Jo, jeg lover at dette er sidste update om den 130 kilos albaner de kalder Action B, men jeg synes ikke I skulle snydes for et par snapspots fra aftenen. Den mest velklædte gæst på Loppen – nogensinde – SpolOpmagern har lavet en anmeldelse, der fint indkapsler de oplevelser man som musikkritiker kan have. Alligevel synes jeg det er vigtigt at understrege, at aftenen emmede af gode vibes og jam-stemning. På forhånd havde jeg været lidt lurvet ved den megen opvarmning, men jeg synes faktisk det fungerede som en god og varieret showcase af Danmarks rap-undergrund, og havde Bronson kun tænkt sig at spille en god halv time under alle omstændigheder, var det blevet en noget kort fornøjelse uden opvarm. Så som helhed ville jeg være tilbøjelig til at kvittere med pæn karakter… Læs videre Fotoreportage fra Action Bronson på Loppen
Alle indlæg af admin
Mund De Carlo går Over The Top i ny video
Jeg indrømmer gerne at jeg havde penge på Mund De Carlo ville vinde MC’s Fight Night sidste år. Han fremstår som en ekstremt afslappet og idérig freestyler, når han er i bokseringen. Heldigvis er han også dygtig med skrevne rim, og i sin nye video tager han endnu en nichesport op, nemlig armlægning.
Armlægning er en temmelig overset sportsgren. Den har ikke rigtig tv-tække, men selv husker jeg med glæde tilbage på en lækker aften på Roskilde Festival 2000, hvor mig og Niels fra Baryske tog til Willie Nelson koncert og armwrestlede i ølteltet til den store guldmedalje. Samme aften spillede Pearl Jam, og det er en oplevelse jeg er glad for ikke at have fået med. Men faktisk går min kærlighed for armbrydning som sporten hedder herhjemme – helt tilbage til Sylvester Stallone’s “Over The Top”, hvor Sly skiftede boksehandsker og Rambo-knive ud med lastbiler og armlægning. Jeg lejede den ofte på vhs i Døgneren i Hadsten og kan ikke rigtig gå forbi nogen der lægger arm uden at skrive “OVER THE TOP, DAD!” af mine lungers fulde kræft.
Her er et klip fra en af de episke scener…
Mitt Romney rapper helt sindssygt godt?!
Først kom det frem at republikanske lokalpolitikere er bedre til at citere Jay-Z end demokraterne. Men nu går den kommende republikanske præsidentkandidat Mitt Romney skridtet videre og buster et helt nummer med perfekt flow. Eller… det skal bare lige klippes rigtigt til. Min ven Eddie Brock linkede mig til denne guldklump udi audioediting. Det er sjovest hvis man ved Romney er mormon, har udtalt han kan li’ at fyre folk og engang har bundet sin hund til biltaget. Og så selvfølgelig hvis man har hørt “Real Slim Shady” nogensinde i sit liv.
“You got it wrong, sorry that’s not what I meant… I want every American to be in the top one percent”
Nardwuar vs Action Bronson
Så er det i aften, at der er en dejlig Action Bronson koncert på Loppen. For at varme op kan du her nyde et interview med Nardwuar fra SXSW-festivalen, hvor Bronson både siger “days of yore”, introducerer sin manager Dante Ross fra Stimulated Dummies, der endelig afslører hvad Gas Face betyder, og inviterer Nardwuar ud at æde i Flushing Queens.
Nard har også mødt Danny Brown med hvem han snakker om frisurer, Esham og manglende fortænder, Kendrick Lamar med hvem han snakker om den hvide fyr i Comptons Most Wanted og Dr Dre’s karriere i World Class Wrecking Crew samt ASAP Rocky med hvem han snakker om Ma$e, McGruff og Camron’s nabolag.
Hiphop dit meme: Juan-edition
Kender du det: Du ser et hylesjovt meme, der bare skriger af postmoderne hipster-ironi, men du kommer i tanke om du hverken er særlig vild med Star Wars eller ål, der ligner standup-komikere, der lige har sagt en vandet vittighed? Frygt ej, fister. Det du gør er du hiphopper din egen version af meme’et i photoshop ligesom her, hvor KRS-One på nul tid bliver ordentlig mexikansk… Læs videre Hiphop dit meme: Juan-edition
Koreografien til en kugledans
Jeg kan ikke være den eneste der er begejstret over one-take videoen til EaggerStunn’s “Kugledans”. Især scenen hvor Geolo G kommer væltende ud af politibilen og rapper “whoop whoop” det er lyden af de svin sidder lige i skabet, og i det hele taget har den alle de elementer der gør en one-taker seværdig. Derfor var det en god griner, at se Simon LeBon fra Den Sorte Skole havde lagt blueprintet til begivenhederne ud på nettet, så man ved selvsyn kan konstatere hvor timet og tilrettelagt byvandringen har været… Læs videre Koreografien til en kugledans
Nas laver det næstbedste nummer med Super Cat nogensinde
Så var det i denne uge, at der kom et dejligt nyt nummer fra Nasty Nas. På righteous-introsnak og opskruet omkvæd finder man ingen ringere end Super Cat, den originale Don Dada, der var den første jamaicanske dancehall artist til at få heftig airplay i Yo! MTV Raps efter Shabba Ranks og Mad Cobra havde moderat succes med at indtage staterne med ragga-rap. Hvem husker ikke numre som Ghetto Red Hot og selvfølgelig Dolly Me Baby, hvor Biggie Smalls lagde en af sine allerførste features ned på remixet.
Nu er “The Don Nas” så ude (og nej Google autokorrektur, jeg mente ikke “The Donnas”) og det er både en original idé og en fed videreudvikling af Nas’ forelskelse i dancehall. Står Nas’ fortælling i 3. vers til troende er det nyligt afdøde Heavy D, der har fået ideen til nummeret og derefter givet det videre til Salaam Remi, der skulle give det til Nas. Heavy D er selv af jamaicansk ophav, og har lavet det dumfede nummer “Dem No Worry We” sammen med Super Cat, hvorpå de erklærer deres kærlighed til karry-ged og glæder sig over at blive hilst af maskinpistolsalutter hvorend de går. Superfedt Super Cat nummer. Men det er heller ikke det bedste nogensinde. Det er nemlig… Læs videre Nas laver det næstbedste nummer med Super Cat nogensinde
Kony West?
Så havde jeg min “Kanye West Can’t Rap”-t-shirt på i skole i dag, hvortil en af pigerne fra 8. spurgte “er det ikke ham der kidnapper børn i Uganda?”
Selvfølgelig er det det.
Read a book: 90erbogen af Ditte Giese
I anledningen af bogudsalget har jeg lagt mærke til Ditte Gieses noget oversete 90erbog fra ‘010 med et massivt hiphopafsnit er røget ned under 30 kroner. Jeg kan stadig anbefale at læse den, især da den med det emne i sagens natur ikke er ældet synderligt. Tjek den hvis I vil have noget hiphop-grunge-rave-rodet-sexfikseret-sarkastisk-sjov fra 90’erne.
Den eneste bog om hiphop, der udkom herhjemme sidste år var ”90’erbogen”. Ret beset er det kun et (stort) kapitel plus moms, der handler om hiphop, men det er til gengæld også ekstremt læseværdigt – ligesom resten af bogen for den sags skyld. Den er skrevet af Ditte Giese, der er kulturjournalist på Politiken og blandt andet skriver (kritisk) om hiphop. Jeg blev først opmærksom på hende, da hun beskrev en teknisk fremragende Jurrassic 5 koncert som kedeligt gammeldags, hvilket gav lidt polemik blandt hiphopperne. Det er bestemt ikke sidste gang hun har været pimp-slappenes holdeplads, men det er vanskeligt at komme udenom, at hun skriver spændende om spændende ting. Læs videre Read a book: 90erbogen af Ditte Giese
Don Martin fra Gatas Parlament sætter stadig sin hat som han vil
Med det faldende antal af hiphop-ildsjæle der faktisk får noget fra hånden herhjemme er det oplagt at kigge til Norge, hvor alt som bekendt er bedre, og selvom rapperne også flopper og går pop ligesom Shabba-Doo fra Breakin’ og Breakin’ 2 – Electric Boogaloo deroppe, kan man altid regne med manden med hatten, Don Martin.
Som del af Gatas Parlament, radiovært på Good Shit der efterhånden har nået op på næsten 800 udsendelser, aktivist, blogger og all around hurra-hiphopper fyrer han ustandseligt op. Således også i denne nye video med navnet “Verdisett (Enkle Tips & Huskeregler)”. Nummeret er produceret af Tommy Tee, der i langt over 15 år har leveret 3 timers hiphop til Norge på deres P3 hver fredag, jealous much? “Verdisett” er i øvrigt taget fra gratisalbummet “Mann for min hatt” der kan downloades gratis her: