Guderne skal vide at vi her på bloggen altid er nede med det nyeste sygeste, og selvom nyhedsværdien er en af de mest flygtige værdier som man overhovedet kan tumle med, glædes jeg hver gang et nyt navn får mulighed for at blande sig i den noget fasttømrede gruppe af Tordenskjolds soldater, som vi vælger at kalde dansk hiphop.

Den seneste tid har Sorte Får Medier været ekstremt gode til at dække den del af scenen som de tidligere danske hiphop websites i nogen grad forsømte, nemlig den der mest spredte sig via word of mouth i landets hoods. Især har de med Spol Op for Sorte Får Cyphers fået vist at der er masser af unge mennesker, der kan spytte et vers med de bedste af de bedste.

Det kan man nu opleve live, for Sorte Får præsenterer nu DétDetNye som er et tilbagevendende hiphoparrangement på Underhuset ved Halmtorvet. Her kan man torsdag den 20. september opleve Lille, Nixen, Marconi og Ethanol. Det er ikke sikkert navnene siger en så meget, men jeg har fx selv været med til at krone Ethanol som vinder af MC-battlen til BBoy BBQ i 2011 og så sent som for en uge siden cypherede jeg med Marconi og var blæst væk af den unge mand. Og så er det i det hele taget med at få gluggerne op for den nye generation, som Lille rapper på det nye DDS Cypher: “De forstår ikke når jeg rapper sådan / så jeg stikker dem en flad, så de forstår mig efter-hånden.”

Jeg kan kun anbefale at tage derind den 20. september, der er event Facebook og info på sfmedier.dk.

Som jeg har ladet forstå er jeg blown away over Mitt Romneys rap, og nu er der endelig kommet noget fra Obama-lejren, der kan bide skeer med R Money’s mic skills. Det starter lidt trægt, men slap af der er nogle gode rim i den her forvanskning af Mc Hammer’s 20 millioner sællert.

Som skrevet i sidste post var en af de battles, man allerede på aftenen vidste ville gå over i historien til Rap Slam: Hjem til Aarhus den med universitetsstuderende Perzon mod underviser Hans Hüttel (der fejlagtigt var promoveret som professor, han er altså “kun” lektor – foreløbig). YouTube-sensationen Mark Grist vs Blizzard blev den britiske Don’t Flop battle-ligas billet ud af anonymiteten. Jeg har en forventning om, at det samme kan ske for Rap Slam, da præcis samme scenarie udfoldede sig i Smilets By. To dygtige battlere, der repræsenterer hver deres modpol, formåede at tage rollerne på sig, og levere underholdning så folk lå flade af grin. I flere øjeblikke kunne publikummerne droppe deres naturlig skepsis og leve sig fuldt ind i det de oplevede – en forberedt konkurrence på ord, der fremstod som en autentisk diskussion.

På forhånd kendte jeg kun Perzon. Han lå med sin jazzede stil og tilbagelænede tilgang til rap som han fx har vist på Grammatisk Graffiti til at være publikumsfavorit. Samtidig var Hans Hüttel, modsat Mark Grist, ikke rapper som sådan, så jeg spåede ham faktisk ikke mange chancer. Det viste sig dog, at han i en old school stil, hvor han formåede at tage konceptet seriøst og gejle publikum og ikke mindst sig selv fuldstændig op, hurtigt vandt crowden. Det betød at selv når det hele ikke flød eller han snublede i ordene havde han så meget momentum, at han nærmest fremstod usårlig. Da han når til “Nåh, hvordan føles det så at blive offentlig strippet, det’ da ik’ så sjovt at få pla’erne klippet / jeg kan forstå du måske er lidt befippet – men du er det bedste argument mod taksameter-princippet” får man nærmest lyst til at tyre gyldne punchline award mikrofoner efter ham. Hvem havde troet det skulle overgå en lærer?!

Nu bliver han sikkert hevet igennem et større mediecirkus, men før den store manege venter, har jeg lavet et lille interview med Hans Hüttel, så vi kan få lidt baggrundshistorie klistret på den sensationelle lyriske lektor… Læs videre Rap Slams store gennembrud: Studerende vs Underviser (inkl. Hans Hüttel miniinterview) →

Så var det i sidste weekend at unge Strøm og unge PTA tog IC3-toget til Århus for at dømme den nye installation af Rap Slam Battles med den apropos tagline “hjem til Århus”. Det var en kæmpe fornøjelse med mere end verbale smæk for skillingen og good vibes, og sammen med Henrik Hass fik vi dømt os igennem en flok fantastiske battles.

Hvordan de gik ned må vi vente at se til resten af kampene leaker på YouTube, men ovenfor kan I tjekke 1st contendership battlen mellem Eco og Loke Deph, hvor begge mildest talt lever op til forventningerne. Resten af cardet var også helt i skabet, og jeg kan kun sige folk bør pivglæde sig til professor vs studerende-battlen med Hans Hüttel vs Perzon. Efterfølgende var det meningen vi skulle have været til fest på Train, men takket være sponsoren Guld Tuborg tog vi tog trætte herrer tilbage til Københavnstrup. Nedenfor kan I se i hvilken forfatning Mr Stagis (den eneste der ejer en autotune nej tak t-shirt) fandt os i…

Læs videre Rap Slam Battles – Strøm og PTA tog hjem til jylland →

Mens John McCain havde store problemer med at finde støtter blandt hiphopperne – faktisk var det tætteste han kom på det nok Daddy Yankee – så har Mitt Romney nu fået støtte fra en uventet kant. Det er ingen ringere end Alladin herself, Nicky Minaj, der har rappet: “I’m a Republican voting for Mitt Romney / You lazy bitches are fucking up the economy / Out in Miami I be chillin’ with a zombie”. Hør nummeret her.

Nu kunne man påstå at det jo nok bare er et metafor for at Nicky er ordentlig rig og hendes konkurrenter som fx Lil Kim ikke skaber vækst nok i samfundet. Og hun hænger jo trods alt nok heller ikke ud med en zombie IRL. Men det er stadig en besynderlig statement, der ikke går særlig godt i tråd med tidligere tiders rapper-endorsements. Da Eazy-E fx besøgte det Hvide Hus påstod han at det blot var for at se om han kunne komme tæt nok på George Bush Sr til at stikke ham ned.

Hvad siger I… er det en regulær støtte, et frækt ordspil eller bare en hjernedød uigennemtænkt linie?

Ice Cube har længe haft en connection til dansk hiphop. Hvem husker ikke Madness 4 Reals fantastiske produktion til “Down For Whatever” eller Dr Jam’s oversete perle “My Skin Is My Sin”. Men faktisk går forholdet over 20 år tilbage til dengang Solid Productions udsendte Cube’s “AmeriKKKa’s Most Wanted” i Danmark.

Derfor gjorde jeg store øjne, da jeg så Ice Cube nu igen havde hooket op med Solid Productions. Denne gang er det dog i den nye inkarnation med den sagnomspundne bagmand Willer og producerne Mortito og Jimmy Antony. Det er netop Jimmy Antony, der har lagt beats til “Come And Get It” der er Ice Cube’s officielle anthem til Raiders, NFL-holdet som Cube stolt reppede i 90’erne, da de havde hjemme i Los Angeles, men nu er taget tilbage til Oakland. Jeg syntes det lød som en sjov historie, og eftersom Don Mega nok ikke lige er til at få i tale, greb jeg fat i Jimmy Antony for at få ham til at fortælle, hvordan det hele er gået til. Læs videre Ice Cube får solide produktioner af danske Jimmy Antony →

Da the mindblowin’, partyrockin, platform crew Dilated Peoples spillede til Heat på Rust forrige fredag var DJ Typhoon så flink, at give mig lov til at interviewe dem. Efter de havde været live on stage til en maratonkoncert og worked the angles skarpt og præcist, var der dog ikke den helt store interesse for at tale med det globale mediekonglomerat de kalder, ptas.dk så jeg fik lov at snakke med Rakaa Iriscience solo. Det blev til en snak i baggården om stort og småt i næsten en halv time, som jeg her har klippet ned til cirkus 8 action packed minutter. Så hvis du har undret dig over, hvad der ligger bag navnet Iriscience, hvilket bælte han har i Brazilian Jiu Jitsu, hvilket boksernavn han kalder DJ Noize eller andet lækkert må du gerne se med ovenfor.

NB: det er som sagt skudt i en baggård med et digital kamera, så hvis du oplever baggrundsstøj, idiotklipning eller tyk dansk accent på mit engelsk, skyldes det hele disse omstændigheder, og det behøver du ikke kommentere på. Hvis du derimod synes det er fedt med interviews på bloggen må du meget gerne skrive, dele og klappe på skulderen. Læs videre Still Claimin’ Respect: interview med Rakaa Iriscience fra Dilated Peoples →

Så laver drengene fra fra Droz Daily Steezin fuld rav med et gr8 cypher (jojo, jeg kicker skam også den onde, unge slanguage). De introducerede i starten af året en række crews de mente havde været 2011’s bedste new comer-crews i den stil som vi har oplevet fra XXL’s Freshmen Class. Det koncept har de nu kombineret med et andet koncept nemlig BET Cypherne, og det første blev udsendt nu.

Selvfølgelig vil man sammenligne med det andet cypher-koncept herhjemme, nemlig SpolOp/Sorte Får-cypherne der på rekordtid gik fra YouTube til Roskilde Festival. Hvis det skal være en konkurrence, kan man sige at Droz er på nogle punkter endnu tættere på BET formatet end SpolOp/Sorte Får har været det. Blandt andet lader de værter introducere rapperne, hvilket jeg synes fungerer supergodt. Til gengæld kan man jo så også sige, at de med helt faste crew-konstellationer mister noget af den dynamik der opstår når man laver en varieret sammensætning. Og så er versene indspillet før videoen er skudt, hvilket åbenbart er farligt vigtigt for nogen i forhold til hvad man overhovedet må kalde cypher.

Som mangeårig del af hiphop-politiet, vil jeg gerne have lov at sige: “Og hvad så!?”

Al optræden har et element af forberedelse i sig. Selv de runder der er allertættest på emnerne og minder om ren impro til MC’s Fight Night indeholder selvfølgelig enkelte rim-par som rapperne har grublet over før. Alle discipliner i hiphop har udviklet sig siden de blev navngivet, og bare fordi det har været konstitueret at nogle bestemte elementer skulle være til stede, er det ikke sikkert det vil gøre sig gældende for evigt. Jeg synes det er synd for et fedt koncept som Droz fyrer op for, at det skal drukne i snak om genre-klassificering. Og det er egentlig også ærgerligt at det ikke handler om Kimbo’s vilde enderim eller Semih Automatisk’s hardcore flow, fordi terminologien skal endevendes nok engang. Og som Moe Szyslak engang så smukt udtrykte det?

“If you’re so sure what it ain’t, how ’bout telling us what it am?”

Busta Rhymes er ubetinget en af mine hiphop-helte. Samtidig står han for mig, som et af de ærgerligste interviewofre jeg nogensinde har fanget. I forbindelse med en af hans koncerter i Danmark skulle jeg oprindeligt interviewe ham før koncerten, så efter koncerten og til sidst blev det udskudt til næste eftermiddag på hotellet. Da det gik i gang blev jeg temmelig forundret over hvor meget han lugtede af alkohol. Hans sved nærmest ren Couversier ud af huden. Samtidig havde jeg bundet det op på, at brække forkortelsen af hans albumtitel “B.L.E.S.S.E.D” ned, hvilket han ikke rigtig gad – og efterfølgende ændrede han også titlen til “Back On My Bullshit”. Færdig arbejde.

Du kan læse interviewet her, men du skal meget hellere se denne korte dokumentar om Busta Rhymes’ karriere lavet i forbindelse med genforeningen af Leaders of the new School.

Jeg elsker store røve. Ergo kan jeg, som sangen antyder, ikke lyve: den her video er for vild.

300 forskellige filmcitater splejset sammen til Sir Mix-A-Lot’s “Baby Got Back”. Tjek den fra Tuben, det er både sjovt at lytte til og ikke mindst tjekke filmklippene samtidig. Ikke set sjovere siden Mitt Romney’s “Real Slim Shady”.