Så var det i weekenden at Anne-Grethe Bjarup Riis blev interviewet til Politiken. Det skete under stor ståhej på forsiden af deres kultursektion med overskriften “Sgu, fucking, forpulet, Satan!” Til trods for de bramfri sprogblomster unge AG selv lader springe ud, er det alligevel et temmelig frelst ærinde hun er ude i. Hun er tilsyneladende blevet rasende over grime-rapperen Kesis brug af ordet af fissehul, som jeg ellers troede hun gik ind for. Hun udtaler:

“Prøv nu at høre teksten! Skal jeg gå rundt i Irma med mine børn og høre på det her over højtaleren… Det er det mest latterlige lortemusik! Og tænk så optrådte han til X Factor! Det er simpelthen til at tudbrøle over. Og så står de unge piger der og synger med på “Du’ et fissehul, du’ et fissehul, du’ et fissehul””

Sagen er så først eksploderet i dag, da det åbenbart tager journaliststanden en rum tid at vinkle deres artikler, og overskriften de trækker er desværre ikke “Playerhateren Anne Grethe Bjarup Riis ignorerer fuldstændig Gillis optræden på nummeret”. Nå, men som udgangspunkt er jeg stor fan af Anne-Grethe Bjarup Riis, primært fordi hun bander så meget. Dog synes jeg der er en del faktuelle fissehuller i logikken i hendes anklage… Læs videre Et fissehul er et fissehul er et fissehul? →

“Born and bred in Brooklyn, USA / They call me Adam Yauch – but I’m MCA” – No Sleep Til Brooklyn

Adam Yauch aka MCA døde den 4. maj. Han blev 47. Jeg tror ikke der er en eneste bleg hiphop-elskende homeboy fra min generation, der kan sige sig fri fra at have dyrket den balstyriske trio og set Beastie Boys som en slags legitimering af hvide knægte faktisk har en plads med mikrofonen i hånden.

Desuden har det været en episk rejse, at følge gruppen som kunstnerne, der startede som punkere, kom under Rick Rubin’s rap-rock elskende vinger på Def Jam, solgte 4 millioner af “Licenced to ill” og lavede det måske største abefest-anthem nogensinde med “Fight For Your Right”, forlod selskabet og hookede op med Dust Brothers og skabte en episk sample-kollage med “Pauls Boutique”, greb liveinstrumenterne igen på “Check Your Head” og “Ill Communications”, rørte det hele sammen og tilføjede electrofunk på “Hello Nasty”, blev post-911-alvorlige på “To the 5 Boroughs” og til sidst formåede at blive på en gang reflekterede og sjove på både “The Mix Up” og “Hot Sauce Committee Part Two”.

MCA var gruppens bassist, og også rapperen med mest bas i stemmen. Hvor King Ad-Rock og Mike D har mere nasale, diskante måder at levere deres rap, gav MCA lydbilledet et dybt, råt element. Hans passion for at instruere musikvideoer og andre film samt hans interesse for spiritualitet var med til at udvide rammerne for hvordan man opfatter Beastie Boys den dag i dag.

Jeg så Beastie Boys de to gange de spillede på Orange på Roskilde, og det var bestemt medrivende oplevelser, men jeg ville stadig ønske jeg havde nået at opleve en af deres regulære koncerter, for de der var til dem taler stadig om dem som en tur i kirke, hvis altså gudstjeneste blev forestået af tre gale og geniale jødiske new yorkere. En af mine yndlingsøjeblikke med gruppen var til MTV Awards hvor Green Day spiller et overgearet nummer for derefter at tage benene på nakken, da drejescenen vender og Beastie Boys rocker et mesterlig udgave af “Sabotage”.

Det er syret at tænke på gruppen blev indlemmet i den amerikanske “Rock And Roll” hall of fame så sent som for 3 uger siden, hvor det så kun var King Ad-Rock og Mike D, der kunne møde op, men læste et efter sigende rørende brev fra MCA. Showet bliver først vist i USA i morgen, og jeg har desværre ikke kunne finde et leak, så vi må vente med at høre indholdet til søndag herhjemme. Men her er nogle smukke minder fra de evige teenageres oprør. Læs videre Rest In Beast: MCA fra Beastie Boys død af cancer →

På listen over mine yndlingsnumre er Kool Moe Dee’s “Rise & Shine”, hvor han får hjælp af vennerne Chuck D fra Public Enemy og KRS-One fra BDP temmeligt højt rangeret. Moe Dee kicker funky visdom som kun han kan gøre det, KRS er fuld raggamuffin-stylee og Chuck afrunder perfekt med noget 5 percenter børneopdragelse. Så fedt som nummeret er, er videoen dog næsten endnu vildere. Lavet som en militant politisk panel-debat, fortsætter den hvor “Self Destruction” videoen slap.

Derfor var min glæde stor da jeg på YouTube fandt dette korte indslag fra et gammelt hiphop-program, hvor de går bag om netop denne video. Nyd doku’en ovenfor og hør nummeret her.

Der er i øvrigt en stribe af Slammin Rap Video Magazine’s indslag på Tuben, her er fx et interview med Ice-T, hvor Everlast stener konsolspil i en sofa og Darlene The Syndicate Queen (der er en million gange hottere end Coco) vasker op iført gummihandsker. Frækslagent.

Nu hvor Mitt Romney har grebet mikrofonen og buster vilde raps, vil den siddende præsident åbenbart ikke stå tilbage. Du har sikkert allerede set klippet nu, hvor et turnaround på en nyhedshistorie er omkring en halv time med mindre den lever videre i en eller anden meme-form. Men i forgårs havde tv-værten Jimmy Fallon sit klassiske slow jam the news indslag, hvor han sammen med husorkesteret The Roots forvandler dagens nyheder til en romantisk ballade i bedste Barry White/Isaac Hayes-stil. Denne gang fik han ekstra hjælp af ingen ringere end the Preezy of the United Steezy (det virker forkert at kalde den slanke man Obeezy), der også blev påklistret titlen “Barackness Monsta”.

Alt sammen til stor moro, og i dette bonusklip kan man endda se og høre når han smider mic’en i gulvet og går af scenen til tonerne af “Eric B is President”). I dag bringer Huffington så nyheden om at hverken Barack eller Romney regnede rigtigt, men det skal ikke forhindre os i at nyde det smukke øjeblik på Jimmy Fallon show, der efterhånden må ses som MVP blandt talkshowværterne.

Så så man lige mig og Kool Keith.

Så lurede jeg lige, at en af mine gamle helte er på vej til Danmark og spiller på Loppen den 30. maj. Hvis han altså kommer. Jeg er nemlig tidligere blevet brændt af af selvsamme rapper til en koncert på selvsamme spillested, og til SubKult96 og til en koncert i Mejlgade og til et hiphopfestival i Oslo og og og. Nå, men det vigtige er selvfølgelig at håbet er lysegrønt ligesom Dr Octagon’s hud, og hvis bare han er halvt så sej som i denne freestyle med Xzibit går det hele nok.

Kool Keith fik i øvrigt gang i hipsterhysteriet for nylig, da en sammenlignings-quiz mellem den ultramagnetiske bronxske Poppa Large’s rim og den irske stream of consciousness forfatter James Joyce ramte nettet. Hvis du tror du kan kende forskel er du velkommen til at prøve den her.

I’m making up different sandwiches!

I dag er det øko-dag i Danmark, hvilket de færreste nok har opdaget. Endnu færre ved formentlig at det også er international Earth Day, hvilket betyder noget i retningen af at man skal tænke på jordens ve og vel. Og hvem tænker mere på det end… ET!?

I 1990 indkaldte det søde lille ekstraterrestriale rumvæsen ingen ringere end Quincy Jones samt rapper/skuespiller Fresh Prince (aka Will Smith til de helt unge bloglæsere), rapper/skuespiller Ice-T, rapper/skuespiller Tone Loc, rapper/skuespiller Queen Latifah og rappere/skuespillere Kid’n’Play til at rappe (og ikke skuespille det store) på nummeret “Workin’ Together”. Eftersigende bliver nummeret stadig vist i de amerikanske skoler som en slags samfundsoplysning. Om de unge mennesker husker at smide affaldet i skralderen eller bare skraldgriner over Ice-T der prøver at spille original genbruger ved jeg ikke, men mon ikke et godt grin også er godt for miljøet.

Cypheret er næsten en hellig ting i hiphop. Stedet hvor rapper stiller sig i rundkreds og sender mikrofonen den ene vej og blålynet den anden. Det er blevet dokumenteret mange gange og hidtil vil jeg sige Majors med City Hall Cipher er sluppet bedst fra at indfange herhjemme, mens det mest legendariske fra USA nok er Yo! MTV Raps’ afskeds-cypher med KRS-One, Rakim, Method Man etc.

For nogle år siden begyndte BET til deres hiphop awards at bringe “cyphers”, hvor de showcaser diverse rappere i overraskende konstellationer. Sidste år ramte trenden Norge, og uanset om Spol Op og Sorte Får har kigget over andedammen eller til broderfolket er en ting sikker. De har skabt 3 superfede cyphers hvor veteraner som Per Vers og Pede B, blandes med crews som Max På, Kaliber og nye stjerner som Young og Nixen.

Jeg synes resultatet er ekstremt vellykket, omend elementer fra deres pendenter i udlandet som en DJ til at scratche musikken igang og en rapper værtsrollen til at introducere de forskellige mc’s måske kunne indtænkes. Det virker som om ideen er, at der skal komme et nyt kuld cyphers hvert kvartal, så vi har noget at glæde os til resten af året. Biggup til Spol Op og Sorte Får Medier for initiativet. Nyd dem nedenfor. Læs videre Spol Op! og Sorte Får Medier har bragt video-cypheret til Danmark med bravour →

Børn der rapper har altid haft haft en særlig plads i mit hjerte. Hvem kan glemme da Kris Kross tog tøjet omvendt på, Another Bad Creation vendte vrangen ud på deres kluns, og Chi Ali endte i fængselsdragt?

Her er der fritidshjemrap fra Munken på Ama’r med en ny generation, der heller ikke må fejle. 4 rim til hver unge og så sendes mikrofonen videre. Latterligt underholdende, fantastisk energi, jeg’ ligeglad hvad du siger, og du skylder mig en tier, yiiir.