Jeg har været lidt stille i forbindelse med lukningen af rapskolen i Viby. Dels fordi jeg ikke føler, jeg kan udtale mig særlig kvalificeret, da jeg ikke ved 100%, hvad der er foregået. Dels fordi jeg hørte om den herresent, da jeg var en dejlig uge i sommerhus, da rapskole-gate eksploderede midt i agurketiden. Jeg synes min ven Henning Winther har forklaret og forsvaret, besvaret og svaret godt for sig på sin fremragende blog, men eftersom jeg blev ringet op af Information i eftermiddags, og de viderebringer nogle af mine meninger i morgen, må jeg jo hellere selv komme på banen. Jeg vil understrege, at jeg ikke har haft noget med de århusianske rapskoler, at gøre, og på ingen måde kan dømme i sagen, men bare give min version af forløbet.

For det første er det altid underligt, at blive ringet op af en fra en avis. Det skete også i forbindelse med aflysningen af Lil Wayne, hvor Ekstra Bladet ringede, og begge gange var jeg sikker på journalisten ville sælge mig et abonnement. Dernæst er det en ret vanskelig overvejelse, om man skal svare på spørgsmålene som rapper, rap-fan, rap-underviser eller bare tage alle kasketterne af og svare som sig selv. Jeg prøvede lidt af det hele, og håber ikke jeg kommer til at fremstå hverken som en fantast, der tror rap løser alle verdens problemer eller en idiot, der tror, at rap er skyld i dem.

Da jeg først læste om sagen på tekst-tv, troede jeg at den 11-årige rap-kursist selv havde skrevet sin tekst. Da var der kun det 2 liniers citat fremme. Jeg googlede lidt på nettet og fandt ud af, at JP havde skrevet om skolen før sagen eksploderede, og ved deltagernes undren over indholdet af teksterne, er det ikke vanskeligt at konkludere, at Carthage Beck McGosh har skrevet i al fald størstedelen af teksterne.

Det overrasker mig en del. Jeg har undervist med udgangspunkt i rap både i folkeskolen, biblioteker og på Vegas Hip Hop Skole. Her har jeg altid haft det som et af målene at ungerne selv skal producere noget tekst. Det er ikke en hellig dogme, vi har både rappet andres tekster og jeg har også hjulpet med alt fra linier til vers, men altid indenfor ungernes univers. Vi har også “freestylet” tekster frem i fællesskab, og alt muligt andet gøgl, der kan gøre det sjovt at producere noget lyrik og rytmik, hvilket de fleste forhåbentlig kan blive enige om er et ædelt mål.

Her virker det som om fokus i højere grad har været på fremførelsen og indspilningen. Det kan godt være lidt tricky, specielt når det handler om børn, der ikke selv kan bedømme om de kan stå inde for indholdet. Jeg har også selv stået overfor for unge rappere in spe, helt ned til 7 år, hvor grænsen vist var 10, og der blev jeg nødt til at ændre lidt af forløbet, så de kunne få en oplevelse ud af det. Igen er det dog ikke op til mig at dømme, hvad der er sjovest eller rigtigst. Jeg er sikker på mange af eleverne elsker, at de har formået at levere rap og sang til et nummer, og dybest set er fløjtende ligeglade med om indholdet er politisk eller ej.

Her er nogle ting, jeg synes er værd at overveje:

Er man sur fordi der bliver lavet politisk rap for skatteydernes penge, for så kan jeg ikke forstå, der ikke rejste sig et ramaskrig, da Rapolitics blev lanceret, der har som specifikt fokus, at lave rap mm. med et politisk udgangspunkt. Min ven AndyOp har også turneret landets folkeskoler med “The Message”, der tager udgangspunkt i hans – temmelig politicerede – tekstunivers. Dog var han her sponseret af DJØF.

Er man sur fordi den pæne mand Morten Messerschmidt får uvenlige ord med på vejen, er det værd at overveje, om der i DF helt bevidst spilles på offerrollen, når de synliggør sig selv på plakater og i gratisblade, i håbet om at nogle unge lømler skal tegne krusseduller på dem, så deres vælgerskare kan forfærdes og skræmmes til stemmeurnerne før de ender i… nevermind, just a thought.

Er man sur fordi ungerne i århus-forstæderne optræder truende, må selv de hårdeste modstandere, da være enige i, at det er bedre end sidste sommer hvor alt fra biler til opgange blev sat i flammer. Som Jokeren engang replicerede: “Jeg har lyttet til gangsterrap hele mit liv, og jeg blev ikke gangster, jeg blev rapper” (citeret fra hukommeren). Det kan godt være det ikke er den pæneste måde i verden, de udtrykker deres utilfredshed, men at sige de skal lukke røven ved at lukke skolen, er jo bare at opfordre til gentagelse af fortiden, hvilket under alle omstændigheder bliver røvdyrt. Og må jeg høfligst minde om, at ham her, altså også får sin løn over skattebilletten.

Konsekvenserne af sagen bliver næppe overvældende. I forhold til debatten om kvindehadsk sprogbrug, mangler der simpelthen kreative debatører på den anden side. Det kan godt være Morten Messerschmidt kan sige et eller andet friskt, men han har ikke en skid på Hanne Vibeke Holst hvad angår vild indignation og stejl stædighed. Desuden er min stille spådom, at de fleste nok hurtigt indser at det er meget godt, at give udsatte teenagere nogle kreative tilbud, og så bliver det blot et spørgsmål om, hvorvidt der kommer særlig overvågning på projekterne. Dog vil jeg ikke blive overrasket hvis der sker en forråelse blandt de rappere, der føler de bliver frataget deres taleret. Det kan jo potentielt gøre folks indtryk af rap som noget sprogligt snavs til en selvopfyldende profeti.

Som sagt vil jeg meget nødig gøre mig til dommer i forløbet. Mit indtryk er dog, at den politiske indoktrinering mange har lagt vægt på, er meget langt fra Carthage Beck McGosh’ mål med sin undervisning. Jeg tror han har ville lære nogle unger, at rappe, og han har valgt en tekst til formålet han gik ud fra de kunne relatere til. Man kan nu høre hans egen fortolkning af nummeret på hans Myspace.

– min personlige mening er at det er en sjov, kreativ tekst, der passer til, at en voksen, der ved hvad den handler om, rapper den.