Alle indlæg af admin

Johnni G Vs Jin: det er fedt når de rapper om mig

Som I måske husker dømte jeg Rap Slam Battles – Knock Out i Pumpehuset for føje tid siden. Det var herrehyl, og det blev jo ekstra fedt af de rappede om mig. I intet mindre end 1st contendership-matchen rappede Jin aka Daniel nemlig:

“Min tiptiptiptiptiptip, hrhrhr, tiptiptiptiptiptip-oldefar byggede Danmarks første ti kirker
Det faktum putter mig i en god position, til at gribe dig i din nakke trække dig gennem Helvedes ni cirkler
Mens jeg viser, dig hvilke pinsler, din fremtidige stil gi’r dig
For hvis der er en ting mig og Satan har til fælles
Så er det vi begge to hader danske bøsse rappere,
Der er nød til at bruge engelske ord for at sammensætte deres rim-serier

Efter det vil jeg trække dig hen forbi en sø af lava
Holde dit hoved nede, mens du prøver at vride dig fri og skriger:
*Jammen, Daniel! PTA siger da mine engelske rim virker*
Og jeg vil bare være sådan
*luk nu røven so, der er ikke nogen chance for vi tilgi’r dig*”

Desværre gik det præcis ligesom da Julaw name-droppede mig i battlen med Geeza G. Daniel måtte se sig slået af Johnni G, der medbragte sit A+game, inklusiv engelske rim.

Jeg knuselsker Per Vers

Somme tider glemmer jeg det nok, fordi det jo trods alt er min gode gamle homie. Men Per Vers er fandme en gudsbenådet, fandenivoldsk, crazy-ass KUNSTNER. I torsdags holdt han studie-koncert i forbindelse med indspilningen af “Knust Kunst” med nogle af landets vildeste musikere; Anders Meinhardt (spiller p.t. med Medina, Johnson etc.) på trommer, Daniel Muschinsky (Nobody Beats The Beats / Sweatshop) på keyboards, Bastian Sjelberg (Nobody Beats The Beats, Gnags) på bas, Jakob Gurevitsch (Ikscheltaschel og mange andre) på guitar, DJ Noize (vildmanden, verdensmesteren) samt Anders Koppel (Savage Rose / Bazaar) på orgel og Benjamin Koppel (slået til ridder af den franske ambassade! :)) på sax.

Sammen med Per flipper de 14 samples fra noget af Danmarks obskureste sangskat (vi snakker alt fra ukendtheder som “Janus og Venner” til Annisette og Carpark North). Indspilningen foregik over tre dag og kulminerede med en livekoncert for et særligt indbudt publikum som jeg var særlig nok til at være en del af. Og det var dejligt, for det var den pureste uforfalskede, fantastiske musikalske oprtur jeg længe har haft. Pladen har lange udsigter, den kommer først efter Per Vers’ næste officielle soloalbum, men glæd jer, glæd jer, GLÆD JER til KNUST KUNST! Læs videre Jeg knuselsker Per Vers

R’n’b møder wrestling: Miguel leverer legdroppet der går verden rundt

Jeg er ikke sikker på jeg nogensinde har hørt et nummer med den Roskilde-aktuelle r’n’b-sanger Miguel. Det kan dog sagtens ændre sig efter nattens episode til BET Awards, hvor han vælger at inkorporere en af mine absolut favoritter ; professionelle wrestling moves udført i virkeligheden.

For hvem har ikke drømt om at lægge en rap-modstander i en figure four, eller lave en diving elbow på kassedamen? Okay muligvis kun mig, men jeg skal da også have lov til at have det sjovt. Og det skal Miguel også. Med en akkuratesse som ikke engang Hulk Hogan i sin bedste og mest orange alder kunne mønstre, leverer han i forsøget på at hoppe fra scene til scene et legdrop af episke dimensioner. Selvfølgelig har nogle sjove nysere været hurtige og lagt wrestling-kommentatorer på klippet. Se og hør selv:

And whatcha gonna do, when Miguel runs wild on you, brotha?!

PS: Det udtales at modstanderen publikummeren har det fint. Men det skal de jo sige.

Spot et spoof: “ingen fri hash uden reggaeforbud” eller “reddet fra hiphop af kriminalitet”

skorverden

Det kan være temmelig svært at navigere på nettet, nu hvor diverse spoofsites holder 1. april hver dag, mens vi andre blot holder 1. april den 1. april og bærer nag. Flere og flere af de fiktive nyhedshistorier citeres som sandhed. Men for tiden synes jeg også, det kan være svært, at spotte om nyhederne i de konventionelle medier er et forsøg på at binde os en lille aprilsnar på ærmet. Hvilken af disse tror du fx er sand?…


“Kriminalitet reddede Tommy fra hiphop”

“Hjemme i Trillegården i Aarhus Vest mødte Tommy jævnligt grupper af unge, der kørte hurtigt rundt i området på knallerter. De var seje, syntes Tommy, og han ville gerne lære dem at kende.
“Men altså, hvad siger man til dem? ‘Hey, jeg er sådan en, der laver hiphop, fordi jeg er tvunget ind i et aktiveringsprojekt’ … Nej vel, det kan man jo ikke,” fortæller Tommy om sine problemer med at få kontakt med ungdomsbanden.
Alligevel blev hans tanker ved med at kredse om et helt andet liv end det, han havde her og nu.
“Jeg gad godt lave villaknæk. Bare bryde ind og tage de ting, jeg ville, og sælge dem nede på Cirkuskroen. Men jeg turde ikke.”

eller…

“Ingen fri hash uden forbud mod reggae”

“Skal vi have fri hash, og det kan vi godt, pyt da med det, bliver det nødt til at være ledsaget af et forbud mod reggae i det offentlige rum. De der tungnemt søvnige typer med hængerøv og dreadlocks, der har installeret et gigantisk anlæg i deres Christianiacykel og malet den i glade reggae-farver – dem må politiet gribe ind overfor. Vi andre BNP-borgere skal kunne gå i fred med vores statusdværge, pensionsopsparing og Irma-poser.”

Wu-Tang Pizza Ain’t Nuthin To F With

Kender du det, at du ikke ved hvad du skal lave til aftensmad? Så er her en nem opskrift, hvor du selv kan få din Raekwon the Chef på…

1: Sæt “Enter The Wu-Tang (36 Chambers)” på pladespilleren.
2: Lav en pizzadej.
3: Form pizzaen som Wu-logoet.
4: Put toppings på og bag pizzaen.
5: Så er der pza! Æd den til lyden af Method Man der truer:

“I’ll fuckin
I’ll fuckin
sew your asshole closed, and keep feedin you
and feedin you, and feedin you, and feedin you”.

4Pro sætter verdensrekord i tøjskift

Sidste fredag mødte jeg 4Pro på cykelbroen ved Valby St. Her var han ved at filme ny video med sin homie, der viste sig at være Mr Mo fra Kaliber – manden bag 2012’s stærkeste hook, hvis du skulle spørge fra nogen.

De var i færd med at lave billedside til westcoastbangeren “Smiler til fjender” med musik leveret af Luxxx aka Lukkefar. Stor var min overraskelse da videoen allerede droppede forleden. Der er fuld gas på 4Pro, der i stort set alle scener stormer frem mod kameraet og skifter tøj flere gange end gode gamle Ezi-Cut gjorde i How To Be A DJ-instruktions VHS’en (kan I huske den? hvor man vidste man skulle spole frem til der hvor Ezi havde Karl Kani-kluns på, hvis man ville lære at lave swing beat…). Nå, nok snak, her er videoen… Læs videre 4Pro sætter verdensrekord i tøjskift

NB: Masta Ace på Rust er udsolgt for vildt – kom ikke til hiphoptid

Son of a b¡tch! Jeg mener Son of Yvonne!

Når Masta Ace spiller på Rust på torsdag bliver det for fulde huse. Det havde de fleste nok regnet med. Da han spillede der sidst var der i al fald kø til langt ud på Guldbergsgade, så jeg måtte snotgrædende cykle hjem igen. Denne gang bliver det endnu vildere, for det viser sig, at der er flere der har printet billet ud til gratiskoncerten end der er kapacitet til på natklubben. Derfor bliver dørene lukket, når Rust er fyldt og der kommer altså til at stå nogen tilbage med billet og lang næse. SÅ DROP HIPHOPTID OG KOM I GOD TID!

Det kan man selvfølgelig godt blive gal i skralden over, så for at lette på stemningen, har jeg postet et fedt billede fra dengang jeg hang ud med Masta Ace for 10 år siden. Jeg har taget 30 kilo siden dengang og Ace ligner fuldstændig sig selv. God koncert. Læs videre NB: Masta Ace på Rust er udsolgt for vildt – kom ikke til hiphoptid

Når en del af ens barndom dør – RIP Chris Kelly fra Kris Kross


Sådan ser det ud, når en 34-årig mand bærer sit kluns totally krossed out for første gang i 20 år.

Jeg blev ked af det da jeg tjekkede nettet i morges så at Chris Kelly aka Mac Daddy fra Kris Kross var død. Ked af det, men ikke overrasket. De gange han har optrådt i medierne har det ikke virket som om han er kommet videre siden Kris Kross-dagene, eller fundet noget at erstatte den manglede succes med. En overgang gik der rygter om han havde cancer på grund af en tendens til pletskaldethed, og de foreløbige rapporter om at narko er indblandet i dødsfaldet virker ikke usandsynlige.

Jeg kan huske præcis hvor jeg var, da jeg fandt ud af Biggie var blevet skudt. Og da jeg hørte Natasja var død. Kunstnere der står på deres karrieres højdepunkt og så pludselig og voldsomt forsvinder rammer rigtig hårdt. Sådan havde jeg det ikke med Chris Kelly. Det var som om, man vidste at det ikke ville gå ham godt. På den måde mindede det lidt om, da jeg fandt ud af Wheels fra Degrassi High har været død i nogle år. Det er tæt på patetisk i al sin egoisme, for det er ikke så meget personens død, der rammer, men mere at de minder jeg har om ham nu forvandles fra barnlige til sørgelige. Man vil jo helst have den barneverden man elskede forbliver uforanderlig. Læs videre Når en del af ens barndom dør – RIP Chris Kelly fra Kris Kross

Westcoasten rundt på 80 minutter

Apropos Tha Alkaholiks droppede der i dag et ret fedt westcoast historisk dokument. R-Tistic har mixet 500 klassiske rap tracks fra Californien sammen til “The Timeline”. Det er lidt samme slags projekt som da britiske Jaguar Skills satte 500+ numre sammen til “30 Years of Hiphop”, men man kan vel sige, at ved at indsnævre geografien til et enkelt område billeder lydbilledet endnu mere kondenseret på R-Tistic’s rejse ud vestpå. Det er spændende at lytte til ændringen fra de tidlige Sugar Hill Gang kopier som Captain Rapp over electro-æraen og op til gangstarappen og g-funkens indtog. Som lidt af et scoop er det den navnkundige DJ E-Z Dick, kendt fra Death Rows klassiske skits, der introducerer mixet, og så er der jo ikke et tåretatoveret øje tørt… knyt og lyt:

Hent mixet på Dubcnn.com.

Alkaholiks “and special guests” spiller på Loppen i morgen, og gad vide hvilke gæster?

I morgen aften, fredag den 3. maj, spiller Alkaholiks på Loppen. Det er der ikke noget superusædvanligt ved, det har de gjort før, og selvom det er et stykke tid siden vi har set dem i fuld opstilling er det ikke årets koncert. Men jeg lagde mærke til at, der i beskrivelsen af koncerten står er den er med “guests”…

Nu er det sådan, at i weekenden er Blast hiphopfestivalen i Malmø, hvor navne som Devin The Dude, Bone Thugs, Crooked I og WC skal spille. Uden at være verdens vildeste konspirationsteoretiker kunne jeg godt forestille mig, at Tha Liks er venner med i det mindste et par af de gutter. Selv hvis det ikke er tilfældet skal Tash, J-Ro og E Swift nok levere en fest af en koncert, men tænk nu hvis man sidder derhjemme og ser Spider-Man maraton på TV3 samtidig med Bone Thugs N Harmony rocker på Loppen? Jeg siger det bare…

Billetter købes på Loppen.dk.