Så skete det, homie! Jeg har lanceret en podcast. Den hedder Filterløs Hiphop.
Jimmy Antony har lavet musik
Mette Wang Langer speaker
Rekords sponsorerer
Du kan høre den på Spotify her
Du kan høre den på Apple Music her
Og du kan lytte til den på Podbean nedenfor:
Du må meget gerne komme med ris, ros og gode forslag. når du har lyttet.
Del den gerne med dine venner!
Da fanden blev gammel, gik han i kloster. Da Rune Lykkeberg blev gammel, gik han til jazzfestival. Det er sikkert som amen i kirken: Når Roskilde Festival er overstået, er der en ældre journalist,der forfærdes over sproget, han har oplevet på festivalen.
Han skrev en hvidmandsklumme, som fik mig op i det røde felt. Egentlig skulle mit svar være bragt i Informeren men som ses nedenfor, valgte de en anden. Ikke desto mindre er her min mediaassisination, råt for usødet:
Tidligere blev lyrikken i rapmusikken beskyldt for at være en slags gateawaydrug til overgreb, da Politikens Kim Skotte ikke havde været til Roskilde Festival i 2017, men alligevel smide hiphop under bussen.
Denne gang er det så Informerens chefredaktør, der har fået urinstøv i ører og øjne. Han fulgte i al fald ikke særlig godt med foran Orange Scene på Roskilde Festival, da han oplevede Kendrick Lamar.
Rune Lykkeberg bygger sit afskrækkende argument for at tage til Copenhagen Jazzfestival i stedet for Roskilde op om, at man ikke udsættes for kunstnere som Kendrick Lamar. Der står: “Sidste gang, jeg kneppede en hvid kælling, var i København!« sagde verdensstjernen Kendrick Lamar onsdag aften på Orange Scene på Roskilde Festival. Det stod der omtrent 50.000 mennesker og hujede over.”
Det er ikke korrekt.
For det første var det ikke noget han “sagde”. Det er ikke bare noget Kendrick Lamar fik lyst til at betro publikum mellem numrene, men noget han rappede. Citatet er en del af nummeret “Worldwide Steppers” fra hans – i nærværende avis – anmelderroste album “Mr. Morale & The Big Steppers”. Derfor er det i sagens natur er det noget han rapper, og bør som al kunst forstås i kontekst.
For det andet siger han ikke “Sidste gang” men derimod “anden gang”. Hele konteksten er: “Next time I fucked a white bitch was out in Copenhagen / ?good kid, m.A.A.d city tour / I flourished on them stages / Whitney asked did I have a problem I said, “I might be racist” / Ancestors watchin’ me fuck was like retaliation.”
Det er en beretning om kunstnerens komplekse forhold til både race og kvinder. At reducere Kendrick Lamar til en egoistisk kunstner, der ikke laver andet end at råbe racistiske, misogyne udsagn fra scenen er ekstremt tonedøvt.
Det samme kan passende siges om, at affeje hiphop til fordel for jazz, når begge genrer er tæt forbundne i dyrkelsen af fællesskab og improvisation.
Ligesom jazzen før den, handlede hiphop i sit udspring netop om at finde et fællesskab udenfor den konventionelle kommercielle scene med de forhåndenværende, begrænsede midler.
Og ligesom jazzen, er der i hiphoppen en særlig glæde ved improvisation. I optaktsdagene på Roskilde, stod græsrodsorganisationen Rapolitics for adskillige, mangfoldige freestyle-arrangementer, hvor unge rappere af forskellige køn og etniciteter deltog, dystede og udvekslede udtryk, præcis som når de gamle jazzcats jammer.
Jeg håber, at Lykkeberg får en dejlig jazzfestival, jeg har selv nydt den mange gange. Bare pas på, at der ikke er for mange, der spiller noget med Miles Davis. Det kunne jo være det var “Bitches Brew”.
Lang tid før corona var en virus, forbandt jeg det faktisk mest med et lidt ubesunget nabolag i Queens, New York. Jo, jeg vidste godt at man under en solformørkelse kan se solens corona, og jo, det er gået op for mig at det betyder krone på spansk og sikkert også latin.
Der er givetvis nogen der har nævnt Nice Device og måske endda også This Is The Rhythm of the Night. Men når min gebet er hardcore hiphoplyrik, er det første jeg kommer i tanke om, da den frygtelige sygdom begyndte at sprede sig, alligevel Kool G Rap’s episke linjer på Big L’s “Fall Back”:
“Corona Queens shakedown; I’m comin with the nickel-plate pound to trade rounds with all you fake clowns get down in the unsafe town”.
Læs videre PTA’S HIPHOPHJEMMESKOLE DAG #12: EN HYLDEST TIL CORONA (QUEENS)
Jeg kendte overhovedet ikke til Instagram TV før jeg blev introduceret til Pilfingers Producer Corner. Nu viser det sig så at Swizz Beatz har lavet en fantastisk kanal, hvor legendariske producere battler hinanden beat for beat. Selv mødte han Timbaland, Scott Storch battlede Mannie Fresh og Boi1da mødte Hitboy. Men intet har gjort mig mere kåd end da DJ Premier skulle møde RZA i nat…
Læs videre PTA’s HIPHOPHJEMMESKOLE DAG #11: PREMIER VS RZA IG BATTLE
Når jeg går en tur i kvarteret på det fashionable Frederiksberg hænder det, at jeg ender under Bispebuen, hvor en enkelt plakat tager mig tilbage i tiden, til en fantastisk tid…
Nemlig den tid hvor hiphopfestivalen Aarhus Took It løb af stabelen i Smilets By, hvert eneste år fra 2000 til 2011. Festivalen tog over fra de små jams, der havde vokset sig større og større. Og pludselig var der plads til tre dage med fuldfed hiphop fra ind- og udland.
Læs videre PTA’S HIPHOPHJEMMESKOLE DAG #10: AARHUS TOOK IT PODCAST
Nu skal det hele jo ikke handle om mig. Det skal for eksempel også handle lidt om Run For Covers podcast, hvor de snakker med… mig!
Det gør Jesper Still Not <3’ing Nyboe i 3 samfulde timer, hvor vi opruller min karriere og vores fælles historie. Det er hyggeligt og informativt, og noget skal du jo slå tiden ihjel med.
Læs videre PTA’s HIPHOPHJEMMESKOLE DAG #9: RUN FOR COVER PODCAST
Da jeg startede denne hiphophjemmeskole, var en af de første kommentarer fra min ven Strøm: “Du bliver også lige nødt til at give Pilfingers IG live sessions fra studiet noget shine. Det obligatorisk!”
Og naturligvis. Pilfinger har været et fyrtårn af glæde midt i ensomheden, så selvfølgelig skal han på skemaet. I denne uge har han endda linet ingen ringere end superproducerne Static, Tue Track, Sly, Pooyandeh, Lille Høg, Mads Møller fra Pitchshifters, Es og Pharfar op til liveinterviews.
Det starter allerede i aften klokken 19.00 med mine helte Static og Tue Track, og i den anledning fangede jeg Pildada til et miniinterview.
Solen skinner, så det er nu du virkelig har brug for en undskyldning for ikke at bryde din coronakarantæne. Heldigvis er der kommet et fantastisk bud på historieundervisning. Lade-far har nemlig uploadet en stribe af de MC’s Fight Night-visninger, der var i fjernsynet fra 2002-2010.
Herfra vil jeg naturligvis anbefale at starte med den første, nemlig den i 2002, hvor Per Vers havde trukket sig tilbage efter at have vundet de to forudgående år, og der var kamp om tronen fra rappere som Jøden, Pede B, Strøm, Ufo, C-Style og… MC PTA!
Læs videre PTA’s HIPHOP-HJEMMESKOLE DAG 7: GENSE ALLE MC’s FIGHT NIGHT BATTLES!
Vi er nu nået til det helt tunge pensum i PTA’s hiphopskole. I dag hylder vi nemlig en af kulturens oprindelige fotografer, dokumentarister, arkæologer: ingen ringere end Martha Cooper.
Martha Cooper kom til New York i 1970’erne fra Baltimore og begyndte at affotografere den graffitikunst hun oplevede blomstre i byen. Sammen med Henry Chalfant udgav hun i 1984 den ikoniske Subway Art.
Læs videre PTA’S HIPHOPSKOLE DAG 6: MARTHA COOPER DOKUMENTAR
Guderne skal vide, at hvis der er en disciplin jeg elsker over alle i hiphopkulturen, så er det freestyle. Ligesiden jeg så Per Vers battle C-Style til DJ Statics Doin’ Damage Jam på Musikcafeen i Århus i hvad der må være 1995, har jeg drømt om selv at mestre kunsten.
Men ligeså meget som det er fedt at udøve improviserede rim er det en fornøjelse at se de rigtige mestre folde sig ud. En fremragende dokumentar om netop dette er Freestyle: The Art of Rhyme, hvor alle fra Supernatural til Craig G til Mad Skillz’ rim bliver endevendt fra kyst til kyst.
Læs videre PTA’S HIPHOPHJEMMESKOLE – DAG 5: Freestyle The Art of the Rhyme