Rap Slam 2 Talent mod talent


Johnni G vs Kalle Pimp headlinede Rap Slam 2…Billede lånt af Poul Sørensen

Så så man lige mig tage til Århus for at dømme Rap Slam 2 Talent mod talent i torsdags. Til de uindviede kan jeg fortælle at Rap Slam er den danske version af de nedskrevne rap-battles uden beat, som man kender fra Grind Time i USA, King of the Dot i Canada, Don’t Flop i England, Basementality i Sverige og Skeez i Norge, og som selvfølgelig skylder ikke så lidt til Eminem’s 8 Mile-æstetisering af den konventionelt mere løsslupne og improviserede freestyle battle. Det vil sige, at man møder op med næsten færdige tekster, der er designet til den givne modstander, og der er ikke som sådan ekstra point for at improvisere, selvom det selvfølgelig tæller op at give svar på tiltale med såkaldte flips eller rebuttals.

Det var en stor fornøjelse at være vidne til, og selvfølgelig også at dømme, men eftersom jeg kun fik mulighed for at sige et par sætninger som begrundelse for vinderen i hver battle, havde jeg tænkt mig, at knytte lidt flere ord til dem her på siden, efterhånden som de lander på YouTube… Og søreme om den første ikke allerede er oppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *