Da jeg lavede sidste års oprulning af året der gik, troede jeg faktisk at det ville være det mest episke hiphopår i mit kort liv, hvis man lige undlader at tælle 2002 med. Det har dog ligeså stille vist sig, at 2014 har budt på ligeså mange vilde oplevelser, og da jeg så Facebooks autogenerede julekort, tænkte jeg, at det blev jeg nok nødt til at gøre bedre selv…

PTA – nu som pensioneret battle rapper

Som man vil vide, hvis man følger lidt med i battle rap, var jeg til Rap Slam Battles som deltager to gange i år (eller to en halv, egentlig). Første gang var mod Janus Forssling og til trods for et massiv choke og en halvfreestylet 3. runde, var det faktisk en sjov oplevelse:

Herefter havde jeg en lille appearence i Jake OZ & Mikkel Norups møde med Daniel & Low.

Samme Jake OZ fik jeg lov at møde på engelsk lige efter sommerferien, og det var bestemt ingen succes, hverken at skrive, øve eller udføre. Så jeg valgte et stykke tid i forvejen, at sige dette nok blev min sidste rap battle.

Man ved jo aldrig, men for tiden nyder jeg at være pensioneret, og har for nylig dømt det store Clash of the Titans event fra Den Grå Hal, så de kommende uger vil man kunne se dommer udtalelser derfra.

PTA – it is my destiny to fail magnificently on Jeopardy

Sommerens anden store oplevelse og nederlag blev i Jeopardy. Vi havde brugt en del af ferien på at spille basketball og se White Men Can’t Jump, hvor Rosie Perez som bekendt udskriger: “It is my destiny to triumph magnificently on that show” . Derfor troede jeg optimistisk at det ville gå mig på samme måde og jeg ville blæse igennem kategorien mad der starter med bogstavet Q. Sådan gik det ikke helt, men det var sjovt alligevel. Du kan se hvordan det gik ned (bogstavelig talt) her.

PTA – Vanguardian of the Galaxy

For andet år i træk fik jeg lov til at være vært på scenerne til Vanguard Music Festival i Københavns Søndermarken. Det vil sige, at jeg fik et gigantisk menneskehav til at råbe “tillykke med festival – ses til hiphop”. Jeg holdt Boots Riley fra The Coups håndspejl da han skulle rette på afroen før sit show, jeg fik ros af The Roots’ stagemanager (der også er stagemanager på Jimmy Fallon) for at “handle that shit like a pro”, jeg fik Mos Def til at smutte tilbage på scenen til The Roots’ ekstranumre og jeg fik Lord Finesse til at skrive en særlig autograf til en gammel homie, der på grund af personlige omstændigheder ikke kunne være til stede. Good times.

Det er jo en kæmpe ære, at være en slags ansigt udadtil for festivalen, som jeg ret beset ikke har andet med at gøre end at jeg møder op på dagen og råber vittigheder i skoven. Jeg fik i øvrigt disse rosende ord med på vejen fra Bloggersbychoice.dk (hvor redaktionen udgøres af professionelle musikanmeldere), så er der jo ikke et øje tørt:

“Æv var der selvfølgelig masser af. Men ikke fra scene presenter Peter ‘PTA’ Trier Aagaard, der kan sit hiphop-shit, så selvom mange bands fredag ikke blev introduceret med nogen ord, var lørdagens præsentationer skarpe og vidende. “

PTA – anmelder et væld af koncerter

Også i år har jeg været i marken for Gaffa.dk, for at anmelde hvad jeg kan få fingrene i af hiphop-koncerter. De absolut største oplevelser var Malk De Koijn i Frederiksværk, Pede B på Bremen og Suspekt i Albertslund, men jeg husker stadig Lauryn Hill koncerten som en sløv starter der pludselig blev overraskende god og
PTA – i audiens hos Big Daddy Kane

En af verdens aller aller bedste rappere var, er og bliver naturligvis Big Daddy Kane, og jeg blev vildt begejstret da legendariske CMP spurgte om jeg ville en tur til Næstved for at snakke med manden, ikonet til Q & A til Get Down 37.

Det var en stor ære at være forbi 4700 og man kan stadig streame snakken nedenfor her

Stream: Big Daddy Kane Q & A i Næstved.

[audio:BigDaddyKaneInterview.mp3]

Det var lidt af de ting der skete i år. Der er desværre ikke noget ny musik ude, jeg kan forære til jer, men jeg kan love at jeg har lagt vokal til en håndfuld projekter i boksen, og så må vi se hvad der sker med det. Inshallah kommer der også et par solonumre fra unge Auto Tune Nej Tak i 2015.

Men det er da ikke det hele. Når jeg scroller året igennem, var det også i år jeg mødte ingen ringere end wrestling legenden, den første Royal Rumble vinder, Hacksaw Jim Duggan. Hooooooo:

Det var i år jeg mødte og fik taget billede med det eneste medlem af min fanklub, internetfænomenet Kenneth Borgen Axelsen:

Det var i år Promoe gav mig gode råd om langdistanceløb:

Det var i år jeg spurgte Mike Skinner fra The Streets, da han blev interviewet af Rune Skyum, om han havde nogle litterære forbilleder nu når han var så crap til at rappe rigtigt.

Det var i år vi allesammen tog på Burger King og videre til Nas’ Time is Illmatic koncert og følte os vildt hiphop:

Det var i år jeg tog til MC’s Fight Night med et stort buuuh-skilt og så Klaskefar splitte konkurrencen ad:

Og hvad med dig derude? Hvad vil du huske 2014 for? Skete der noget fedt? Noget nederen? Ikke en hujende fis? Skriv i kommentarerne nedenfor, så er du rigtig flink. Ses i 2015, fister!