Cypheret er næsten en hellig ting i hiphop. Stedet hvor rapper stiller sig i rundkreds og sender mikrofonen den ene vej og blålynet den anden. Det er blevet dokumenteret mange gange og hidtil vil jeg sige Majors med City Hall Cipher er sluppet bedst fra at indfange herhjemme, mens det mest legendariske fra USA nok er Yo! MTV Raps’ afskeds-cypher med KRS-One, Rakim, Method Man etc.

For nogle år siden begyndte BET til deres hiphop awards at bringe “cyphers”, hvor de showcaser diverse rappere i overraskende konstellationer. Sidste år ramte trenden Norge, og uanset om Spol Op og Sorte Får har kigget over andedammen eller til broderfolket er en ting sikker. De har skabt 3 superfede cyphers hvor veteraner som Per Vers og Pede B, blandes med crews som Max På, Kaliber og nye stjerner som Young og Nixen.

Jeg synes resultatet er ekstremt vellykket, omend elementer fra deres pendenter i udlandet som en DJ til at scratche musikken igang og en rapper værtsrollen til at introducere de forskellige mc’s måske kunne indtænkes. Det virker som om ideen er, at der skal komme et nyt kuld cyphers hvert kvartal, så vi har noget at glæde os til resten af året. Biggup til Spol Op og Sorte Får Medier for initiativet. Nyd dem nedenfor. Læs videre Spol Op! og Sorte Får Medier har bragt video-cypheret til Danmark med bravour →

Børn der rapper har altid haft haft en særlig plads i mit hjerte. Hvem kan glemme da Kris Kross tog tøjet omvendt på, Another Bad Creation vendte vrangen ud på deres kluns, og Chi Ali endte i fængselsdragt?

Her er der fritidshjemrap fra Munken på Ama’r med en ny generation, der heller ikke må fejle. 4 rim til hver unge og så sendes mikrofonen videre. Latterligt underholdende, fantastisk energi, jeg’ ligeglad hvad du siger, og du skylder mig en tier, yiiir.

Så er der endelig kommet noget, der ligner en 2’er til den episke “Read A Motherfuckin’ Book”-crunkrap, der fik det at læse til at fremstå som niveauet over 48″ rims og platingrills i dumspilning. Det er La Shea Delaney og Annabelle Quezada, der slår et slag for den gode litteratur med deres cover af Jay og Ye’s “Niggas in Paris”. For alle os bogorme, læsehingste og hiphopper, er det altid fedt med et nyt læseanthem, så nyd d’damer fyre op i i boghandlerne.

“Know how many bookmarks I own?”

Bloglæseren Asmus Helms har sgu af egen fri vilje sendt et knaldsjovt påhitsomt indlæg til mig og endda illustreret det fornemt. God stil, her er den…

Dansk rap bliver ofte kritiseret for bare at være et dårligt plagiat af amerikansk rap. En af de tendenser som man har set i mange år fra amerikanske rappere som endnu ikke er nået til Danmark er rappere som forsøger sig med skuespillet. Den største succes er selvfølgelig Will Smith, der i dag har været nomineret til to oscars og er væsentligt mere kendt for sit skuespil end for sin rap-karriere.

En af de nyere succeser er den delvist biografiske ”8 Mile” med Eminem i hovedrollen. For et hvert bonghoved har Redman og Method Man’s ”HOW HIGH” en særlig plads, jeg har selv haft en sommer hvor alle byture endte med at se den og recitere linjer som ”Study high, take the test high, get high scores!”, ”roll that shit, smoke that shit, pass that shit!” og ”Wheremybitches?”. Desuden bør nævnes klassikere, hvor historien udspiller sig i ghettoen, som ”Boyz N The Hood” med Ice Cube og ”Juice” med Tupac.

Generelt kan man sige at rappere fungerer bedst som skuespillere, når de kan bringe lidt af sig selv ind i rollen. Derfor har jeg lavet en liste med nogle forslag til danske rappere, der kunne prøve skuespillet af og hvilke film de kunne spille med i… Læs videre Gæsteblog: Dansk rap på film →

Så er det i dag, at musikmagasinet Information/Inspiration (et navn der kombinerer en avis jeg elsker, og en isenkræmmer jeg hader) rammer nettet.

Fyldt til randen med edutainment, går det i alt sin enkelthed ud på et grafikeren og musikelskeren Mikkel S Dysted aka Flying Hips har udspurgt en flok musiknørder om deres yndlingsmusik, samlet deres svar i et magasin, lavet tilhørende spotifylister og ikke mindst knaldflotte illustrationer (ptas.dk’s nye header stammer fx derfra).

Jeg selv har til min store glæde fået lov at komme med i det fine selskab, og jeg har endda æren af at åbne ballet. Jeg går ud fra det var fordi jeg skød fra hoften og svarende indenfor en times penge. Det betyder også at jeg ikke har fået store helte som Kool Moe Dee, Timbuktu og Allan Olsen med, men omvendt er der en slags kausalitet i svarene (jeg nævner Aesop Rock og Kool Keith flere gange) som jeg godt ka’ li’.

Desuden er det en kæmpe fornøjelse at gå på opdagelse i de andre nørders svar. Det er skægt når der er sammenfald, som at både Spol Op, Per V og jeg nævner samme tårepersernummer, det er overraskende at opdage Joe Zawinul (ham med Birdland) spillede en fremragende koncert i Aalborg lige før sin død, og det er inspirerende at John Coleman, som jeg kun kender som “another soulman” pga “Jazz Thing”, åbenbart er en af saxofonisten Frederik Lundin’s helte.

Jeg håber virkelig der bliver taget godt imod “Information/Inspiration” og jeg glæder mig til at tage mod musikanbefalingerne fra de andre, og forhåbentlig også kommende, bidragydere og håber andre vil tjekke mine ud. Bladet kan læses og downloades på Flyinghips.dk.

Først var det John Lennon og Yoko Ono, der sagde glædelig jul og “War is over”. Nu er det Nappion og Kriswontwo, der siger glædelig påske og “War Is Over” på et nyt nummer fra deres fælles-ep “Breaking The Ice” featuring Per Vers.

Jeg har kendt Nappion siden han var bette rapper i Top Notti i 90’erne (og han er for så vidt ikke blevet meget højere, men stadigt dopere). Per har jeg også kendt ordentligt længe, men KrisWonTwo mødte jeg først for nylig til en dejlig jazzkoncert med Anders Koppel og Benjamin Koppel i Valby (som Perv rappede: “double-Koppel-double-trouble” om, hvorefter han begav sig ud i et sindssygt 2 minutters freestyle blackout over Charles Mingus’ “II BS”, det handler det ikke om nu). Udover at være en dybt sympatisk fyr, er han også en dygtig producer, der på “Breaking Ice” fremkalder nogle rigtig fede stemninger og sammen med Nappion laver harmoniske musikstykker, man ikke forventer men forbløffes over.

Men det er ikke det eneste Chris og Kris laver sammen. De laver også mad… Læs videre Kriswontwo & Nappion bryder is og inviterer dig ud at spis’ →

Jeg kan ret tydeligt huske, da jeg hørte Fler Farver’s debutalbum Bekender Kulør for en del år siden. Stilen slog mig som en blanding af tidlig Rent Mel i Posen og Organiseret Riminalitet, hvilket jo er fjong, men der var meget lidt særpræg over dem. Til gengæld var indpakningen fra idé til grafik ret fantastisk. Med tiden, hvor de jo blandt andet har stået for Odense Assholes brideparodien som kun få opdagede var et spoof er deres musikalske ideer og evner blevet ligeså originale som grafikken. Her vil jeg fremhæve to af medlemmerne, man bør følge lige omkring nu. Læs videre Fler Farver-rapperne er nogle fly fugle →