Alle indlæg af admin

Historisk bevidste kasketter: Starter x Negro League

Man må sige, at Starter virkelig rammer hiphop-segmentet for tiden. Det klassiske sportsmærke som man stort set ikke kunne undgå i 90’er (jeg havde i hvert fald både en Chicago Bulls Starter-hue og en Chicago Bulls Starter-trøje og en Los Angeles Raiders Starter-jakke og en og en…) har netop lavet en Boyz N The Hood-kollektion, og nu er de ude med en superfed serie af caps, der alle sammen er inspireret af hold fra baseball’ens Negro League.

Negro League startede i 1885, fordi sorte på det tidspunkt ikke havde lov til at spille den amerikanske nationalsport sammen med hvide spillere. Derfor lavede de deres egne hold, ofte kaldet “cubanske”, da cubanere, selv af afrikansk oprindelse, var mindre ilde set end sorte amerikanere. Det var hold med navne som Atlanta Black Crackers, New York Black Yankees og Cuban X Giants, der spillede i ligaen. De havde, naturligvis, deres egne logoer og det er de ikoniske brands som Starter nu har fået lov at sætte på kasketter.

Holdene var ofte ejet af hvide, men dengang blev det set som enormt frisindet alene at lave forretning med sorte. Stille og roligt fik Negro League sine egne stjerner og selv da sorte “fik lov” at spille i den almindelige Major League fortsatte ligaen sideløbende helt indtil 1950’erne. Ligesom det var tilfældet med Puma’s der hyldede med blackpower-knytnæver, er det selvfølgelig kontroversielt at lave en blakket del af Amerikas sportshistorie til et tøjbrand. Starter har dog valgt at donere en del af indtægterne til efterkommerne af spillerne i Negroe League. På den måde er det noget mere ædelt og legitimt end da Rocawear og Jay-Z fx solgte deres egne Occupy Wall Street t-shirts men med sloganet Occupy wAll Street (buuuh). Jeg synes Starter er lykkedes med at lave nogle fede designs og selv hvis man ikke er helt hip til Negro League-historien, kan man glæde sig over det ikke er det samme fortærskede White Sox-logo i en ny fortolkning.

Det eneste sted, der forhandler Starter X Negro League caps herhjemme er den nystartede online-forretning Capstore, der har det fulde udvalg af kollektion og i øvrigt også har et kæmpe udvalg andre fede kasketter. Læs videre Historisk bevidste kasketter: Starter x Negro League

Juse One lukker Gotham Gallery med stil

Så er det desværre i morgen den 20. april at Gotham Gallery officielt lukker. Det lille galleri på Nørrebro har de seneste 1½ år været base for en masse fantastisk kunst. Der har været udstillet kunst fra hjemlige legender som Soten, afrikanske kunstnere som Bankslave og Ashif Malamba, unge upcomers som Mikkel Albrechtsen og Helle H. Poulsen og ikke mindst Juse One selv, der blandt andet har lavet udstillingen Dopeness med portrætter af alle fra Zaki og Pato til MC Tia og Barbara Moleko. Udover kunst på lærred har lokalerne desuden været brugt til kommando-central i forbindelse med Bboy BBQ hiphop-eventet samt studie til Mic Check – et online urban hiphop talk show, som jeg er så heldig at være del af.

Til lukkefesten er der ud over smukke billeder og gode vibes mulighed for at tage et stykke kunst med hjem, da der er auktion over malerier med alle mulige fede kunstnere, hvor ingen ringere end Per Vers agerer auktionarius. Og så er der optagelse af et afsnit af Mic Check, hvor graffiti-guruen Lars Pedersen samt ham der Per Vers er med som gæster. Desuden er der rap cypher, vilde dj’s, drinks, popcorn og så videre. Så brug lørdagen fornuftigt og kom og sig ordentligt farvel til Gotham Gallery.

Du kan se det fulde program og tilmelde dig på Facebook. Det er gratis.

RIP GURU-track fra Marco Polo feat. Talib Kweli og DJ Premier

15021_1358683240406_1031251871_1073459_6923333_n
Automograf unge Guru (not the studio tech) lavede på min Full Clip plade. Gang Starr 4 Eva indeed.

I dag er det 56 år siden Afrika Bambaataa blev født, 19 år siden Illmatic blev udgivet og 3 år siden Guru fra Gang Starr døde. Gode gamle Gifted Unlimited Rhymes Universal er stadig savnet og i dag har Marco Polo udsendt nummeret “G.U.R.U.” med Talib Kweli og ingen ringere end DJ Premier, som Super Producer Solar ellers svor ikke måtte have noget med Guru’s minde at gøre. Det har han heldigvis og nummeret er tæske fedt. Det vil være at finde på Marco Polo’s kommende LP, PA2: The Director’s Cut, der udkommer i juli, samt lige nedenfor…

Læs videre RIP GURU-track fra Marco Polo feat. Talib Kweli og DJ Premier

Valby Jørgen slipper “Lejligheden til venstre” fri

Jacob Valbjørn er en ret speciel karakter i dansk hiphop. Hans attitude er på en gang hudløs ærlig og gennemsyret af ironi. Hans flow er skørt og knastørt. Og hans meninger er aparte og kontroversielle. I flere år efterhånden har han brygget på et projekt der hedder “Lejligheden til venstre”, og det er nu udkommet ganske gratis på nettet. Spørger du mig er det ekstremt lytteværdigt, men du behøver ikke tage mit ord for det, Valbjørn har nemlig selv anmeldt det på Rapspot… læs selvanmeldelsen her.

Nå, en ting er albummet, noget andet er Valbjørns blog, der er næsten ligeså imponerende som albummet. Fx kvitterer han for en Gaffaanmeldelse med disse ord:

“Hun smider 3 stjerner min retning, som jo var det samme Kool G Rap fik i sin tid i samme gratisavis for “Giancana story”. Den fantastiske konklusion må altså være at efter at have rappet i evigheder er jeg nu ligeså god som G Rap, og det er jeg da ganske fornøjet over.”

Følg selv med på lejlighedentilvenstre.blogspot.dk.

Finanskrise-arbejdsløs-akademiker-dagpengeland-rap fra kasperbroue

Så har kasperbroue (aka Kami-Kasper fra 4Fod) lavet video til nummeret “Ringet Rundt”. Tror det er mit yndlingsnummer fra ep’en “Ener”. Kasper er, udover teknisk dygtig, ekstremt god til at bruge de konventionelle værktøj i rap-mediet til at lave historier om emner man ikke normalt forbinder med rappere. Det er den første dagpengeland-sang jeg kender til og er vel indbegrebet af #voksenmandssnak og #gammelmandsswag.

Tjek op for ham på kasperbroue.dk.

“Nordvest” – når brødre går i bandekrig

Noervest. Mordvest. Nordlædervest. Kært barn har mange navne og det tyder på, at Michael Noers nye drama ”Nordvest”, placeret i den gamle københavnske arbejderbydel, kommer til stå model til lidt af hvert, når de overskriftkloge folder sig ud. Men før det hele fortaber sig i ordspil, synes jeg det er værd, at fortælle at ”Nordvest” er en vedkommende film, der flår lidt i publikums følelser og giver et bud på at forklare, hvad de fleste i det her lille land nok er mest skræmt over og uforstående overfor, nemlig bandekrigen.
Læs videre “Nordvest” – når brødre går i bandekrig

”Gimme The Loot”: Verdens sødeste graffitifilm

Engang overhørte jeg nogle unge irere tale sammen i subway’en i New York. Det var ikke så svært at lytte med, for de råbte og skreg og var godt fulde. ”We’re gunna bomb de whole bloody toon!” var deres generelle budskab. De fleste ignorerede dem, men et ældre ægtepar – som selvfølgelig viste sig at være danskere – så noget skræmte ud. Jeg tænkte at jeg lige kunne afblæse kriseberedskabet, ved at forklare drengene ikke var fra IRA, men bare var på vej ud og male graffiti. ”Nååå, jeg vidste ikke at folk gjorde sådan noget pjat mere” svarede damen og så passede alle ellers sig selv igen.

Jeg tror det er det forhold de fleste har til graffiti. Den spændende, rebelske, identitetsskabende og identitetskrævende kultur er blevet reduceret til en bedaget drengestreg, der sjældent får den opmærksomhed som den mere poetiske og politiske lillesøster street-arten kan tiltrække. Netop derfor er ”Gimme The Loot” så forfriskende. Filmen er nemlig en god gammeldags fortælling om et graffitimalende makkerpar m/k, der er out for fame i kulturens arnested, New York City. Læs videre ”Gimme The Loot”: Verdens sødeste graffitifilm

Marvelous Mosell hitter

Når vi hører radio herhjemme, hører vi kun P1. Alligevel glæder det mig usigeligt, at de på P3 tilsyneladende er begyndt at spille Marvelous Mosell helt af sig selv. Ingen promo, ingen CD ude, de har bare hentet nummeret fra hans Soundcloud.

Det er jo superfedt, for i min bog ville Mosell 100% være på sidste års freshman liste over bedste nye rappere, hvis man lavede den slags herhjemme, og jeg har skrevet stolpe op og ned om hvor dope han er. Lytterne må vel efterhånden være trætte af danskhall numre med en enkelt eller to sjove ideer pr nummer, så nu opgraderer vi til Mosell der har cirka tusind sjovheder pr vers. Hans stil er uigenkaldeligt old school og ballancerer på grænsen til parodi, men han er så hamrende opfindsom og catchy, at man ikke kan andet end overgive sig til universet.

Nummeret er “Jeg var blevet syg og ku’ li’ det” som har været ude i et stykke tid, det var sågar del af hans GotJamn juleshow. Det er ikke så avanceret som fx “Catastrofical Ravage” men dejlig let tilgængelig, og hvem kan ikke elske en linie som “Der var Melrose Place, det var knap så fly / jeg er mere sådan en Beverly Hills type of guy”.

As am I, Mosell, as am I. Læs videre Marvelous Mosell hitter