I dag udkommer Loke Dephs “Vor Frelser” album. Og i min optik er det den vildeste albumdebut i umindelige tider. Han er blandt dem der lyder bedst, flyder bedst og betyder mest.

Jeg var så heldig, da jeg holdt et foredrag på Islands Universitet 2017, at kunne tage en rapper med, og tænkte med det samme at netop Loke Deph ville være et stærkt kort at tage med. Selvfølgelig på grund af de islandske aner, men mest på grund af hans evner i øvrigt.

Nu er “Vor Frelser” så udkommet og for satan hvor er det et stærkt album. Det virker blasfemisk, men samtidig oplagt, at sammenligne med Nas’ “Illmatic”.

Efter Nas havde slået sit navn fast som den mest eftertragtede i New Yorks undergrund, albumdebuterede han også med en ti-numre lang magnum opus. Om albummet får samme indvirkning må eftertiden vise, men efter at have brugt karrieren på at få andre til at se godt ud, er der er ingen tvivl om, at Loke Deph med “Vor Frelser”, endelig på godt og ondt viser den bedste side af sig selv.

På “Vor Frelser” kan findes toner fra alle genrer Loke Deph tidligere har flirtet med. Det strækker sig fra madlib-agtig boombap til tekno-inspirerede elektroniske elementer. Det er hans take på hvordan rapmusik kan og bør lyde i dag, og forsøger at tage den autentiske, støvede og beskidte hiphop ind i det nye årti. Det er hverken gammelt eller moderne – det er sit helt eget univers.

Man kan tjekke albummet live til releasefesten på Musikcafeen i aften. Det kan streames på alle platforme og købes på vinyl fx hos Rekords.

Tjek videoen til Abus nedenfor og glæd dig over iskold lyrik som:

“Adrenalinkick,
prøvede alt og den gik ik
Jeg ved ikke om de har fat i noget,
det er i hvert fald pinligt
Har ikke brug for et selskab,
brug for at være alene lidt
Jeg har prøvet at lide pengetab,
brænder penge som et bildæk”