Alle indlæg af admin

Nardwuar vs Iceage i et ikke helt “very good” interview

Nardwuar har en ganske særlig plads i mit hjerte forbeholdt kugleskøre canadiere med idiot savant-agtig viden om pop-kultur. For nylig så jeg fx dette fantastiske arkiv-interview med Tommy Chong fra Cheech & Chong (der blandt andet afslører James Brown havde et seksuelt forhold til fyren, der gav ham kappe på) og kluklo mig igennem hele seancen. Det gjorde desværre jeg overså at Nardwuar samme dag havde uploadet sit første interview med dansk islæt.

Det drejer som om efterskole-punkrockerne Iceage, som jeg var så heldig at se ved sidste års Roskilde Festival, og derfor ved fyrer op for en vild og desperat fest, godt fyldt med teenageangst og manglede deodorant. Det var heldigt, jeg vidste det, for intrerviewet bliver alt andet end vildt. De unge unge postpunkere svarer betuttet “very good” til alle spørgsmål, hvilket ender med at blive Nardwuars 100% mest pinagtige interview of all time, inklusiv dem med Moldy peaches og Henry Rollins. Husk at se med helt til slutningen, hvor Iceage beslutter sig for “bare at fucke af”.

A’ hva’ sagde du den skulle hedde Coolio?!

Så var jeg i gang med at rydde op på kontoret/børneværelset/kartoffelkælderen. Jeg fandt et godt gammelt The Source blad, med et fantastisk Gang Starr interview lige før Mass Appeal Hard To Earn albummet udkom. Der var også et dejligt interview med Doug E Fresh, der storhittede med “A-ight”, så det hed selvfølgelig “Everything’s gonna be a-ight”. Desuden fik Nas 5 mics for Illmatic og blablabla…

Og så havde Tommy Boy vanen tro købt bagsiden til reklame for deres seneste udgivelse. Denne gang for den spritnye artist Coolio, der tidligere blot var kendt fra WC & Da Maad Circle samt et crazy moment i Yo! MTV Raps, hvor han bumrushede Fab 5 Freddy under indspilningen af soundtracket til “Poetic Justice”. Nu havde han scoret et hit med “Fantastic Voyage”, hvor videoen i sandhed er en klassiker fra krøltoppen, selvom den var godt stjålet af viben fra Snoop Dogg’s Doggystyle. Nå, men det der sprang i øjnene var dog ikke Coolio’s frisure, men derimod titlen på hans kommende album, for det skulle nemlig hedde: Læs videre A’ hva’ sagde du den skulle hedde Coolio?!

Classic Hip Hop Trivial Pursuit 2: RIP Heavy D Edition

Vi fortsætter den opadgående formkurve ved næsten at holde hvad vi lovede. Det viste sig nemlig at hele 22 quizzere deltog i sidste udgave af quidditch på ptas.dk, og dermed er der lagt i ovnen til en ny svedig omgang spørgsmålsslagsmål. Vinderen af sidste omgang blev i øvrigt Maria Hadad, der således kan afvente en goodiebag i posten.

Denne gang dyster vi om noget så fornemt som et Lootpack autografkort med Madlib, DJ Romez og Wildchilds autokradsere, cd’er med Redman, Clemens, Cars10 & Paulo, Big Shug, Saian Supa Crew og J-Spliff, fede klistermærker samt et kassettebånd fra Summer Jam 2003, hvor Nas har KRS-One med på scenen og man slår sig selv i hovedet over det ikke er video, da Lil Kim råber: “Damn, my titties all hanging out and shit”. Quizzen kører til søndag klokken 23:13. RIP Heavy D, let’s go!

Læs videre Classic Hip Hop Trivial Pursuit 2: RIP Heavy D Edition

En skør, skæv og skuffende aften i Pumpehuset med søvnig QBert og manisk Muggs

QBert er så småt ved at falde i søvn og Muggs vågner op til hærg

Som nævnt var jeg forbi Pumpehuset i søndags, der lagde lokaler til ”Bass For Your Face”-arrangementet, hvor det var meningen DJ Muggs fra Soul Assasins og QBert fra Invisible Skratch Picklez som presse pumpende bas ud i ansigtet på os, som de dampdrevne pumper, der engang fyldte rummet. Det var også meningen at de i en snak med Peter Pelle fra BAS på P6 skulle forklare, hvorfor to gamle gubber har kastet sig over dubstep. Potentialet i, at lade de DJ’s og producere, der formåede at skabe forrygende tekniske niveauer og nye rårygende genrer i 90’erne, tage favntag med den dybe bas, der dominerer club-musikken, er på papiret enormt. Det er det muligvis stadigvæk, men potentialet står stadig temmelig uforløst hen, for vi fik ikke megen svar på tiltale denne aften. her er en markrapport: Læs videre En skør, skæv og skuffende aften i Pumpehuset med søvnig QBert og manisk Muggs

DJ Muggs og DJ Q-Bert stiller op til Q&A lige om lidt…


Så så man lige mig og DJ Muggs. Om lidt stiller jeg spørgsmål til ham og Q-Bert i Pumpehuset…

Så er det lige om lidt et DJ-tagteam af den anden verden indtager Pumpehuset i København. Det drejer sig dels om DJ Muggs, Soul Assasins DJ’en, der som del af Cypress Hill har produceret klassikere som Insane in the Brain, When The Shit Goes Down og How I Could Just Kill A Man, og når han ikke havde travlt med det kunne han også lige lave Jump Around til House of Pain og Wicked til Ice Cube. Nu har han en dubstep-plade på vej, som han promoverer med “Bass for your face”-turneen, og som om det ikke er nok, har han en af verdens bedste scratch-dj’s ved sin side nemlig…

QBert fra Invisible Skratch Picklez der har vundet verdensmesterskabet i mix et utal af gange og generelt er så latterligt god stil på pladespillere, at man tror det er løgn.

Når de står på scenen i Pumpehuset, er det selvfølgelig for at lave et brag af et DJ-show, men de laver også en kunstner-snak før showet om deres nyfundne kærlighed for dubstep. Desuden kan man opleve DJ Graded, JB og Pelle som support. Læs mere og køb billetter her. Men det fede er, at der også er Q&A hvor man kan stille sine egne herredumme spørgsmål til legenderne. Og det har jeg tænkt mig at gøre lige om lidt.

Ses til dubhop!

Juse One byder på øl, graffiti og hiphop-musik i sit nye galleri

Så er det lige om lidt, nu i dag, lørdag den 5. novembro, at graffitikunstneren Juse One aka Brandon Lewis fra New York åbner sit nye urban art galleri, Gotham Gallery på Nørrebro i København. Det bliver fejret med en fernisering, der byder på masser af dj’s, live-musik, Guld Tuborg, højt til loftet og selvfølgelig masser af graffiti og street art.

Til åbningen er mulighed for at se Juse One’s nyeste kollektion af værker, der bærer titlen ”Africa, Peace & Fatherhood”, der udstilles frem til den 1. december. Værkerne er en række stencilportrætter og graffitimalerier inspireret af hans seneste rejse til Gambia Desuden er der musik fra Dj’sne MixMads og Cars10, live akustiske optrædener fra Zaki og Pato samt kolde øl sponseret af Guld Tuborg. Det foregår den 5. november fra 17-21 aka lige om lidt på Ravnsborg Tværgade 3B, 2200 KBH N.

Læs mere om galleriet på gothamgallerycph.com og tilmeld dig eventet på Facebook.

Jeg mødte i øvrigt Juse One på Roskilde Festivalen, hvor han malede en tribute til New York hip hop. Hør og se ham tale om det nedenfor… Læs videre Juse One byder på øl, graffiti og hiphop-musik i sit nye galleri

Hiphop quiz del 1: vind en hel bunke yo to the streets præmier

Så var det i går, at der var hiphop quiz i anledningen af Slam!’s 1 års fødselsdag. Jeg vil helt klart sige, at det var en bragende succes, til trods for vi helt imod konventionel hiphop-tid faktisk gik for tidligt i gang. Slam! var i gavehumør så alle fra Kloen og Jonny Hefty til Geraldine og The 7″ King kunne gå hjem med nyt kluns.

Du der kigger med på ptas.dk skal dog ikke snydes for hverken quiz eller præmie, så jeg har udvalgt de 20 bedste spørgsmål og sammensat en goodiebag, hvor du blandt andet kan score en masse stickers og flyers, en oversigt over de første 100 The Source forsider, cd’er med Wiz Khalifa, Per Vers, Lupe Fiasko og Jokeren, kassettebånd med Kool G Rap, tegneserie fra Boondocks og sågar en MFS-nøglering. Alle med over 15 rigtige deltager i lodtrækningen om goodiebag’en. Du har indtil næste lørdag klokken 15:25 til at svare. Så velkommen til Hiphop Quiz aka Hiphop Quidditch aka Classic Hip Hop Trivial Pursuit aka Kvit eller Hiphoppelt aka Hiphoppinson Ekspeditionen aka…
Let’s go!
Læs videre Hiphop quiz del 1: vind en hel bunke yo to the streets præmier

Den var ikke så god Stetsasonic… Mugabe alligevel?

De fleste rappere kender det sikkert. Her har man lige fundet på en snedig popkulturel reference, og så ændrer verden sig lige pludselig, så ens topaktuelle satire med et fremstår bedaget. Som da MC Clemens rappede “Du’ på tilbagegang som Agassi” på “Den anden verden” i 1999 og Andre Agassi lavede et monster comeback og vandt French Open lige bagefter. Eller da Per Vers rappede “Du kan hurtigt falde af, bare kig på Alan Alda efter Mash” på “KRONER” fra “Så Sundt Som Det Er Sagt” hvorefter Woody Allan castede Alda i alle sine film, så Per blev nødt til at lave linien om til “Du kan hurtigt falde af, og få lyst til at ryge hash”.

Da jeg i dag genhørte Stetsasonics fremragende nummer “A.f.r.i.c.a.” fik jeg også på fornemmeren, at de nok kunne have lyst til at lave en linie om… Læs videre Den var ikke så god Stetsasonic… Mugabe alligevel?

Wrestlingdokumentar til CPH:DOX introduceres af Mr. PPV fra Dansk Pro Wrestling


Mr. PPV til Hardcore X-Mas.
Han prøvede at snyde sig til sejr, men endte med at få barberet garnet af.

Så skydes CPH:DOX som bekendt i gang i disse dage, og eftersom dokumentarfilm er blevet cirka ligeså populære som Angry Birds og kogebøger, valfarter folk i biffomografen. Denne gang er der dog ekstra grund til, at vi der elsker Hiphop, The Simpsons & Wrestling bør tage af sted.

Der er nemlig “Fake So Real” på plakaten. En dokumentar om undergrunds wrestling, der ligger langt fra WWE’s steroidepumpede festfyrværkeri af en sæbeopera, og sikkert minder mere om Aronosky’s “The Wrestler” end godt er. Som om det ikke er nok, kommer Mr. PPV fra Dansk Pro Wrestling på mandag og introducerer filmen før forevisingen i Grand, mens instruktøren selv, Robert Greene kan mødes hvis man ser filmen i Dagmar fredag. Mr. PPV er altid mand, for at cutte en skarp improviseret promo med mere end bare et par spydige kommentarer, så folk skal nok få smæk for skillingen både før og under filmen.

Du kan se traileren for filmen (hvor en ukendt federt tyvstjæler Dusty Rhodes’ catchphrases) nedenfor og læse mere om den her Læs videre Wrestlingdokumentar til CPH:DOX introduceres af Mr. PPV fra Dansk Pro Wrestling