Back on the blog…
Alle indlæg af admin
Fredagsbio: Ice-T i Oprah i 1990 om censur, ytringsfrihed og at bolle piger med en lommelygte
Som nyt “spændende” tiltag på ptas.dk kickstarter vi weekenden med en omgang fredagsbio. I dag har jeg – apropos sprogdebatten – valgt et 22 år gammelt debatprogram fra USA, hvor de diskuterer stort set de samme ting som nu. Må man sige noget frækt i sange? Må man bruge stødende ord? Hvem skal bestemme det? Hvordan kan man straffe de beskidte munde?
Programmet er et af de få afsnit, hvor talkshowmogulen Oprah har inviteret rappere på besøg. Når hun gør det er det som regel for at diskutere sprogbrug og denne gang er ingen undtagelse. Hun har blandt andet Ice-T i den varme stol, der får skudt i skoene at han opfordrer til voldtægt, fordi han har lavet en sang, hvor Evil-E boller en pige med en lommelygte så hendes bryster begynder at blinke. Aight.
Med er også Tipper Gore, Al Gore’s kone, og formanden i PMRC, der står bag det kendte advarselslogo “Parental advisory explicit lyrics”. Hun er, igen apropos, notorisk for at overdrive og fejlfortolke teksterne fra de grupper hun gerne ser bandlyst, blandt andet Jello Biafra fra Dead Kennedy’s, der gennem showet leverer knivskarp analyse, der stadig er gangbar… Læs videre Fredagsbio: Ice-T i Oprah i 1990 om censur, ytringsfrihed og at bolle piger med en lommelygte
Dubstep-dans dig helt til EM med KIA Dubstep Contest Euro 2012
Så er der kun 3 små uger til EM (duh, duh, duh) begynder i Polen og Ukraine, og du har mulighed for at komme med, hvis du kan danse fedest til Europas hotteste eksportvare siden fodbold; nemlig dubstep.
Da jeg en helt lille PTA kunne man vinde en tur til EM i Fodbold i England i '88 med "EM-Toget" i Anders And-bladet. Jeg vandt ikke, og Danmark vandt heller, faktisk er jeg i tvivl om vi overhovedet scorede nogen mål dengang. Forhåbentlig går det bedre denne gang, og for det ikke skal være løgn har vi her næsten 25 år efter igen muligheden for at vinde. Kia har nemlig lavet en konkurrence, hvor du – hvis du laver den vildeste, sjoveste dans – kan vinde en fed tur til EM.
Nummeret du skal danse til er "I Can't Stop" med DJ Flux Pavilion, og de 8 der gør det bedst i konkurrencen vinder en tur – med ledsager – til EM's åbningskamp i Warszava, inklusiv fly, hotel og selvfølgelig billet til kampen. Den der vinder hovedpræmien kan endda køre derfra i en splinterny Kia Picanto.
Nu har jeg heldigvis et forspring i og med jeg har erfaring med sejrsdans. Som nogle vil huske eksploderede mig og voksen Simon i en perlerække af dancemoves da vi slog svensken. Denne gang er det en mere bunden opgave, men der er masser af hjælp at hente i selve konkurrencebeskrivelsen. Nedenfor har du mulighed for at tjekke mit nummer, stemme på det, grine af det, og bruge det som inspirationskilde til dit eget bidrag…
Du tilmelder dig her https://apps.facebook.com/kia-dubstep-contest/index.php?redir=Y eller ved at klikke på Enter the competition now! eller
Kia Dubstep Competition. Du skal være over 18, og der må være så mange dansere som du har lyst til i videoen, men der er stadig max to der bliver sendt til Polen.
Så slip din indre techno viking løs og må den bedste dubstepper vinde!
Et fissehul er et fissehul er et fissehul?
Så var det i weekenden at Anne-Grethe Bjarup Riis blev interviewet til Politiken. Det skete under stor ståhej på forsiden af deres kultursektion med overskriften “Sgu, fucking, forpulet, Satan!” Til trods for de bramfri sprogblomster unge AG selv lader springe ud, er det alligevel et temmelig frelst ærinde hun er ude i. Hun er tilsyneladende blevet rasende over grime-rapperen Kesis brug af ordet af fissehul, som jeg ellers troede hun gik ind for. Hun udtaler:
“Prøv nu at høre teksten! Skal jeg gå rundt i Irma med mine børn og høre på det her over højtaleren… Det er det mest latterlige lortemusik! Og tænk så optrådte han til X Factor! Det er simpelthen til at tudbrøle over. Og så står de unge piger der og synger med på “Du’ et fissehul, du’ et fissehul, du’ et fissehul””
Sagen er så først eksploderet i dag, da det åbenbart tager journaliststanden en rum tid at vinkle deres artikler, og overskriften de trækker er desværre ikke “Playerhateren Anne Grethe Bjarup Riis ignorerer fuldstændig Gillis optræden på nummeret”. Nå, men som udgangspunkt er jeg stor fan af Anne-Grethe Bjarup Riis, primært fordi hun bander så meget. Dog synes jeg der er en del faktuelle fissehuller i logikken i hendes anklage… Læs videre Et fissehul er et fissehul er et fissehul?
Rest In Beast: MCA fra Beastie Boys død af cancer
“Born and bred in Brooklyn, USA / They call me Adam Yauch – but I’m MCA” – No Sleep Til Brooklyn
Adam Yauch aka MCA døde den 4. maj. Han blev 47. Jeg tror ikke der er en eneste bleg hiphop-elskende homeboy fra min generation, der kan sige sig fri fra at have dyrket den balstyriske trio og set Beastie Boys som en slags legitimering af hvide knægte faktisk har en plads med mikrofonen i hånden.
Desuden har det været en episk rejse, at følge gruppen som kunstnerne, der startede som punkere, kom under Rick Rubin’s rap-rock elskende vinger på Def Jam, solgte 4 millioner af “Licenced to ill” og lavede det måske største abefest-anthem nogensinde med “Fight For Your Right”, forlod selskabet og hookede op med Dust Brothers og skabte en episk sample-kollage med “Pauls Boutique”, greb liveinstrumenterne igen på “Check Your Head” og “Ill Communications”, rørte det hele sammen og tilføjede electrofunk på “Hello Nasty”, blev post-911-alvorlige på “To the 5 Boroughs” og til sidst formåede at blive på en gang reflekterede og sjove på både “The Mix Up” og “Hot Sauce Committee Part Two”.
MCA var gruppens bassist, og også rapperen med mest bas i stemmen. Hvor King Ad-Rock og Mike D har mere nasale, diskante måder at levere deres rap, gav MCA lydbilledet et dybt, råt element. Hans passion for at instruere musikvideoer og andre film samt hans interesse for spiritualitet var med til at udvide rammerne for hvordan man opfatter Beastie Boys den dag i dag.
Jeg så Beastie Boys de to gange de spillede på Orange på Roskilde, og det var bestemt medrivende oplevelser, men jeg ville stadig ønske jeg havde nået at opleve en af deres regulære koncerter, for de der var til dem taler stadig om dem som en tur i kirke, hvis altså gudstjeneste blev forestået af tre gale og geniale jødiske new yorkere. En af mine yndlingsøjeblikke med gruppen var til MTV Awards hvor Green Day spiller et overgearet nummer for derefter at tage benene på nakken, da drejescenen vender og Beastie Boys rocker et mesterlig udgave af “Sabotage”.
Det er syret at tænke på gruppen blev indlemmet i den amerikanske “Rock And Roll” hall of fame så sent som for 3 uger siden, hvor det så kun var King Ad-Rock og Mike D, der kunne møde op, men læste et efter sigende rørende brev fra MCA. Showet bliver først vist i USA i morgen, og jeg har desværre ikke kunne finde et leak, så vi må vente med at høre indholdet til søndag herhjemme. Men her er nogle smukke minder fra de evige teenageres oprør. Læs videre Rest In Beast: MCA fra Beastie Boys død af cancer
Bag om Kool Moe Dee’s Rise & Shine
På listen over mine yndlingsnumre er Kool Moe Dee’s “Rise & Shine”, hvor han får hjælp af vennerne Chuck D fra Public Enemy og KRS-One fra BDP temmeligt højt rangeret. Moe Dee kicker funky visdom som kun han kan gøre det, KRS er fuld raggamuffin-stylee og Chuck afrunder perfekt med noget 5 percenter børneopdragelse. Så fedt som nummeret er, er videoen dog næsten endnu vildere. Lavet som en militant politisk panel-debat, fortsætter den hvor “Self Destruction” videoen slap.
Derfor var min glæde stor da jeg på YouTube fandt dette korte indslag fra et gammelt hiphop-program, hvor de går bag om netop denne video. Nyd doku’en ovenfor og hør nummeret her.
Der er i øvrigt en stribe af Slammin Rap Video Magazine’s indslag på Tuben, her er fx et interview med Ice-T, hvor Everlast stener konsolspil i en sofa og Darlene The Syndicate Queen (der er en million gange hottere end Coco) vasker op iført gummihandsker. Frækslagent.
Read A Book: “Skrivere København 1984-1987”
Forrige fredag var jeg til en fantastisk bogreception for “Skrivere København 1984-1987”, en bog Sketzh har begået om de tidligste graffitimalere i Københavnstrup. Selvfølgelig skulle det afholdes i arnestedet, så folk valfartede til Thomas P Hejle, hvor alle kongerne var samlet. Jeg betragter mig selv som velbevandret i dansk hiphop, men tabte alligevel kæben over det fremmøde af legender, der troppede op.
Mange af dem – også de der i dag er kendt som rap-legender, dj-legender, break-legender og så videre havde spraycan’en i hånden og ånden i 80’erne, så det var stort set et who’s who i dansk hiphop. Det virkede som et glad gensyn for de ældre herrer, der hvis de gik ud af graffitiskolen i ’87 vel har cirka samme alder, som da klassen mødes til 25-års-jubilæum i Det Forsømte Forår. Heldigvis havde de ikke slået nogen ihjel. Det vil sige, måske bortset fra Boogie Preben, og om det er på grund af den dårlige samvittighed skal jeg ikke kunne sige, men bogen er dedikeret til netop ham.
Bogen er i øvrigt ret fantastisk. Der er små ting der irriterer, som at nogle af billederne der fylder to sider er sat op, så hovedmotivet forsvinder ned i revnen, og så at man virkelig skal kunne sit stof på fingrene for at få det hele med. Man kan med fordel besøge 12ozProphets og læse Bates’ forklaring, hvor der også er fede sneak-peaks. Selve bogen er så vidt jeg ved faktisk udsolgt :-/ Men mon ikke den dukker op i en eller anden købebar form igen, så det kan jeg da anbefale, at du gør. Har du brug for videre overbevisning har jeg skrevet en alenlang anmeldelse på RapSpot.
Jimmy Fallon får besøg af the Preezy of the United Steezy
Nu hvor Mitt Romney har grebet mikrofonen og buster vilde raps, vil den siddende præsident åbenbart ikke stå tilbage. Du har sikkert allerede set klippet nu, hvor et turnaround på en nyhedshistorie er omkring en halv time med mindre den lever videre i en eller anden meme-form. Men i forgårs havde tv-værten Jimmy Fallon sit klassiske slow jam the news indslag, hvor han sammen med husorkesteret The Roots forvandler dagens nyheder til en romantisk ballade i bedste Barry White/Isaac Hayes-stil. Denne gang fik han ekstra hjælp af ingen ringere end the Preezy of the United Steezy (det virker forkert at kalde den slanke man Obeezy), der også blev påklistret titlen “Barackness Monsta”.
Alt sammen til stor moro, og i dette bonusklip kan man endda se og høre når han smider mic’en i gulvet og går af scenen til tonerne af “Eric B is President”). I dag bringer Huffington så nyheden om at hverken Barack eller Romney regnede rigtigt, men det skal ikke forhindre os i at nyde det smukke øjeblik på Jimmy Fallon show, der efterhånden må ses som MVP blandt talkshowværterne.
Rappens James Joyce kommer tilbage til Danmark
Så så man lige mig og Kool Keith.
Så lurede jeg lige, at en af mine gamle helte er på vej til Danmark og spiller på Loppen den 30. maj. Hvis han altså kommer. Jeg er nemlig tidligere blevet brændt af af selvsamme rapper til en koncert på selvsamme spillested, og til SubKult96 og til en koncert i Mejlgade og til et hiphopfestival i Oslo og og og. Nå, men det vigtige er selvfølgelig at håbet er lysegrønt ligesom Dr Octagon’s hud, og hvis bare han er halvt så sej som i denne freestyle med Xzibit går det hele nok.
Kool Keith fik i øvrigt gang i hipsterhysteriet for nylig, da en sammenlignings-quiz mellem den ultramagnetiske bronxske Poppa Large’s rim og den irske stream of consciousness forfatter James Joyce ramte nettet. Hvis du tror du kan kende forskel er du velkommen til at prøve den her.
I’m making up different sandwiches!
Glædelig Earth Day: ET phone home-boys
I dag er det øko-dag i Danmark, hvilket de færreste nok har opdaget. Endnu færre ved formentlig at det også er international Earth Day, hvilket betyder noget i retningen af at man skal tænke på jordens ve og vel. Og hvem tænker mere på det end… ET!?
I 1990 indkaldte det søde lille ekstraterrestriale rumvæsen ingen ringere end Quincy Jones samt rapper/skuespiller Fresh Prince (aka Will Smith til de helt unge bloglæsere), rapper/skuespiller Ice-T, rapper/skuespiller Tone Loc, rapper/skuespiller Queen Latifah og rappere/skuespillere Kid’n’Play til at rappe (og ikke skuespille det store) på nummeret “Workin’ Together”. Eftersigende bliver nummeret stadig vist i de amerikanske skoler som en slags samfundsoplysning. Om de unge mennesker husker at smide affaldet i skralderen eller bare skraldgriner over Ice-T der prøver at spille original genbruger ved jeg ikke, men mon ikke et godt grin også er godt for miljøet.