Er du ikke helt hip til rap-scenen herhjemme, kunne du nok godt forveksle 4Pro med den gennemsnitlige gangstarapper. Den fejl har jeg nærmest selv begået, men efter at have delt et par aftenerne med den flinke mand i fælles glæde over at beruse os, har jeg fået øjnene op for resten af hans univers.
Jeg har virkelig glædet mig til hans nyeste udspil “Til livet os skiller” især efter førstesinglen “Smiler til fjender” hvor han og Mr Mo fra Kaliber lavede et nummer, der indeholdt alt hvad jeg forbinder med god westcoast. (jeg mødte dem i øvrigt under indspilningen af videoen).
For nylig var der så releasefest for EP’en, og det var et så fornemt sted som festsalen på Arbejdermuseet i København K. I de anderledes, teatralske rammer indtog 4Pro scenen siddende på en barstol, og filosoferede over sceneskiftet med kommentaren “Jaja, så er man også blevet museums-Peter”, hvorefter han begav sig ud i en flot gennemgang af minialbummet med gæster som Nappion, LOC, Johnson, Kasper Spez, David Dieu og Mette Mana, hvorefter det hele sluttede med 2 versioner af “Smiler til fjender”. Jeg synes egentlig både EP’en og releasefesten var interessant nok til jeg gerne ville vide mere om den, så jeg har lavet et miniinterview med Slagelses store søn. Det kommer her… Læs videre Interview: 4Pro er kommet på museum