Kvindernes internationale kampdag runder et helt århundrede i denne weekend. I den anledning er der Hip Hop For Peace lørdag den 7. marts i GAME ved Enghave Station. Det er Bandit Queen aka Natalia Fogel, der arrangerer, og hvor det første Hip Hop For Peace samlede ind til Læger Uden Grænsers arbejde i Gaza er det denne gang Dansk kvindesamfund, der støttes, hvilket jeg ligesom sidste initiativ kun kan bifalde.
Det koster 60 kroner, at komme ind, og man kan derudover sende donationer til Mobile Pay: 53 35 23 04 – Mærk “Hip Hop For Peace” (det kan man også selvom, man ikke kommer.) For de penge, kan man opleve kunstnerne Julie Groove, Mund De Carlo, Grow Digg, Misshell, Miss Fornøjet, L.A.R.S.N., Nota Bene, Soundsystem youngblood samt DJ Luke. Desuden er der 7 to smoke dansebattle, workshop og en auktion med mulighed for at købe kunstværker fra malerne Imken, Katz, JuseOne, Lea Mark, Cheeky og Dune310.
Konferencier og auktionarius er ingen ringere end jeres dreng Unge Auto Tune Nej Tak i selskab med Mohammed Chara, og jeg glæder mig naturligvis helt vildt til at støtte arrangementet i hiphoppen, kvinderne og fredens navn lørdag den 7. fra klokken 16-21. Tilmeld dig Facebook Eventet her. Bor du i hovedstadsområdet kan du tune ind på TV2 Lorry i aften, hvor Bandit Queen fortæller om arrangementet og hiphoppens forhold til kvinder gennem tiden.
Nedenfor kan du se et af værkerne, som du kan købe til auktionen, nemlig Juse One’s Each One Teach One portræt af Malala Yousafzai, pigen der er blevet symbolet modstandskamp med fredelige midler… Tag en masse penge med, for hvis du ikke køber det, så gør jeg! Læs videre Hip Hop For Peace fejrer 100 året for kvindernes kampdag