Hun vil ha’ en blogger. Bemærk hvordan mit Dropkick Murphy’s svedebånd matcher forsiden.
Jeg er naturligvis for længst hjemvendt fra den skibbrudne ønskeø, de kalder Roskilligan’s Island. Det bød i år på nye spændende oplevelser.
For det første cyklede jeg frem og tilbage et par gange, hvilket var en stor succes, bortset fra den dag hvor jeg kørte forkert og endte i Greve. Derudover var det en spændende oplevelse, at være der med filmhold. Ud over at lave lidt ravage-promotion fik vi interviews med Petter, Lucy Love, Negash Ali, La Coka Nostra, L.O.C., 88 Ball, Pede B, Jooks og Balstyrko. That’s a lot. Balstyrko var i øvrigt en perle af en lørdagsopvågning, men jeg oplevede faktisk ikke nogen dårlige koncerter i år. Lil Wayne aflyste ikke så overraskende, men det blogger jeg nok om på et senere tidspunkt. Udover at blive snappet af Rapspot og Danskrap skød jeg også en stribe billeder selv. Jeg har gemt de bedste til bladet, men her er en lille frise…
Save us skipper! Vi ses i ’10.