Jeg har altid været fan af mesterdetektiven Sherlock Holmes. I folkeren var jeg på besøg i Grenada-studierne i Manchester, hvor serien blev optaget, og jeg mindes også at have nydt Basil Mus i skolebio. Guy Ritchies nye udgave er et ekstremt vellykket spin på figuren, der uden at opdatere universet for meget, giver nye dimensioner til detektiven. Men jeg vil sige, Robert Downey Jr, der som bekendt stikker sin næse i lige så mange sager som mesterdetektiven, er filmens trumfkort. Han er ældet med ynde, og har efterhånden fået et rigtigt Dustin Hoffman karakterskuespiller-fjæs. Samspillet med Watson er fantastisk, og det er især en fryd for MMA-fans, at se Sherlock lægge en gigantisk goon i en armbar, mens doktoren rear choker ham med sin jakke Dan Severn-style. Det eneste fnise-moment i filmen, er sådan set, at de har valgt at kalde skurken for Blackwood…

For hvor Blackwood i Sherlock Holmes univers er en snaggletoothed illuminati-magiker Lord Blackwood…

Er han i mit univers stadig den overgearede, drum’n’bass pumpende, britcore MTV Bass vært Richard Blackwood…