Dagblog fra DM i Mix – set i bakspejlet


J-Ro fra Tha Liks og El da Sensei fra Artifacts staver sig igennem DUBCNN

Jeg var chauffør for DJ Stig igen i weekenden, denne gang til DM i Mix. Det er som regel en sjov tjans, man får snakket lidt engelsk, hørt nogle røvere, købt nogle kardonger og holdt sig dejlig ædru, så man kan huske alle mulige vilde ting fra aftenens forløb. Wanna hear about it? Well here it goes…

Kl. 07:00:
Jeg er tidligt oppe. Da jeg allerede skal hente Rasco i lufthavnen klokken kvart over otte. TABU aftenen dagen før trak ud, og jeg forbander i mit stille sind The Company for at spille tre ekstranumre da tidsplanen allerede var skredet, og vi således skulle vente endnu længere på en smuk Kasper Spez koncert.
Kl. 07:15: Stig ringer. Rasco har misset sit fly i Prag, og ankommer derfor først senere på aftenen. Fair nok, men dang, jeg kunne godt bruge de ekstra timer på øjet.

(i den mellemliggende periode sker der ikke noget særlig hiphop-relateret)

Kl. 17:20:
Jeg skal afhente El da Sensei, DJ Chwial og Torae på hovedbanegården. Jeg har lavet et fint skilt, så jeg er nem at finde. Operationen lykkes, men jeg får at vide, Torae ikke kommer og optræder. Bummer, Double Barrel er en fantastisk skive.
Kl. 17:25: El da Sensei hooker op med en dansk veninde. That was fast. Vi kører til hotellet, de bliver indkvarteret.
Kl. 18:10: Jeg kører El og Chwial til lydprøve i Vega og tager i lufthavnen og henter Rasco.
Kl. 18:45: Rasco sidder i ankomsthallen, og har ingen af de sædvanlige problemer haft med kufferter. Han venter tålmodigt uden nogen form for bagage. Easy does it. Jeg kører ham til lydprøve, og han glæder sig til at gense El som han ikke har snakket med i årevis.
Kl. 19:45: Lydprøven er ved at være overstået. Rascos show afvikles fra CD og seancen handicappes i en periode af det viser sig mixeren som CD-afspilleren kører igennem ikke er sat til. Jeg bruger tiden på at lægge DUBCNN #4 frem strategiske steder. Håber I fandt dem. Lydprøve done, rapperne kører til hotellet.
Kl. 20:15: Jeg besøger Madze og får set det meste af landskampen. Bendtners brysttæmning og efterfølgende halvflugter er for vild.
Kl. 22.00: Henter Dj Chwial, der skal dømme aftenens battle, og får købt polske cigaretter til ham.
Kl. 23:00: Henter El og Rasco. Det er Rascos fødselsdag, så vi forsøger at arrangere en kage til ham. Cirka samtidig går DJ-battlen i gang på Vega, men jeg når lige at komme til DJ Graded sætter festen i gang.


Specially pressed records scratched, juggled and faded by DJ Graded

Kl. 23:50: DJ Needlesplit bringer beefen tilbage i dansk DJ’ing med et diss skåret ud i pap, hvorefter han cutter den op med en håndmixer.

Needlesplit, ifølge Jay-B som defending champ, viser hvor køkkenskabet med håndmixeren skal stå

Kl. 00:30: El da Sensei går på scenen med Dj Chwial. Især da de spiller Artifacts’ Haagendazs-nummer fra Boulevard Connection EP’en er der ikke et øje tørt. MC KLØ scorer nogen fedterøvs-point, da hun er den eneste der råber ”get down with the get down” umiddelbart efter der bliver råbt ”come on with the come on”.


Never simplistic I keep it updated and complicated – El

Kl. 01:15: Rasco skal til at på. DJ Knud og DJ Stig har låst sig inde i backstage-kontoret, da Jay-Bee stolt kommer ned og annoncerer, at der både er blevet sunget fødselsdagssang på dansk og engelsk. Job well done.


I got things on my mind, react and rhyme at the same time
– Rasco

Kl. 02:00: DJ GRADED ER NY DANMARKSMESTER I MIX!


GRADED WINS!

Kl. 02:15: Vi tager til Rust. J-Ro fra Tha Liks er med i bilen og stiller spørgsmål a la ”yo Rasco…do you like tabasco” og ”hey Rasco…ever seen that movie Donnie Brascoe?”
Kl. 02:30: Rust er herrepacked, men Dj Typhoon holder gryden i kog på mesterlig vis. DJ Power holder polterabend, så der er masser af kendte ansigter.
Kl. 03:15: DJ Chwial og jeg kører til hotellet. Han skal flyve fra Malmø-lufthavn, så han vil gerne have lidt søvn. Det vil jeg også. Efter lidt fastfood i Istedgade går den til hotellet og hjemad i seng.
Kl. 06:15: Rasco ringer fra Rust. Han er blevet efterladt af de andre og har ikke penge til en taxa.
Kl. 06:30: Jeg er tilbage uden for Rust. Noget mere klatøjet. Maylay Sparks skal også lige køres til hovedbanen og så skal en pige lige køres til Christianshavn. Fair nok, men dang, jeg kunne godt bruge de ekstra timer på øjet.
Kl. 11:15: Jeg kører DJ Chwial til Malmø Lufthavn. Den ligger FYI herrelangt fra Malmø. Vi hører Nice N Smooth på turen, og jeg får the lowdown på den polske hiphop-scene, der lyder til at være meget som den danske.
Kl. 13:15: Tilbage i KBH, hvor jeg kører El, Rasco og J-Ro til lufthavnen. De når lige at læse lidt DUBCNN. J-Ro burde næsten have guideløn for at kicke airport knowledge som ”Air France? That’s an SAS partner, they take off from Terminal 3”.
Kl. 14:00: Rappere afleveret, bil køres til udlejningen og jeg cykler hjem i seng, for dang jeg har brug for et par ekstra timer på øjet.
Kl. 14:30: ZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZ!


High-five!

Tak til DJ Stig for tjansen og for at holde DM i Mix i live herhjemme. Dj Credit og Dj Graded tager til London i weekenden og forsvarer de danske farver, så hold fingrene krydset for dem.

9 tanker om “Dagblog fra DM i Mix – set i bakspejlet”

  1. Frede: Jeg spørger næsten aldrig om sådan noget. Hvis Stig ikke fortæller det, gider jeg heller ikke. I minds my beeswax… :-)

  2. Undskyld opringningen så, nu kender jeg downlow’et på hvorfor du brummede så slow-mo-agtigt i røret, haha, sorry! :) Pænt psykopatisk schedule du kørte dér! Fed blog!

  3. Ung Pelle, jeg tror faktisk jeg så dig stå uden for et lukket rust der om morgenen, men jeg var lidt for træt til at registrere om det bare var en anden glad bombholmer.

    Ung GB, det skal du ikke undskylde. Lad os drikke en spand kaffe en anden gang.

    Ung Strøm, der bliver nok en del “yo dagbog, i dag skete der heller ikke noget.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *