Kategoriarkiv: hiphop

Prodigy leverer Mobb Phonics, Infamous Bonics i Juan Epstein

Her på ptas.dk er der næsten ikke noget vi elsker mere, end at høre Prodigy fra Mobb Deep fortælle røverhistorier. Hvem husker ikke hans lydbogsbiografi, hvor han droppede gems som “we passed by the man’s dead body and walked to the store of 57th avenue, and filled our pockets with bendable WWF figures” og “if someone is waving a shiny chrome gun around he’s obviously trying to scare somebody if he was gonna use it, why would he wave it around”.

Nu har han så besøgt min yndlings hiphop-podcast Juan Epstein i anledningen af Mobb Deep’s nye ep “Black Cocaine” (der er til gratis download) og som forvarsler et album, der skulle komme i februar. Prodigy er i fin form, og gennem en time forklarer om alt fra de teenagetøser han deflorerede, da han gik på danseskole og til hvor mange lydmænd, han er blevet nødt til at give knyttere gennem sin karriere. Det sjoveste er dog delen, hvor han brækker ned, hvorfor rapperne fra westcoast gangsta-gruppen South Central Cartel hedder Prodeje og
Havoc.

Du kan høre interviewet her:
[audio:http://www.rosenbergradio.com/wordpress/podcasts/./juan_epstein/Cipha_Rosenberg-S4EP05-Juan_Epstein.mp3]
Og se en video derfra nedenfor: Læs videre Prodigy leverer Mobb Phonics, Infamous Bonics i Juan Epstein

Classic hip hop trivial pursuit: Malk De Koijn quiz

Så nåede vi endelig til denne uges udgave af verdens bedste quiz, der selvfølgelig handler om verdens bedste gruppe, Malk De Koijn. Før vi kommer så langt, skal der dog deles præmier ud fra de forgangne uger. Heavy D quizzen vindes af Søren Johannessen, der inkasserer et Lootpack autografkort + en masse andet hejs. Eftersom vinderen af den første quiz ikke har henvendt sig, går præmien i den – indrømmet noget svære MC’s Fight Night-quiz – videre til den med højest score derfra, og det blev med 19 rigtige – tamtadatam – Joz Blaze.

Nå, videre til denne uges quiz. Her konkurrerer vi om intet mindre end en knaldflot Malk De Koijn tourplakat fra deres Sneglzilla-turné (Tue Track kalder den vist nok Lange Strands flag) samt en halvsjælden cd-single med “Vi tager fuglen på dig”! De fleste af os fancier nok os selv som en slags Malk De Koijnologer, så jeg ville ikke blive overrasket, hvis der er flere, der får 100% i quizzen. Skulle du ikke desto mindre have brug for hjælp, lavede jeg for kort tid siden et interview med online musiktjenesten Wimp i forbindelse med udgivelsen af Malks 3. album. Det blev ret trivia-tungt, så mon ikke der er en ledetråd eller to at finde her

Ellers er der ikke andet tilbage end, at spørge om I også savner en quiz, der bare starter med et “hit me”!? Læs videre Classic hip hop trivial pursuit: Malk De Koijn quiz

Classic Hip Hop Trivial Pursuit: MC’s Fight Night edition

Så er det i aften, det går løs i Tap1 på Carlsberg, og 16 håbefulde kombattanter nok engang skal rive hinanden rundt i ringen, komme helt ud i tovene og kæmpe om hæder, ære, en palle guldøl, en gylden mikrofon og et slag fra en nummerpige, hvis de er heldige. Hvis du heller ikke kan slå ventetiden ihjel til hiphoppernes juleaften, er her en ekstrabonus-quiz du kan muntre dig med. Der trækkes lod blandt besvarelser med over 15 rigtige, om et eller andet sindssygt yo og MC’s Fight Night-agtigt… Hell motherfuckin’ yeah, og let’s get it on!

Læs videre Classic Hip Hop Trivial Pursuit: MC’s Fight Night edition

A’ hva’ sagde du den skulle hedde Coolio?!

Så var jeg i gang med at rydde op på kontoret/børneværelset/kartoffelkælderen. Jeg fandt et godt gammelt The Source blad, med et fantastisk Gang Starr interview lige før Mass Appeal Hard To Earn albummet udkom. Der var også et dejligt interview med Doug E Fresh, der storhittede med “A-ight”, så det hed selvfølgelig “Everything’s gonna be a-ight”. Desuden fik Nas 5 mics for Illmatic og blablabla…

Og så havde Tommy Boy vanen tro købt bagsiden til reklame for deres seneste udgivelse. Denne gang for den spritnye artist Coolio, der tidligere blot var kendt fra WC & Da Maad Circle samt et crazy moment i Yo! MTV Raps, hvor han bumrushede Fab 5 Freddy under indspilningen af soundtracket til “Poetic Justice”. Nu havde han scoret et hit med “Fantastic Voyage”, hvor videoen i sandhed er en klassiker fra krøltoppen, selvom den var godt stjålet af viben fra Snoop Dogg’s Doggystyle. Nå, men det der sprang i øjnene var dog ikke Coolio’s frisure, men derimod titlen på hans kommende album, for det skulle nemlig hedde: Læs videre A’ hva’ sagde du den skulle hedde Coolio?!

Classic Hip Hop Trivial Pursuit 2: RIP Heavy D Edition

Vi fortsætter den opadgående formkurve ved næsten at holde hvad vi lovede. Det viste sig nemlig at hele 22 quizzere deltog i sidste udgave af quidditch på ptas.dk, og dermed er der lagt i ovnen til en ny svedig omgang spørgsmålsslagsmål. Vinderen af sidste omgang blev i øvrigt Maria Hadad, der således kan afvente en goodiebag i posten.

Denne gang dyster vi om noget så fornemt som et Lootpack autografkort med Madlib, DJ Romez og Wildchilds autokradsere, cd’er med Redman, Clemens, Cars10 & Paulo, Big Shug, Saian Supa Crew og J-Spliff, fede klistermærker samt et kassettebånd fra Summer Jam 2003, hvor Nas har KRS-One med på scenen og man slår sig selv i hovedet over det ikke er video, da Lil Kim råber: “Damn, my titties all hanging out and shit”. Quizzen kører til søndag klokken 23:13. RIP Heavy D, let’s go!

Læs videre Classic Hip Hop Trivial Pursuit 2: RIP Heavy D Edition

En skør, skæv og skuffende aften i Pumpehuset med søvnig QBert og manisk Muggs

QBert er så småt ved at falde i søvn og Muggs vågner op til hærg

Som nævnt var jeg forbi Pumpehuset i søndags, der lagde lokaler til ”Bass For Your Face”-arrangementet, hvor det var meningen DJ Muggs fra Soul Assasins og QBert fra Invisible Skratch Picklez som presse pumpende bas ud i ansigtet på os, som de dampdrevne pumper, der engang fyldte rummet. Det var også meningen at de i en snak med Peter Pelle fra BAS på P6 skulle forklare, hvorfor to gamle gubber har kastet sig over dubstep. Potentialet i, at lade de DJ’s og producere, der formåede at skabe forrygende tekniske niveauer og nye rårygende genrer i 90’erne, tage favntag med den dybe bas, der dominerer club-musikken, er på papiret enormt. Det er det muligvis stadigvæk, men potentialet står stadig temmelig uforløst hen, for vi fik ikke megen svar på tiltale denne aften. her er en markrapport: Læs videre En skør, skæv og skuffende aften i Pumpehuset med søvnig QBert og manisk Muggs

DJ Muggs og DJ Q-Bert stiller op til Q&A lige om lidt…


Så så man lige mig og DJ Muggs. Om lidt stiller jeg spørgsmål til ham og Q-Bert i Pumpehuset…

Så er det lige om lidt et DJ-tagteam af den anden verden indtager Pumpehuset i København. Det drejer sig dels om DJ Muggs, Soul Assasins DJ’en, der som del af Cypress Hill har produceret klassikere som Insane in the Brain, When The Shit Goes Down og How I Could Just Kill A Man, og når han ikke havde travlt med det kunne han også lige lave Jump Around til House of Pain og Wicked til Ice Cube. Nu har han en dubstep-plade på vej, som han promoverer med “Bass for your face”-turneen, og som om det ikke er nok, har han en af verdens bedste scratch-dj’s ved sin side nemlig…

QBert fra Invisible Skratch Picklez der har vundet verdensmesterskabet i mix et utal af gange og generelt er så latterligt god stil på pladespillere, at man tror det er løgn.

Når de står på scenen i Pumpehuset, er det selvfølgelig for at lave et brag af et DJ-show, men de laver også en kunstner-snak før showet om deres nyfundne kærlighed for dubstep. Desuden kan man opleve DJ Graded, JB og Pelle som support. Læs mere og køb billetter her. Men det fede er, at der også er Q&A hvor man kan stille sine egne herredumme spørgsmål til legenderne. Og det har jeg tænkt mig at gøre lige om lidt.

Ses til dubhop!

Juse One byder på øl, graffiti og hiphop-musik i sit nye galleri

Så er det lige om lidt, nu i dag, lørdag den 5. novembro, at graffitikunstneren Juse One aka Brandon Lewis fra New York åbner sit nye urban art galleri, Gotham Gallery på Nørrebro i København. Det bliver fejret med en fernisering, der byder på masser af dj’s, live-musik, Guld Tuborg, højt til loftet og selvfølgelig masser af graffiti og street art.

Til åbningen er mulighed for at se Juse One’s nyeste kollektion af værker, der bærer titlen ”Africa, Peace & Fatherhood”, der udstilles frem til den 1. december. Værkerne er en række stencilportrætter og graffitimalerier inspireret af hans seneste rejse til Gambia Desuden er der musik fra Dj’sne MixMads og Cars10, live akustiske optrædener fra Zaki og Pato samt kolde øl sponseret af Guld Tuborg. Det foregår den 5. november fra 17-21 aka lige om lidt på Ravnsborg Tværgade 3B, 2200 KBH N.

Læs mere om galleriet på gothamgallerycph.com og tilmeld dig eventet på Facebook.

Jeg mødte i øvrigt Juse One på Roskilde Festivalen, hvor han malede en tribute til New York hip hop. Hør og se ham tale om det nedenfor… Læs videre Juse One byder på øl, graffiti og hiphop-musik i sit nye galleri

Hiphop quiz del 1: vind en hel bunke yo to the streets præmier

Så var det i går, at der var hiphop quiz i anledningen af Slam!’s 1 års fødselsdag. Jeg vil helt klart sige, at det var en bragende succes, til trods for vi helt imod konventionel hiphop-tid faktisk gik for tidligt i gang. Slam! var i gavehumør så alle fra Kloen og Jonny Hefty til Geraldine og The 7″ King kunne gå hjem med nyt kluns.

Du der kigger med på ptas.dk skal dog ikke snydes for hverken quiz eller præmie, så jeg har udvalgt de 20 bedste spørgsmål og sammensat en goodiebag, hvor du blandt andet kan score en masse stickers og flyers, en oversigt over de første 100 The Source forsider, cd’er med Wiz Khalifa, Per Vers, Lupe Fiasko og Jokeren, kassettebånd med Kool G Rap, tegneserie fra Boondocks og sågar en MFS-nøglering. Alle med over 15 rigtige deltager i lodtrækningen om goodiebag’en. Du har indtil næste lørdag klokken 15:25 til at svare. Så velkommen til Hiphop Quiz aka Hiphop Quidditch aka Classic Hip Hop Trivial Pursuit aka Kvit eller Hiphoppelt aka Hiphoppinson Ekspeditionen aka…
Let’s go!
Læs videre Hiphop quiz del 1: vind en hel bunke yo to the streets præmier