Så skal jeg da ellers love for klokken den er kvart i illuminati! Kan I huske da MC Clemens lavede nummeret “Strandvasker” og 15 år senere fandt en strandvasker? Pænt trippet tilfælde af musik, der pludselig bliver til virkelighed. Indenfor de sidste par dage har jeg observeret ikke mindre end tre tilfælde af musikalske profetier, der på skræmmende vis er gået i opfyldelse. Vi snakker små heste der kampbløder, sladrehanke der må tage benene på nakken og geografisk fummelgængeri i verdensklasse. Her er listen i al sin dommedagsalarmerende grumsomhed…
1985: Den samlede danske musikindustri anført af sangskriverske Nanna Lüders fortæller os at Afrika er “det land som alle børn kender”…
2013: Rick Ross tror nu at Afrika er et land!
1992: Den canadiske raggamuffin Snow laver nummeret “Informer” om sladrehanke…
2013: Whistlebloweren Edward SNOWden er nu verdensmest eftersøgte informant! (og tjek lige hvor meget han ligner!!!)
Og så den helt giftige:
2013: Khal Allan og Tue Track blander blod og danner superduoen PonyBlod…
2013: Slagtet – og dekapiteret – pony findes på stranden i Tisvildeleje!
Jeg siger naturligvis ikke, at folk bør holde op med at lave musik i frygt for at kunsten de frembringer kommer til at have frygtelige effekter på virkeligheden. Men det bør folk nok.
Crazy nok! :) trippede også lidt over Jeru’s “Sun rises in the east” cover fra 1994, hvor han poserer foran et flammeopslugt world trade center… http://urbanspiritz.files.wordpress.com/2012/12/jeru_da_damaja_da_sun_rises_in_da_east-front.jpg
“dekapiteret”? Siger vi ikke normalt “halshugget”? Spørg bare…
Siger hele tiden dekapiteret, siger det bare.