Kategoriarkiv: hiphop

Basementality battles: Alting er federe i Norge (Sverige edition)

Efter jeg i årevis har forsaget på forhånd-skrevne acapella battles, er jeg blevet totalt opslugt af dem de seneste par måneder, og har stort set suget alt Grind Time, URL, King Of The Dot og Don’t Flop til mig. Hvis navnene slet ikke ringer en klokke kan jeg fortælle, at det er forskellige battle-liga’er, hvor rappere aftaler at battle uger eller måneder på forhånd, således de kan skrive en masse ammunition. Hvor en dansk MC’s Fight Night battle med lidt god vilje er 80% improvisation og 20% skrevet er forholdet det omvendte i disse battles. Det betyder dels at enderimene er langt skarpere og man er sikret en form for niveau. Til gengæld betyder det også at noget af spontaniteten går fløjten. Derfor tror jeg ikke det kommer til at slå igennem i Danmark, hvor MC’s Fight Night er blevet inbegrebet af en rap-battle, men det blomstrer i resten af Skandinavien.

Nordmændene har just fået deres egen “Skeez battles”, men den svenske er Basementality liga er langt større, og de går sindssygt til den og importerer endda også amerikanske battlere som fx Dirt Bag Dan, der ovenfor tager favntag med Henry Bowers i den episke “Battle of the beards”. Læs videre Basementality battles: Alting er federe i Norge (Sverige edition)

Nardwuar interviewer Tech N9ne – og det gjorde jeg også engang

Nej, jeg behøver selvfølgelig ikke poste hvert eneste Nardwuar-interview. I har efterhånden gennemskuet at alt hvad manden rører ved bliver til det fineste journalistiske bladguld, som man kan folde omkring sig og føle sig som Kong Midas der piller næse. Men dette interview med Tech N9ne er alligevel ekstragodt, da kemien mellem de to, og ikke mindst Tech’s sidekick Krizz Kaliko fungerer perfekt – husk at se med helt til posedown efter “doot doodle-doot”. Jeg var i øvrigt selv så heldig at snakke med de skøre kugler til Roskilde Festival sidste år, hvor Kansas City’s stoltheder også var i knaldgo’ form. Det kom der en fin artikel ud af, men interviewet er så skægt, at jeg synes det fortjener at blive set i levende billeder også. Tjek nedenfor – inkl. gatecrashing fra L.O.C. og det hele. Læs videre Nardwuar interviewer Tech N9ne – og det gjorde jeg også engang

Supernatural freestyler Rock The Bells programmet

Bedst som vi lige havde snakket om Rock The Bells fra sidste år, offentliggør hiphopfestivalen årets program. Det gør de på vildeste vis, nemlig ved at lade freestyle-legende Supernatural rappe sig igennem hele listen af optrædende (ligesom sidste år).

Jeg kan ikke huske jeg har set federe siden C-Style stillede op til DM i Rap 98 og gennemgik listen af Århus-deltagere og rappede følgende “Medfødt Hypostage? / Hmmm, jeg kan godt li’ pistache!” som jeg altid mindes når jeg spiser pistache-is. Jeg får næppe skrabet pengene sammen til at tage afsted igen, og programmet i år er ikke heeeelt ligeså fedt som sidste år, men mon ikke klokkerne kommer til at ringe, når Nas skal på scenen til Raekwons “Verbal Intercourse” fra “Only built 4 Cuban linx…”

“Rakim told me” at han spiller i Danmark på fredag

Rakim spiller i Danmark på fredag, ovenfor kan du se ham sige det selv. Han er på Europa-tour og anmeldelserne har været strålende. Jeg har været så heldig, at få lov at skrive lidt af promo-teksten. Den kan du læse, når du klikker dig hen for købe billetter til Vega-koncerten her. (skynd dig, der er kun 45 tilbage!)

Mig og Per V så i øvrigt The God spille til Rock The Bells i New York sidste år, hvor han fremførte hele “Paid in Full” debuten samt lidt ekstra lækkerier. Du kan læse hele smøren derfra her, eller blot nøjes med ordene om Rakim her… Læs videre “Rakim told me” at han spiller i Danmark på fredag

Blast from the past: Den Gale Pose på Jazzhouse anno 96/97

For ikke så længe siden så jeg Per Vers spille på Jazzhouse. Det gjorde han med en dj, en back-up sangerinde, en back-up rapper/sanger/human beat boxer, et gospelkor og en blæsersektion iført (L)EGO-hoveder. Sådan var det ikke i 90’erne. Dengang havde man, hvis man var heldig, et DAT-bånd, en back-up rapper og en bøtte brintoverilte til at afblege garnet før scene-tid. Her spoler vi tilbage til omkring 96-97, hvor Den Gale Pose netop har udgivet deres fantastiske “Mod Rov”-album og Jokeren optræder til festivallen Beat Back Racism på Jazzhouse. Clemens, der som den eneste ikke er afbleget, men til gengæld har klippet dreadsne af, er med som back-up og buster sit vers fra “Nik Med Nakken”, DJ Ma-Tight-Ass styrer scratches og DAT-bånd og Tv Kurt optog det hele. Næppe deres bedste optræden, men stadig latterligt fedt at rejse tilbage til dengang Jokeren vrængede sine rim ud i en stadig uovertruffen flabet stil.

Pato fyrer op for dansk raps nye generation i P3

“Vi er dansk musiks nye generation” rappede Rip Rap Rock i trods i ’88, og selvom det aldrig blev Vesterbro-rapper, der blev bannerførere for dansk rap, der dengang var lidt af en niche, står det alligevel for mig tilbage som en stærk, trodsig statement, måske netop fordi det blev ved påstanden. Nu er der (langt om længe) en nye generation på vej frem i dansk rap. For efter et par år hvor Negash Ali stort var den eneste teenager der debuterede med en rap-plade, og alle andre rappere var blevet 30, voksne og reflekterede, sker der virkelig meget i undergrunden for tiden, både i KBH, Aarhus og Aalborg. Et sjovt billede på ungdomsrevolutionen fik jeg i dag smasket i hovedet, da jeg spurgte Kesi Slemdreng om jeg måtte kalde hans genre for “Euroslem” og han kvitterede med “Jeg kalder jeres for alderdomshjem”. Man skal aldrig prøve at være ung med de unge :-)

En der til gengæld altid har fingeren på det nyeste sygeste er Pato, der gæstede P3’s clubmusik-program Unga Bunga og fyrede op for et mix med både Danni Toma, Kidd og Specktors. Det kan man streame nu, og det repræsenterer mildest talt et modstykke til de genre-tro hiphop-mix fra Tue Track på P6 Beat. Og hvor er jeg glad for vi har begge dele.

Mord i hiphop – artikel fra Politiken


M-Bone (RIP) og de andre fra Cali Swag District lærer dig at Dougie’e.

Forleden ringede journalisten Emil Bergløv til mig, da han var ved at skrive en artikel til Politiken om rapperen M-Bone, der afgik ved døden i et drive-by i Los Angeles. Jeg kendte kun M-Bone fra Teach Me How To Dougie, men eftersom episoden jo lyder arketypisk for den ærgerlige del af rappens image fik vi en (lang) hyggelig snak om mord i hiphop gennem tiderne. Han har også snakket med Rune Skyum, og Rusk har fået lov at perspektivere lidt til Danmark, hvor vi, bortset fra 90’ernes “hiphop-mord” heldigvis er gået lykkeligt hus forbi. Hvis du får fat eksemplar af dagens Politiken findes artiklen i Kultur-tillægget. Læs videre Mord i hiphop – artikel fra Politiken

Jon Stewart tværer Bill O’Reilly ud i Common-debat

Jeg tror ikke rigtig højrefløjens medier i Amerika (I ved, dem der svarer til TV 2 News) havde gjort sig klar, hvor stor en tabersag de egentlig sad med, for uanset hvor mange sorte pantere Common har sympatiseret med og hvor mange præsidenter han har ønsket død over, har han altid gjort det med udgangspunkt i sit fulde kunstnernavn – nemlig med sund fornuft, og den er svær at vinde over. Derfor virker det indlysende at når Jon Stewart går til forsvar for Common Sense er hans våben den sunde fornuft. Det fik brøleaben Bill O’Reilly fra Fox News at føle i går, da han var så dumdristig at invitere værten fra Daily Show på besøg. Enjoy.

Eternia lader Elzhi få kærligheden at føle – på nyt remix af et remake

Coveret til Eternias nye single (med ny frits) og det gode gamle ‘så så man lige mig og…Eternia’-billede

På det sidste har det mest omdiskuterede mixtapes velsagtens være Elzhi fra Slum Village’s “Elmatic”, hvor han over live-instrumenterede produktioner flipper numrene fra Nas’ klassiske debut “Illmatic”. Du kan læse mere og downloade det hos SpolOp. Jeg var ikke sååå imponeret af fortolkningerne, og især på MC’ing numrene som “Represent” og “Halftime” var der ikke meget nyt at spore. Men “One love” havde dog et nyt story-telling perspektiv, der gjorde det ret interessant. Det er nu blevet endnu mere spændende, da Eternia har valgt at tilføje sin egen vinkel på nummeret. Her på bloggen er vi store fans af den canadiske rapperinde, nu bosat i Queens, New York, Eternia. Læs videre Eternia lader Elzhi få kærligheden at føle – på nyt remix af et remake