Kategoriarkiv: hiphop

Hiphop dit meme: Juan-edition

Kender du det: Du ser et hylesjovt meme, der bare skriger af postmoderne hipster-ironi, men du kommer i tanke om du hverken er særlig vild med Star Wars eller ål, der ligner standup-komikere, der lige har sagt en vandet vittighed? Frygt ej, fister. Det du gør er du hiphopper din egen version af meme’et i photoshop ligesom her, hvor KRS-One på nul tid bliver ordentlig mexikansk… Læs videre Hiphop dit meme: Juan-edition

Koreografien til en kugledans

Jeg kan ikke være den eneste der er begejstret over one-take videoen til EaggerStunn’s “Kugledans”. Især scenen hvor Geolo G kommer væltende ud af politibilen og rapper “whoop whoop” det er lyden af de svin sidder lige i skabet, og i det hele taget har den alle de elementer der gør en one-taker seværdig. Derfor var det en god griner, at se Simon LeBon fra Den Sorte Skole havde lagt blueprintet til begivenhederne ud på nettet, så man ved selvsyn kan konstatere hvor timet og tilrettelagt byvandringen har været… Læs videre Koreografien til en kugledans

Nas laver det næstbedste nummer med Super Cat nogensinde

Så var det i denne uge, at der kom et dejligt nyt nummer fra Nasty Nas. På righteous-introsnak og opskruet omkvæd finder man ingen ringere end Super Cat, den originale Don Dada, der var den første jamaicanske dancehall artist til at få heftig airplay i Yo! MTV Raps efter Shabba Ranks og Mad Cobra havde moderat succes med at indtage staterne med ragga-rap. Hvem husker ikke numre som Ghetto Red Hot og selvfølgelig Dolly Me Baby, hvor Biggie Smalls lagde en af sine allerførste features ned på remixet.

Nu er “The Don Nas” så ude (og nej Google autokorrektur, jeg mente ikke “The Donnas”) og det er både en original idé og en fed videreudvikling af Nas’ forelskelse i dancehall. Står Nas’ fortælling i 3. vers til troende er det nyligt afdøde Heavy D, der har fået ideen til nummeret og derefter givet det videre til Salaam Remi, der skulle give det til Nas. Heavy D er selv af jamaicansk ophav, og har lavet det dumfede nummer “Dem No Worry We” sammen med Super Cat, hvorpå de erklærer deres kærlighed til karry-ged og glæder sig over at blive hilst af maskinpistolsalutter hvorend de går. Superfedt Super Cat nummer. Men det er heller ikke det bedste nogensinde. Det er nemlig… Læs videre Nas laver det næstbedste nummer med Super Cat nogensinde

Kony West?

Så havde jeg min “Kanye West Can’t Rap”-t-shirt på i skole i dag, hvortil en af pigerne fra 8. spurgte “er det ikke ham der kidnapper børn i Uganda?”

Selvfølgelig er det det.

Don Martin fra Gatas Parlament sætter stadig sin hat som han vil

Med det faldende antal af hiphop-ildsjæle der faktisk får noget fra hånden herhjemme er det oplagt at kigge til Norge, hvor alt som bekendt er bedre, og selvom rapperne også flopper og går pop ligesom Shabba-Doo fra Breakin’ og Breakin’ 2 – Electric Boogaloo deroppe, kan man altid regne med manden med hatten, Don Martin.

Som del af Gatas Parlament, radiovært på Good Shit der efterhånden har nået op på næsten 800 udsendelser, aktivist, blogger og all around hurra-hiphopper fyrer han ustandseligt op. Således også i denne nye video med navnet “Verdisett (Enkle Tips & Huskeregler)”. Nummeret er produceret af Tommy Tee, der i langt over 15 år har leveret 3 timers hiphop til Norge på deres P3 hver fredag, jealous much? “Verdisett” er i øvrigt taget fra gratisalbummet “Mann for min hatt” der kan downloades gratis her:

Action Bronson laver underlødig video og er på vej til Danmark

Her på bloggen er vi ikke meget for at trutte i vores eget horn, men *trut trut*. Det er ordentlig længe siden jeg opdagede Action Bronson, den overvægtige albanske kok fra Queens med wrestling-fetish og et fedt rødt skæg. Han indfanger perfekt den blanding af lige på MC’ing og kryptiske referencer jeg elsker, og han er blandt de få rappere nu til dags, hvor jeg tjekker alle udgivelser rub og stub. Nu er han så på vej til Danmark, hvilket jeg fik lokket tidligt ud af ham, hvor han spiller på Loppen den 24. marts og selvom der er lige lovlig meget opvarmning efter min smag, skal jeg nok stå på forreste række og rappe med når the # 1 rap singer rammer Christiania.

Som opvarmning kan du nyde dette nye featurenummer, hvor han rapper sammen med (Cor)Mega, Roc Marciano og Saigon i New Yorker supergruppen “M.A.R.S.” Deres første nummer er produceret af New Yorker superproduceren Large Professor og byder således på New Yorker superrap.

Desuden har han lavet en ekstremt underlødig video til nummeret “Hookers at the point”, der portrætterer præcis hvad titlen indikerer. Tjek den her… Læs videre Action Bronson laver underlødig video og er på vej til Danmark

Det nyeste, sygeste: Raske Penge er intelligent

Her er et fedt billede af Ras Money’s skæg. Taget af fonzi74/gbCrates.

Udover Jay-B var en af de allerførste danske hiphopskribenter jeg stødte på, da jeg som ung unge entrerede miljøet Raske Penge aka Ras Money aka Rasmus Poulsen.

Det vil sige, dengang hed han slet ikke nogen af de ting, han hed Peaceful P aka Pissefulde P og sammen med Per Vers sammenstykkede han undervisningsmagasinet “Zapp – Jorden Rundt” for Mellemfolkeligt Samvirke i 1993, hvor man, for hvad jeg tror er første gang, kunne læse en slags oversigt over dansk og amerikansk hiphop. Bladet er superentusiastisk, belærende og naivt, og stadig et vigtigt artifakt til forståelsen af dansk rap, der dengang stod foran sit andet gennembrud. Siden har han som musik- og kulturjournalist stået for afdækning af alle mulige miljøer fra bogen om Graffiti i Danmark til hjemløse i Østeuropa til dødstogtomlere i Mexico. Blandt andet som medforfatter til den fantastiske bog om Natasja (læs anmeldelse her og reportage her).

Nu har han så igen grebet mikrofonen og er sprunget ud som dansk dancehall don. Jojo, jeg ved godt han toaster på livet løs i Roots Man Hi-Fi, men som den saglige samfundsrevsende Raske Penge har han fået noget der ligner et folkeligt gennembrud, og hvor er det fedt. “Bor Her” og “Rundt” er allerede hittere, men efter min mening er hans bedste nummer til dato den nye “Intelligent” lavet sammen med Pharfars Food Palace. Nummeret er i udgangspunket en hyldest til boglig og faglig klogskab, hvilket jo er et fedt i sig selv, men ender med at minde om det også er vigtigt at få den sociale intelligens med, og bliver på den måde tvetydigt. Du kan og bør se videoen nedenfor. Læs videre Det nyeste, sygeste: Raske Penge er intelligent

Hodgybeats fra Odd Future sælger gratis ep

I disse ACTA-tider er det ret spændende, når kunstnere vælger at sætte prisen på musik helt ned til nul kroner. Det vil sige musikken sendes gratis ud i verden, men selvfølgelig har kunstneren stadig ophavsretten til den. Det vil sige i fx dette tilfælde må han dele den med de producere han har nuppet beatsne fra, og de kunstnere producerne har samplet, og de musikrettighedsindkøbere kunstnerne har solgt deres rettigheder til, og og og.

Men lad os i stedet glædes over Hodgybeats også får lidt shine, så det ikke kun er Tyler The Creator, der skal høste al hæderen. EP’en er en blandet affære med forholdsvis konventionelle samplebeats fra bl.a. Alchemist, Juicy J og Flying Lotus og med Hodgy som storyteller i en stil der ikke chokerer eller provokerer i den grad som Golf Wang har for vane, men det kan jo også være chokerende nok. Den kan fås gratis her.

Som bonus kan du se… Læs videre Hodgybeats fra Odd Future sælger gratis ep

De La Disco? Om Plug 1, 2, Dr Dre og røvballefunk

Så var det i dag for et par uger siden, at Posdnous og Trugoy The Dove aka Plug 1 og 2 fra De La Soul (Pacemaster Mase er Plug 3, Prince Paul er Plug 4 og så videre) offentliggjorde at de planlægger et fælles konceptalbum på Duck Down med titlen First Serve (ligesom Kool Keith’s episke debut som Dr Dooom).

Derfra hedder førstesinglen ‘Must B The Music’, og er en svedig animeret affære, hvor de ironiserer over musikindustrien uden det bliver for pegefingersvingende. Omkvædet er en catchy hook der repeterer mantraet “must be the music”, hvilket der jo ikke er nogen synd i. Alligevel blev jeg superirriteret fra første færd, for hvor er det nu, man har hørt det før…? Læs videre De La Disco? Om Plug 1, 2, Dr Dre og røvballefunk