BOC crew rocker Pilestræde til den første af Distortion festerne i city.

Man føler sig lidt underudrustet når man render rundt med sit Ixus og tager billeder til Distortion, for du kan stort set ikke skyde noget, uden der står fotografer med noget der ligner Navaronens kanoner og blitzer løs ved siden af. Eftersom mit kamera har en fancy color accent funktion tænkte jeg dog, at det kunne være sjovt at suge lidt farve ud af festen og se hvad det kunne blive til. Jeg ville egentlig have holdt hviledag, men det kan godt være det bliver til en hurtig sprinteretape i dag også. Her er nogle skud derude fra… Læs videre Distortion – fest og (ganske få) farver →

Pierre’s Pissoir snapshottet af Voksen Simon

Jeg havde faktisk troet jeg kunne bruge den forlængede weekend på en masse fede blogupdates om spændende bøger, ny musik og sjove podcasts. Men i stedet er jeg endt med at tisse ned i et pissoir, der svarer igen ved at blaste mig i face med en rød røgbombe. Ses på street’en KBH! #Distortion

Den gode gamle LA-player MC Ice-T, der efterhånden er mere kendt for at spille politibetjent end at ønske død over lovens lange arm har skrevet en ny bog. “Ice” får fremragende reviews og hans betragtninger om at gå fra the hood til Hollywood skulle være topspændende. Nu har jeg ikke selv læst den, men jeg har til gengæld læst næsten det samme i hans første bog “The Ice Opinion – Who Gives A Fuck?”, som jeg købte, læste og elskede da jeg gik i folkeskolen. Nu har jeg til gengæld opdaget at den også findes som en fremragende lydbog, hvor man med Ice’s distinkte og stadig lidt truende diktion kan høre om emner som vold, sex, politibetjente og politik i skøn forening. Her er fx afsnittet om rap til jeres lytteglæde: Læs videre Køb Ice-T’s nye bog, men hør hellere den gamle →

Efter jeg i årevis har forsaget på forhånd-skrevne acapella battles, er jeg blevet totalt opslugt af dem de seneste par måneder, og har stort set suget alt Grind Time, URL, King Of The Dot og Don’t Flop til mig. Hvis navnene slet ikke ringer en klokke kan jeg fortælle, at det er forskellige battle-liga’er, hvor rappere aftaler at battle uger eller måneder på forhånd, således de kan skrive en masse ammunition. Hvor en dansk MC’s Fight Night battle med lidt god vilje er 80% improvisation og 20% skrevet er forholdet det omvendte i disse battles. Det betyder dels at enderimene er langt skarpere og man er sikret en form for niveau. Til gengæld betyder det også at noget af spontaniteten går fløjten. Derfor tror jeg ikke det kommer til at slå igennem i Danmark, hvor MC’s Fight Night er blevet inbegrebet af en rap-battle, men det blomstrer i resten af Skandinavien.

Nordmændene har just fået deres egen “Skeez battles”, men den svenske er Basementality liga er langt større, og de går sindssygt til den og importerer endda også amerikanske battlere som fx Dirt Bag Dan, der ovenfor tager favntag med Henry Bowers i den episke “Battle of the beards”. Læs videre Basementality battles: Alting er federe i Norge (Sverige edition) →

Nej, jeg behøver selvfølgelig ikke poste hvert eneste Nardwuar-interview. I har efterhånden gennemskuet at alt hvad manden rører ved bliver til det fineste journalistiske bladguld, som man kan folde omkring sig og føle sig som Kong Midas der piller næse. Men dette interview med Tech N9ne er alligevel ekstragodt, da kemien mellem de to, og ikke mindst Tech’s sidekick Krizz Kaliko fungerer perfekt – husk at se med helt til posedown efter “doot doodle-doot”. Jeg var i øvrigt selv så heldig at snakke med de skøre kugler til Roskilde Festival sidste år, hvor Kansas City’s stoltheder også var i knaldgo’ form. Det kom der en fin artikel ud af, men interviewet er så skægt, at jeg synes det fortjener at blive set i levende billeder også. Tjek nedenfor – inkl. gatecrashing fra L.O.C. og det hele. Læs videre Nardwuar interviewer Tech N9ne – og det gjorde jeg også engang →

Bedst som vi lige havde snakket om Rock The Bells fra sidste år, offentliggør hiphopfestivalen årets program. Det gør de på vildeste vis, nemlig ved at lade freestyle-legende Supernatural rappe sig igennem hele listen af optrædende (ligesom sidste år).

Jeg kan ikke huske jeg har set federe siden C-Style stillede op til DM i Rap 98 og gennemgik listen af Århus-deltagere og rappede følgende “Medfødt Hypostage? / Hmmm, jeg kan godt li’ pistache!” som jeg altid mindes når jeg spiser pistache-is. Jeg får næppe skrabet pengene sammen til at tage afsted igen, og programmet i år er ikke heeeelt ligeså fedt som sidste år, men mon ikke klokkerne kommer til at ringe, når Nas skal på scenen til Raekwons “Verbal Intercourse” fra “Only built 4 Cuban linx…”

Rakim spiller i Danmark på fredag, ovenfor kan du se ham sige det selv. Han er på Europa-tour og anmeldelserne har været strålende. Jeg har været så heldig, at få lov at skrive lidt af promo-teksten. Den kan du læse, når du klikker dig hen for købe billetter til Vega-koncerten her. (skynd dig, der er kun 45 tilbage!)

Mig og Per V så i øvrigt The God spille til Rock The Bells i New York sidste år, hvor han fremførte hele “Paid in Full” debuten samt lidt ekstra lækkerier. Du kan læse hele smøren derfra her, eller blot nøjes med ordene om Rakim her… Læs videre “Rakim told me” at han spiller i Danmark på fredag →

For ikke så længe siden så jeg Per Vers spille på Jazzhouse. Det gjorde han med en dj, en back-up sangerinde, en back-up rapper/sanger/human beat boxer, et gospelkor og en blæsersektion iført (L)EGO-hoveder. Sådan var det ikke i 90’erne. Dengang havde man, hvis man var heldig, et DAT-bånd, en back-up rapper og en bøtte brintoverilte til at afblege garnet før scene-tid. Her spoler vi tilbage til omkring 96-97, hvor Den Gale Pose netop har udgivet deres fantastiske “Mod Rov”-album og Jokeren optræder til festivallen Beat Back Racism på Jazzhouse. Clemens, der som den eneste ikke er afbleget, men til gengæld har klippet dreadsne af, er med som back-up og buster sit vers fra “Nik Med Nakken”, DJ Ma-Tight-Ass styrer scratches og DAT-bånd og Tv Kurt optog det hele. Næppe deres bedste optræden, men stadig latterligt fedt at rejse tilbage til dengang Jokeren vrængede sine rim ud i en stadig uovertruffen flabet stil.

“Vi er dansk musiks nye generation” rappede Rip Rap Rock i trods i ’88, og selvom det aldrig blev Vesterbro-rapper, der blev bannerførere for dansk rap, der dengang var lidt af en niche, står det alligevel for mig tilbage som en stærk, trodsig statement, måske netop fordi det blev ved påstanden. Nu er der (langt om længe) en nye generation på vej frem i dansk rap. For efter et par år hvor Negash Ali stort var den eneste teenager der debuterede med en rap-plade, og alle andre rappere var blevet 30, voksne og reflekterede, sker der virkelig meget i undergrunden for tiden, både i KBH, Aarhus og Aalborg. Et sjovt billede på ungdomsrevolutionen fik jeg i dag smasket i hovedet, da jeg spurgte Kesi Slemdreng om jeg måtte kalde hans genre for “Euroslem” og han kvitterede med “Jeg kalder jeres for alderdomshjem”. Man skal aldrig prøve at være ung med de unge :-)

En der til gengæld altid har fingeren på det nyeste sygeste er Pato, der gæstede P3’s clubmusik-program Unga Bunga og fyrede op for et mix med både Danni Toma, Kidd og Specktors. Det kan man streame nu, og det repræsenterer mildest talt et modstykke til de genre-tro hiphop-mix fra Tue Track på P6 Beat. Og hvor er jeg glad for vi har begge dele.