Kategoriarkiv: hiphop

“Godt Stegt” – Bag kameraet på Per Vers’ nye strandbasker

Til trods for navnet er det faktisk sjældent man oplever Per Vers i det lumre hjørne. Derfor var nysgerrigheden stor, da jeg hørte at han i dag var i gang med at skyde video til sit kommende sommerhit “Godt Stegt”, hvori der indgår alt fra nøgne kaniner og dansende hummere til MC Einar og Joan Ørting – de fleste af tingene med reference til nummeret. Per Vers’ egen rolle i videoen er en vaskeægte, old school blotter og så bliver det vel ikke mere lummert.

Jeg drog frejdigt af sted til Amager Strandpark bevæbnet med kamera og telelinse, og blev mødt af et galehus af et videoshoot. Mens der blev råbt ting som: “Få de nøgne dyr på plads” og “I må ikke kigge i kameraet, når I råber OH YEAH!” kunne jeg, i bedste paparazzo-stil, ligge i klitterne og affotografere skandalerne. Det hele skulle efter sigende blive til en fejende flot og innovativ video, instrueret af Asger Lindgård, der har premiere den 12. juni. Indtil da må I nøjes med dette lille galleri… Læs videre “Godt Stegt” – Bag kameraet på Per Vers’ nye strandbasker

Vi ses til hiphop… tid!

Jeg ville egentlig være taget til Jeru The Damaja og Beatnuts på Loppen på Christiania i aften. Jeg er stor fan af begge, selvfølgelig især Jeru The Damajas to første klassiske album og Beatnuts de første… vel nærmest 4-5 stykker. Jeg havde fundet min fine Jeru t-shirt frem og skamhørt classic nuts det meste af dagen, da det gik op for mig, at jeg havde glemt indregne noget. For det er jo hverdag i morgen, og når der står at dørene åbner klokken 21 er det tvivlsomt om vi overhovedet ser hverken Juju, Psycho Les eller The Original Dirty Rotten Scoundrel før klokken slår midnat og jeg bliver forvandlet til et græskar eller hvordan det nu er det er. Jeg prøvede forgæves at fritte et starttidspunkt ud af arrangørerne på facebook, men de var desværre tavse som graven og må derfor slippe for de entre-penge min kammerat og jeg ville have lagt. Bummer.

Grunden til man ikke kan vide sig helt sikker, skyldes desværre den ganske særlige størrelse, vi kender i miljøet som hiphoptid. Ifølge Emma Gad er det vistnok høfligere at komme lidt for sent end for tidligt til selskaber. Står det til troende er rappere usædvanlig høflige. De kommer konsekvent for sent både med deres udgivelser og til deres shows. Det resulterer i deres fans forventer forsinkelsen og selv ankommer sent og således er der gang i en arkimedesskrue af tidsudskydelse, der gør Flavor Flav ligeså godt kan fjerne sit vækkeur fra halsen, for ingen ved hvad klokken er slået… boooyeee! Her er en top ti over hiphoptid, når den er værst…
Læs videre Vi ses til hiphop… tid!

Mere Rap Slam

selvdømt er veldømt. Tjek en topunderholdende battle med Balthasar fra Strugglas Crew vs MC Dave fra Cirka 2 MC’s. Og hør mig droppe tung science til sidst i dommerkommentarerne.

“Sindssyge lyrical gymnastics!”

Underskriftindsamling: få MC Hammer med i DJ Static’s Rolig Under Pres-show *Update fra Static

Aight stop…

Hammertime! MC Hammer skal spille til Skanderborg Festival. Det skal DJ Static også. I den forbindelse mener vi her på ptas.dk, at det ville være oplagt at få Oaklands store søn med i DJ Static’s Rolig Under Pres-show.

På Rolig Under Pres-turneen er alle shows blevet afsluttet med et fornemt cypher, hvor kunstnerne fra showet samt særligt inviterede gæster har bustet en hurtig freestyle, written eller hvad de nu havde i ærmet. Fx leverede Jokeren en gudesmuk version af “Den Danske Skole” fra “Flere Ho’s” da showet gæstede Albertslund. Her synes jeg godt vi kunne kæmpe lidt for at få MC Hammer til at give et par llnier af fx “Too Legit To Quit” eller gud bedre det “U Can’t Touch This”, når Bøgeskoven bliver gjort usikker i august.

Er du af samme mening, er du velkommen til at skrive under nedenfor. Kommer der flere end 100 underskrivere vil jeg overbringe den folkelige opbakning til forslaget til Smukfest, DJ Static og MC Hammer. Læs videre Underskriftindsamling: få MC Hammer med i DJ Static’s Rolig Under Pres-show *Update fra Static

Dansk Rap A-Z Part 2 og endnu en WikiPTA i SpolOpRadio

I morgen aften har jeg fornøjelsen af at returnerer som medvært på SpolOp Radio, hos Radio Syndikatet – den nystartede, nørdede radiostation for nichemusik.

Sidst jeg var der lavede vi en slags dansk rap fra A-Z, hvor vi gik fra Einar over Den Gale og Malk helt op til det der rocker i dag. Vi snakkede også lidt om mig, og det er jo altid pinligt nok, men jeg har hørt at folk syntes det var sjovt. I al fald har vi tænkt os at lave en 2’er nu!

I den forbindelse er der endnu engang en liveversion af WikiPTA. Så hvis du vil vide, hvilke hvide danske rappere der havde dreadlocks da de var yngre, hvorfor jeg synes Vigsø vandt i Pumpehuset eller hvem jeg tror stiller op til MC’s Fight Night i Tivoli så kan jeg kontaktes på Twitter, Facebook samt wikiPTA@ptas.dk.

Desuden tager jeg også gerne mod musik hvis du ligger inde med noget vildt. Send det til… musik@ptas.dk.

Programmet kan høres live på Radiosyndikatet.dk fra klokken 22.00-24.00 i aften, eller hentes som podcast efterfølgende. 2. round knock out!

ADVARSEL: DRÆBERBIER I SØNDERMARKEN

Sådan havde jeg 100% håbet, at nogen ville lancere det fantastiske nyhed om Vanguard Music Festival indtager Søndermarken den 2.-3. august. Her er der nemlig både linet op med vores allesammen yndlings Killer Bees, nemlig Wu-Tang Clan samt De La Soul og Pharoahe Monch. Desuden er der dansk powerlineup på rapfronten med Malk De Koijn (eneste koncert i 2013), PonyBlod og Marvelous Mosell.

De siger endda at de ikke er færdige med at offentliggøre programmet. Så det kan kun blive vildere endnu. Køb billet her, meld dig til eventet her, og hvis du alligevel er på disse kanter til festivalen, så stop forbi mig efter et slag shadowboxing på GZA-skakbrættet og en slice Wu-Tang PZA, hvis du bliver sulten. Zoooo!

Geeza G vs Anna Vigsø: retfærdighed eller røveri?

Jeg synes, at jeg prøver at dømme alle battles så fair som mulig. Det betyder bestemt ikke, at jeg går ind i en eller anden osteklokke og lukker publikumsreaktionen ude. For mig at se, er det ligeså meget som en dyst på skills også en konkurrence i at underholde crowden (læg mærke til jeg sagde ligeså meget, ikke udelukkende). Jeg kender til de fleste af rapperne og deres historie på forhånd og ser ikke nogen grund til at fake en eller anden falsk objektivitet, hvor jeg kun ser på rim-indhold eller antal punchlines.

Med det sagt. Her er en sindssygt fed battle. Geeza G’s 2. runde er en af de mest opfindsomme og veleksekverede i Rap Slam Battles’ historie. Alligevel synes jeg efter at have genset den, ligesom da jeg dømte den i Pumperen, at Vigsø vandt på helhedsindtrykket. Det kan vi selvfølgelig sagtens diskutere, og jeg stiller da hellere end gerne op til diskussion. Bare den kan komme op på et lidt mere intelligent niveau end:

“Næste gang der er en kvinde med i en battle, skal dommerne jo have tildelt en luder inden for bedre klarsyn”

Johnni G Vs Jin: det er fedt når de rapper om mig

Som I måske husker dømte jeg Rap Slam Battles – Knock Out i Pumpehuset for føje tid siden. Det var herrehyl, og det blev jo ekstra fedt af de rappede om mig. I intet mindre end 1st contendership-matchen rappede Jin aka Daniel nemlig:

“Min tiptiptiptiptiptip, hrhrhr, tiptiptiptiptiptip-oldefar byggede Danmarks første ti kirker
Det faktum putter mig i en god position, til at gribe dig i din nakke trække dig gennem Helvedes ni cirkler
Mens jeg viser, dig hvilke pinsler, din fremtidige stil gi’r dig
For hvis der er en ting mig og Satan har til fælles
Så er det vi begge to hader danske bøsse rappere,
Der er nød til at bruge engelske ord for at sammensætte deres rim-serier

Efter det vil jeg trække dig hen forbi en sø af lava
Holde dit hoved nede, mens du prøver at vride dig fri og skriger:
*Jammen, Daniel! PTA siger da mine engelske rim virker*
Og jeg vil bare være sådan
*luk nu røven so, der er ikke nogen chance for vi tilgi’r dig*”

Desværre gik det præcis ligesom da Julaw name-droppede mig i battlen med Geeza G. Daniel måtte se sig slået af Johnni G, der medbragte sit A+game, inklusiv engelske rim.

Jeg knuselsker Per Vers

Somme tider glemmer jeg det nok, fordi det jo trods alt er min gode gamle homie. Men Per Vers er fandme en gudsbenådet, fandenivoldsk, crazy-ass KUNSTNER. I torsdags holdt han studie-koncert i forbindelse med indspilningen af “Knust Kunst” med nogle af landets vildeste musikere; Anders Meinhardt (spiller p.t. med Medina, Johnson etc.) på trommer, Daniel Muschinsky (Nobody Beats The Beats / Sweatshop) på keyboards, Bastian Sjelberg (Nobody Beats The Beats, Gnags) på bas, Jakob Gurevitsch (Ikscheltaschel og mange andre) på guitar, DJ Noize (vildmanden, verdensmesteren) samt Anders Koppel (Savage Rose / Bazaar) på orgel og Benjamin Koppel (slået til ridder af den franske ambassade! :)) på sax.

Sammen med Per flipper de 14 samples fra noget af Danmarks obskureste sangskat (vi snakker alt fra ukendtheder som “Janus og Venner” til Annisette og Carpark North). Indspilningen foregik over tre dag og kulminerede med en livekoncert for et særligt indbudt publikum som jeg var særlig nok til at være en del af. Og det var dejligt, for det var den pureste uforfalskede, fantastiske musikalske oprtur jeg længe har haft. Pladen har lange udsigter, den kommer først efter Per Vers’ næste officielle soloalbum, men glæd jer, glæd jer, GLÆD JER til KNUST KUNST! Læs videre Jeg knuselsker Per Vers

Spot et spoof: “ingen fri hash uden reggaeforbud” eller “reddet fra hiphop af kriminalitet”

skorverden

Det kan være temmelig svært at navigere på nettet, nu hvor diverse spoofsites holder 1. april hver dag, mens vi andre blot holder 1. april den 1. april og bærer nag. Flere og flere af de fiktive nyhedshistorier citeres som sandhed. Men for tiden synes jeg også, det kan være svært, at spotte om nyhederne i de konventionelle medier er et forsøg på at binde os en lille aprilsnar på ærmet. Hvilken af disse tror du fx er sand?…


“Kriminalitet reddede Tommy fra hiphop”

“Hjemme i Trillegården i Aarhus Vest mødte Tommy jævnligt grupper af unge, der kørte hurtigt rundt i området på knallerter. De var seje, syntes Tommy, og han ville gerne lære dem at kende.
“Men altså, hvad siger man til dem? ‘Hey, jeg er sådan en, der laver hiphop, fordi jeg er tvunget ind i et aktiveringsprojekt’ … Nej vel, det kan man jo ikke,” fortæller Tommy om sine problemer med at få kontakt med ungdomsbanden.
Alligevel blev hans tanker ved med at kredse om et helt andet liv end det, han havde her og nu.
“Jeg gad godt lave villaknæk. Bare bryde ind og tage de ting, jeg ville, og sælge dem nede på Cirkuskroen. Men jeg turde ikke.”

eller…

“Ingen fri hash uden forbud mod reggae”

“Skal vi have fri hash, og det kan vi godt, pyt da med det, bliver det nødt til at være ledsaget af et forbud mod reggae i det offentlige rum. De der tungnemt søvnige typer med hængerøv og dreadlocks, der har installeret et gigantisk anlæg i deres Christianiacykel og malet den i glade reggae-farver – dem må politiet gribe ind overfor. Vi andre BNP-borgere skal kunne gå i fred med vores statusdværge, pensionsopsparing og Irma-poser.”