Da jeg var lille lavede min mor altid pakkekalender. Den jeg husker bedst var et år hvor jeg fik nogle playmobil-guldgravere stykke for stykke, og den 24. fik jeg så kassen, som jeg blev allermest glad for. Anyways, det vigtige i historien er at det er dejligt når nogen gider lave en pakkekalender til en. Og sådan en har min ven Per Vers lavet til os, hvor hans bokssæt fra ‘010, der hedder “10-20-30” og består af 3 fede mixtapes, bliver lagt til gratisfied download søndag for søndag i advent. Og så er der en bonus den 4. søndag som jeg ikke aner hvad er, men mon ikke det er et eller andet lækkert.
Jeg er en sucker for kvindelige rappere. Har de endda skills er det som om planeterne lægger sig i linje og alt går op i en højere enhed. Sådan havde jeg det i flere år med Eve til trods for hendes skræntende tekster og ærgerlige produktionsvalg, for hun kunne og kan virkelig spytte – og så er hun pænt lækker.
Jeg var så heldig at få lov til at interviewe hende i Odense i forbindelse med et arrangement der havde noget med Odense festuge eller whatever at gøre. Under alle omstændigheder var det sikkert at Eve bare var der for at fyre sine 25 minutter af og ikke så meget mere. Heldigvis viste hun sig at være enorm sød, tilgængelig og og det blev til det nedenstående DUBCNN interview…(bladr om til side 16) Læs videre #1 PTA Meeting: Eve i Odense→
Og det skete i de dage i november engang, at R.A. The Rugged Man og Mac Lethal satte julen i gang. Og søreme om de ikke gør det med samme Leroy Anderson “Sleigh Ride” sample som katapulterede MC Einar’s “Jul det er cool” til eviggrøn christmas classic. Man må håbe de har clearet skidtet, så de ikke skal betale over 80% af deres royalties til boet efter Anderson ligesom Einar. Det er ikke første gang Einar og drengene har været fremme i skoene før amerikanerne. Peyk samplede fx Vivaldi’s 4 årstider lang tid før RZA og lavede en alenlang rap-føljeton før Prince Paul.
Nummeret er under alle omstændigheder lytteværdigt, både som kuriosum og som rimelig god MC’ing.
Så er det nye Run For Cover magasin på streeten. Modsat hvad man kunne forledes til at tro, er det ikke et Cover-spinoff, der handler om motion, men derimod et vaskeægte hiphopmagasin med 84 fede sider fyldt med rap, kluns og dejligt ekstra meget fokus på graffiti. Du kan få bladet i Run For Covers forretninger og udvalgte butikker rundt i landet og det bliver lagt gratis med alle bestillinger på runforcovershop.dk.
Jeg er selv tilbage i magasin-gamet med interviews med Klamfyr (med den kække titel “en Klamfyrs bekendelser”) og Young (hvor den ligeledes kække overskrift “Ung, klog og giftig” blev skrottet – tjek om du kan afkode den). Desuden har jeg skrevet et lille festskrift til Run For Cover i anledningen af deres 10 års jubilæum. Og søreme om min lille drengedrøm om at blive krediteret som “hiphop, the simpsons og wrestling-ekspert” ikke er gået i opfyldelse… Læs videre Nyt dansk hiphop magasin med materiale fra hiphop, the simpsons og wrestling-eksperten→
I gamle dage vidste man et slangord havde overlevet sig selv når MC Hammer begyndte at bruge det. Nu er det i stedet hvis det bliver navnet på en MC Donald’s burger. Jeg tilgiver selvfølgelig unge Rico, thi han ved ikke hvad han gør. Men bare fordi vi fejrede visningen af Art of Rap-dokumentaren ved at gå på Burger King i samlet flok, behøver Mc Donald’s vel ikke gøre nar af os?
Kender du kalendervender Tage? Me neither, men du kender til gengæld hiphopkender PTA. Jeg var nemlig så heldig at være med i Rasmus Poulsens “Musik i Virkeligheden” programserie på DR K. Afsnittet jeg deltager i handler om Ataf’s “Sommerfugl”, og jeg synes det er blevet rigtig fint, og samtidig får jeg lov til at give lidt musikhistorisk perspektiv og vise min Kreta-tan frem (det blev optaget for en måned siden).
Hvis du ikke har set det, kan det streames på DR’s side her. Det kan også anbefales at se de andre afsnit, især det om Bøssepladen er svært oplysende.
Den største ghetto i Afrika hedder Kibera og ligger i Kenya. Man skulle ikke tro folk der havde overskud til at tænke på kunst, men somme tider kan det vise sig, de ikke har overskud til at lade være. Sådan har det været i forbindelse med landets folkeafstemninger, hvor vreden over valgfusk gør indbyggerne så rasende at de begynder at udtrykke sig ved at udsmykke byen med deres uforbeholdne mening.
Den historie, og meget mere, er Street Art On The Run med til at beskrive. Projektet er et møde mellem afrikanske kunstnere som Ashif Malamba, Otieno Gomba og Bankslave, samt den dansk-amerikanske graffitikunstner og galerist Brandon “Juse One” Lewis og den pæredanske gadekunstner Rasmus Nielsen. I en slags kunstkulturel udveksling har Juse One og Rasmus været i Afrika, hvor også fotograf Torben Nissen har været med for at dokumentere forholdene. Og nu er kenyanerne kommet til Danmark, hvor de holder workshops og udstiller kunst.
I morgen, lørdag den 13. oktober, er der så fernisering for Street Art On The Run i Gotham Gallery. I den forbindelse var jeg et smut forbi og mødte drengene, der fortalte om deres projekt og selvfølgelig var vilde for at få folk til at komme forbi og få en tværkulturel oplevelse. Det er klippet sammen til en lille promofilm på en charterflyvetur, og bliver desværre først published nu, da den græske uploadspeed er cirka ligeså fremadstormende som den græske økonomi.
Kender I det, at man er et sted, der er vildt fedt, men der også et andet sted man gerne ville være? Lige i aften ville jeg åndssvagt gerne være i Pumpehuset, når HEAT præsenterer gode gamle Grandmaster Flash.
Flash var en af de første DJ’s jeg så scratche. Jeg så ham ikke live, men i Wild Style-filmen, hvor han cutter i Jens Lyn og Mardi Gras i sit køkken mens Fab Five Freddy kigger på og Charlie Ahearn filmer. Autenciteten i at se en virtuos mester invitere til undervisning i sit ydmyge te-køkken er til at tage og føle på. Scenen blev optaget i 1982 og i mine ører holder den ligeså godt i dag 30 år efter. Ikke mindst når den smeltes sammen med Rock Steady Crew, der øver deres breakshow på et medbragt linolium.underlag og Lee der maler på sit store Wild Style amfiteater-piece. Real hiphop.
Flash går på scenen i Pumpehuset fredag den 12. oktober, se mere om eventet på Facebook. I øvrigt så jeg at den nye installation i Ed Piskor’s Hip Hop Family Tree (som jeg interviewede for nylig) er med netop Grandmaster Flash, og den kan du tjekke her.
For nylig var der fernisering for “Between before and the future” på Gotham Gallery. Hvor det tidligere har været etablerede graffitikunstnere og street artists, der har udstillet, var det denne gang to debutanter, der fremviste deres kunst, nemlig Helle H Poulsen & Mikkel Albrechtsen.
Til ferniseringen blev jeg meget fascineret af den blanding af glæde og seriøsitet hvormed folk tog i mod de nye kunstnere, og jeg syntes udstillingen var spændende, da den både havde et friskt pust af ung do-it-yourself ånd. Samtidig med dette havde æstetikken hos Mikkel og Helle en klassisk kant, hvor værkerne turde være kunst uden den ironisering, der somme tider er at finde i overflod i dansk street art. Selvom de har forskellig stil, hvor Mikkel inkorporerer mere graffiti og Helle bruger forskellige stencil-teknikker og lakeringer, er der også mange ligheder i den eftertænksomme tilgang til samtiden de begge lægger i værkerne. Det var med andre ord, temmelig velvalgt at kalde den mellem fortid og fremtid.
For en lille uge siden interviewede jeg de unge kunstnere i Gotham Gallery på en regnvåd eftermiddag, og det blev en hyggelig snak, hvor jeg efterfølgende nok bør sande at video-mediet kræver mere stramme rammer. Jeg kom i al fald hjem med næsten en times optagelser, men her får I ovenfor et nedkogt highlight-reel. Læs videre Mellem fortid og fremtid: interview med Helle H Poulsen & Mikkel Albrechtsen→
Som nævnt var jeg forbi til indspilningen af de nye Spol Op! For Sorte Får-cyphers. Det var selvfølgelig en stor ære at være med, og samtidig flette min første skrevne tekst i årevis sammen til projektet. Eftersom jeg først fik den færdig på dagen var det med lidt bævrende kæbe og knæ jeg bevægede mig mod Street Mekka. Men jeg øvede den blandt andet med unge Marconi derhenne og da den skulle bustes var der superfed opbakning fra de andre rappere i cypheret. Jeg fik totalt optur da Frank Goodfellas greb mig om skuldrene og råbte “den var der sgu næsten”, så det kan man jo ikke være andet end glad for. Du kan peepe den endelige version samt læse teksten nedenfor…. Læs videre Så så man lige mig i cypherspace→
