Så hvis de også laver et indslag om The Simpsons burde jeg nærmest flytte hjem til Århus. Normalt har regionalstationen ikke meget andet at byde på end Kurt kom forbi, men her til aften var der såvel hiphop som wrestling på programmet. Først var min ven Jølle inde og fortælle om “Mangfoldighed i Mejlgade” og derefter diskuterede Chaos og Big D med værten om wrestling er en voldelig ballet eller tykke mænd, der kaster rundt med hinanden. Se begge indslag efter the jump… Læs videre TV 2 Østjylland er nede med hiphop og wrestling
Kategoriarkiv: hiphop
Roskilderygter – hvem mon skal lave en Wu-Tang i år?
Guderne skal vide jeg elsker Roskilde Festival. Men ligeså meget som jeg elsker at glæde mig til at se hvem, der kommer på plakaten, elsker jeg at gætte på hvem der aflyser igen. Jovist, jeg har set Snoop Dogg og Tech N9ne og Kanye, men jeg skulle også have set Gang Starr og Nas og Pharoahe Monch og, og, og. Faktisk tror jeg på hiphop-fronten at fremmøde og aflysning går cirka lige op. I morgen offentliggør Roskilde formentlig det meste af sommerens program, så her følger et hurtigt bud på, hvem der kommer på plakaten og hvem der aflyser… Læs videre Roskilderygter – hvem mon skal lave en Wu-Tang i år?
Alting er federe i Norge: Gatas Parlament laver “Gateplate”
Den første rap-gruppe der slog igennem på norsk var Gatas Parlament. Man kan sige, at det er en slags testamente til hvor langt danskerne var fremme i skoene, at gruppen har navn efter venstrefløjs-rapperne Vote For Truckers’ album “Gadens Parlament” fra ’90, mens Gatas P først kom frem i ’93 med “Autobahn mot union”. Til gengæld… Læs videre Alting er federe i Norge: Gatas Parlament laver “Gateplate”
RIP Nate Dogg – et hundeliv i perspektiv
Han har sunget de smukkeste sange verden nogensinde har hørt om at sørge for aldrig at forelske sig i en bitch, huske at ryge weed hver dag og at lade sine homies få en tur på damen. Det hele kunne tilgives fordi han gjorde det med den vildeste baryton i hiphop, og så meget autoritet og følelse at man aldrig var i tvivl om han mente hvert et bandeord han krængede ud. Når chokket over hans pludselige bortgang har lagt sig, og folk lægger ører til andet end ”Regulate” og ”Next Episode”, er jeg sikker på, at de vil tabe både næse og mund over hvad Nate Dogg er sluppet af sted med at synge om gennem sin karriere. Læs videre RIP Nate Dogg – et hundeliv i perspektiv
PTAnbefaler: Action Bronson’s “Barry Horowitz”
En af de fedeste af de nye rappere fra New York må på alle måder siges at være Action Bronson. Jeg blev først opmærksom på hans Shiraz med et superfedt fløjtesample, da folk lavede ‘best of 2010’-lister. Du kan download en 4-track ep her, og på det nye nummer “Barry Horowitz” lever han bestemt op til den interesse jeg har vist ham.
For det første rapper han som en ond drøm, for det andet er det med de nye hipstertynde freshmen klasser megefedt at se en smælderfed MC sætte skabet på plads, og for det tredje elsker jeg selvfølgelig referencen til Barry Horowitz; jobberen der kun vandt en kamp i sin karriere men alligevel klappede sig selv på skulderen i tide og utide. Og så er der jo næsten lagt op til soundtracket til Wrestlemania weekend…
Godt taget Barry Horowitz klap dig selv på skulderen!
Alting er federe i Norge #1: Raekwon + Nas
Norsk rap er aldrig rigtig slået igennem. Jeg tror det tætteste vi er kommet var Multicydes hærgen på P3 med det Bjergkøbing Grand Prix-samplende “Not For The Love” og i den mere sobre ende Tommy Tee’s Skandalnavia. Ikke desto mindre elsker vi her på ptas.dk Norge af et ærligt hjerte, og derfor præsenterer jeg i den kommende tid smukke indblik i, hvorfor alting er federe i Norge. observer! Læs videre Alting er federe i Norge #1: Raekwon + Nas
Nardwuar vs Odd Future
Søreme, så har hele verden været til SXSW festival og haft det rigtig sjovt. Det har den nye sensation Odd Future og i særdeleshed Tyler, The Creator også været. Her mødte de min helt Nardwuar og det gik ikke stille af, men selvom der er store højdepunkter som da Tyler spørger Nard, om han ved alle de facts fordi han er betjent og tager en skaterkasket på, laver Vulcan Peacesign og råber “look, I’m Pharrell’s dumb ass”, er det som om det ikke er rigtig sjovt endnu. Når man ikke kender hele crewet er det ikke ligeså sjovt at kalde dem KRS-One og B-Rabitt, og man føler på en underlig måde, at de interviewede har mere at bevise end intervieweren. Men måske en dag det får samme legendariske status som da Fab 5 Freddie rendte ind i dem her.
Så så man lige mig blive owned af Nik & Jay :-/
Jo det er ganske rigtigt #FF aka FollowFriday på Twitter, og i den anledning synes jeg da godt man kan følge det danske svar på Odd Future Wolf Gang Kill Them Alle-lederen Tyler, The Creator, nemlig Kesi fra B.O.C., der er kommet på Twitter og for tiden for både undergrunden og øjensynligt også pladeselskaberne til at brænde sammen over, at der endelig sker noget nyt i dansk hiphop. Også Pato har for et øjeblik forladt sin sorte stinkeost og sneget sig ud i Cyberspace, og i anledningen af jeg var på vinderholdet til Den Hvide Lektie skal man da også følge MC. Til gengæld skal man ikke følge Nik&Jay. For da jeg synes jeg ville gøre mig sjov på deres bekostning, fik jeg ordentlig hurtigt svar på tiltale… Læs videre Så så man lige mig blive owned af Nik & Jay :-/
The ladies will kick it, the rhyme that is wicked…
I anledningen af kvindernes internationale kampdag, er det vel kun på sin plads at hylde de kvinder, der kicker ass på mikrofonen. I 2003 sammensatte norske Tommy Tee dette fejende flotte mix med en perlerække af de fedeste kvindelige rappere. Lige fra Lauryn Hill og Rah Digga til Roxanne Shante og MC Lyte. MC Cey, der var den første rapper – mandlig eller kvindelig – der udgav et nummer i Norge er også med, og søreme om der ikke også er en appearence fra vores egne Natasja og Karen Mukupa fra No Name Requested tiden.
Lyt med her:
[audio:girls.mp3]Og download her.
Anne Grethe Bjarup Riis feat. Gilli & Kesi: Fissehuller
Her på ptas.dk betragter vi os selv som lidt af et feministisk sammenrend. Derfor kan det ikke undre, at vi selvfølgelig støtter Anne Grethe Bjarup Riis i hendes forsøg på at beskytte kvinder mod at udfolde sig som nattens dronninger. Især er det prisværdigt, at hun fjerner sløret for de, der tror verdens ældste erhverv er en samfundsnyttig ydelse, der samtidig kan spæde lidt til su’en, ved at kalde det, hvad det er, nemlig “fissehul”. Blot synes vi, at hendes retorik kunne have været skarpere. Hun kunne evt. have brugt nogle linier herfra. Læs videre Anne Grethe Bjarup Riis feat. Gilli & Kesi: Fissehuller