Så var det i dag den glædelige nyhed om Nice & Smooth’s første koncert på dansk jord ramte gadeplan. De skal spille march 9th (datoen hvor the greatest rapper of all time som bekendt kradsede af) på Rust. Se mere her. Jeg glæder mig selvfølgelig usigeligt til at se dem – samlet. For jeg har faktisk set Greg Nice før til en Hot97 Fashion Showcase i New York, hvor han pumpede stemningen op og stjal showet fra de kun halvt så gamle rappere, og fortalte det chokerede publikum at han havde rappet længere end Hot97 har eksisteret.
Skulle man have glemt hvordan Nice & Smooth lyder og er man samtidig nysgerrig efter at lure hvordan de ser ud i dag, er ovenstående video et glimrende 2-i-1 løsning, da det er en video til den gode gamle “No Delayin'”, hvor veteranerne repræsenterer på gadehjørner i Harlem og Bronx og viser det gode gamle er det spritnye. Men lad os da bare se flere
videoer… Læs videre Nice & Smooth viser gammelt er det nye nyt→
Somme tider siger vi, selv i vores eget hiphop-yo-the-streets-kodesprog ting uden, at være enige om betydningen. Hvad betyder lyddreng fx? Er det unge, seje mikrofonkontrollører eller er det dem sound champions tværer ud? Og er dumfedt godt eller dårligt? Sådan et pendulord er “illin'”, der vel er ursuppen til vores eget “ordentlig syg” også. Det endte i en Kryds og Tværs i New York Times, hvor en dame klagede over konnotationen. Det opsnappede den mock-konservative tv-vært Stephen Colbert og han hev Mike D fra Beastie Boys, der vel om nogen har licens til at ille, i studiet til at afgøre ordtvisten, hvilket sker med tungen i kinden og ild i piben.
I en tid, hvor du kan gå på YouTube og se din yndlingsvideo og på iTunes og købe det nye album med din favoritkunstner direkte fra sofaen, eller fra lokummet hvis wifi’en rækker, er det nok vanskeligt at sætte sig ind i, at hiphop engang var vanskeligt at opstøve. Amerikansk rap skulle købes i storbyens pladebutikker med import-gebyr og handlede det om danske demoer måtte de kopieres fra den ene ungdomsskolesovesal til den næste.
Heldigvis gjorde statsradiofonien faktisk en vis hiphop.indsats i en årrække, først med Kim Schumacker og Al Jones’ program og herefter mere fast i dj-programmet “Det DUR”, hvor hiphoppen havde en central placering, med klimaks i Soulshocks “Mandags Hip Hop” fra ’89 til ’91, som Per Vers så smukt hyldede med “Retrorespekt”. hidtil har ildsjælene bag det det-dur.dk der minutiøst indsamler indformation om radioprogrammet kun gengivet det i ord, playlister og billeder, men nu er der kommet 20 stk DURCast, hvor programmet kan aflyttes i hele sin på kassettebånd-velbevarede herlighed. Her er tre jeg synes I skal tjekke: Læs videre DURCast lægger Mandags Hip Hop til download→
Tag et old school 80’er flow, tilsæt old school 80’er referencer krydr med Ghost Busters citater. Tilføj dernæst en video, hvor Teenage Mutant Ninja Turtles laver backspin på skildpaddeskjolet, Skeletor hitter på nogle unge Barbiedukker og Stinkor er DJ. Så har man de 4 vanvittige minutter, der udgør rapperen Marvelous Mossell’s “Stopmotion”. Læs videre Marvelous Mosell laver lækker og løjerlig legetøjsvideo→
Så var det i denne uge, at FBI frigav deres arkiv omkring Ol’ Dirty Bastards lettere lyssky aktiviteter. Ifølge SpolOp’s recap talte hans forbrydelser alt fra vold til narko, hvor det dog også er værd at bemærke han blev frikendt i en stribe af de sager, som FBI selv anlagde. Det mest konstruktive frigivelsen affødte var dog en debat på RapSpot om, hvem i Wu-Tang Clan, der rapper bedst. Her havde Morten S Inspectah Deck på en flot 2. plads, og hans begrundelse var så underskøn, at jeg synes I bør tjekke den ud:
“Men når man høre Decks vers på Triumph så er der bare intet der kan matche det. Det er det bedste represent vers der nogensinde er blevet skrevet i hiphoppens historie. Hans flow er traditionelt semi oldskool Rakim agtigt uden så mange svinkeærinder. Han kører bare taktfast derudaf med multirim og storslåede metaforer. Hans ord virker bare som om de mejslet i sten af lynild fra en alvidende guddom.”
I kender rutinen fra den første caption contest “Hvad tænker Lars og Sidney”. Hver eneste gang en statsminister møder en populærkulturel æsketrold, skal der laves sjove tænkebobler. Således også i anledningen af statsminister Helle Thorning Schmidt’s møde med selv-iscenesætteren Kidd.
Skriv et par sjove sætninger om, hvad de to tænker og vind bannerplads på ptas.dk i et år! Om det skal handle om blod, sved eller tårer, er helt op til jer selv. Sæt i gang.
Enhver der har set tilblivelsen af Be Sharps “Baby on board” ved at sange om børn stort set skriver sig selv. Således kommer det velsagtens ikke som nogen Kinder-overraskelse, at Jay-Z i ren eufori over at være blevet far for første gang i en alder af 56 er blevet far for første gang, har skrevet en sang til sin datter. Pigen, der allerede har fået sin egen mock-twitter, bærer navnet Blue Ivy Carter, og der blev på førstedagen spøget med det ville koste dig 100.000 dollar at få hende til at græde på et track. Og det er præcis hvad Blue Ivy aka BIC gør på dette, all jokes aside, gudesmukke nummer. Nyd “Glory” (Jay-Z’s mor hedder Gloria) her:
Det mest nederen der musikalsk skete for mig i denne weekend, var da store fede Rick Ross, der tror han er boss, udgav sit nye mixtape “Rich Forever”. Herpå ligger nummeret “Stay Schemin'”, som for tiden får en masse opmærksomhed fordi Degrassi High-barnestjernen Drake prøver at svare igen på Common’s 1. round KO “Sweet”. Det slipper han forventeligt dårligt fra. Det lyder som om det kunne være 4. vers fra Nelly, Justin Timberlake og Timbaland’s “Give It To Me”, hvor de bare driller Prince, Scott Storch og Fergie i stedet for at gå i kødet på dem.
Nå, men det mest iørefaldende var, at hooken var tyvstjålet fra Kurtis Blow’s legendariske “Day Dreamin'”, hvor Kurtis crooner sig igennem en smuk kærlighedshistorie. Da jeg ytrede min undrende afsky omkring dette på Twitter, kunne Spolopmageren dog informere mig om, at “Stay Schemin” ikke engang er Rick Ross’ egen omskrivning. Den stammer fra et Nas-cover, hvor Nas, der er stor Kurtis Blow fan og tidligere har lavet skønrap ud af “If I Ruled The World”, på gavtyvagtig facon omskriver hele “Day dreamin – takes me where I want to be” om til “Stay schemin – niggas tryin’ to get at me”. Det er så den version Ross bare har nuppet til hook. Dovent og historieløst, hvis I spørger mig. Livet er for kort til Rick Ross, ikk’ os? Nyd i stedet originalerne. Læs videre Nederen coverversion: Rick Ross “Stay Schemin’”→
Det fedeste der musikalsk skete for mig i denne weekend, var da rap-bushidaen MC Tia postede et link til en all-female coverversion af Wu-Tang Clan’s debutsingle “Protect Ya Neck”. Lige fra Inspectah Deck’s første giftige darts vidste man, at dette ville ændre rap-historien og i det mindste for en stund fik vi ret.
Siden har mange hyldet Shaolin soldaterne, senest fx Kanye og Jay-Z, der har lavet en hot song ud af Raekwon’s hot line “Me and RZA connect”. Herhjemme har snakken gået om et Wu-Tang cover-band anført af ostefar himself, Pato, men mens det er blevet ved snakken i Danmark har ni damer fra Denver gjort noget ved det. Damerne, der åbenbart kommer fra rap og slam poetry verdenen, indtager rollerne som Meth, Deck, U-God, Rae, Ghost, Gza, Rza og Ol Dirty (jeg tror ikke der var nogen Masta Killa-vers). Nyd især hende der åbner som Rebel INS, den skøre Ghostface og lidt skræmmende ODB, og så gør det ikke så meget at hende, der er GZA ser ud til at kede sig lidt.
Grunden til coverversionen fungerer er at de gør det med en blanding af charme og råhed, der får projektet til at ose af ægte kærlighed til Wu. Nedenfor er der klip fra deres koncert… Læs videre Fantastisk cover-version: Lady Wu-Tang→
