand. Prepare for battles and masterclasses in different street sports and forms of cultural expression.

——————————————————————————-

Day One (Thursday 12th June): Pumpehuset (Studiestræde 52) : Doors open at 20:00 / entry 100 kr)
Tickets on: http://billetto.dk/nordic-urban-challenge-2014

Opening bash & Nordic beatbox & rap championships

Blaz Roca (ISL) Pats One (NOR) INT (NOR)

Beatbox

Judges: Ball-Zee (UK) Zede (CHE) Bee Low (DEU)
Battlers: D9 (NOR) ? (NOR) Isku (FIN) Brank (FIN) Thorsen (DEN) Rawclaw (DEN) Beatur (ISL) Bangsi (ISL)

Rap

Judges: PTA (DEN) Pats One (NOR) Addi Intro (ISL) J-Son (SWE)
Battlers: Balthasar (DEN) det bar’ Joe (DEN) Ormstunge (NOR) INT (NOR) Kött Grá Pje (ISL) T.Y.(ISL) Sabotage (SWE) O-Hund (SWE)

DJ Niko Yu
HOST Adonis

——————————————————————————-

Day Two (Friday 13th June): Den sorte plads, Den Grønne Plads & Nørrebro Multisalen

Graffiti MasterClass by artist Tony Lorenzi
Beatbox beginner workshop by Ball-Zee (UK)
Beatbox masterclass by Zede (CHE)
Rap beginner workshop by Pats One (NOR)
Rap masterclass by J-Son (SWE)
Panna Workshops
Freestyle footballworkshops
NUC afterparty @ Copenhagen Reggae Festival (Nørrebro multisalen)

——————————————————————————-

Day Three (Saturday 14th June) : Den sorte plads, Den Grønne Plads & Nørrebro Multisalen

Live Graffiti Battle between IS, DK, SE & NO by Mads Es
Skate battle
Dance battle
Street Basketball tournament
Soundclash / Børnereggae
Nuc afterparty @ Copenhagen Reggae Festival (Nørrebro multisalen)

For more: www.nordicurbanchallenge.com