Hvis man aldrig har tjekket Rap Slam Battles ud og tænker, hvorfor er det format overhovedet fedt, synes jeg dette er et fantastisk sted at starte. Både den forsvarende mester, Eco fra Strugglaz og udfordreren Johnni G fra Hjørring gør det fremragende. De kombinerer powerfulde punchlines, fantastiske flows og sindssyge rimstrukturer på en måde, hvor man på en gang kan relatere til det og bare stå tilbage med kæben på gulvet og lade sig imponere af det.
Jeg var så heldig at få lov at dømme battlen og levere dommerkommentarer til den, men desværre er dommerkommentarerne blevet tyvstjålet (true story). Derfor genindspillede vi for føjetid siden nogle nye hjemme hos mig, og det kan være det virker lidt bedaget, men tro mig, den var dejlig at opleve live…
“Og så ligger han helt alene ved brønden, og det eneste han kan se er: løver! tigere! og enkelt modig ræv! For Eco er det virkelighed… men for os andre er det bare zoologisk have!”