Det har i over 6 år været sikkert som amen i kirken, når den højtidlige hiphoppræst indtog alteret – Hip Hop Kontoret åbnede hver torsdag op på Vega’s Ideal Bar. Nu findes Kontoret ikke længere – i al fald ikke om torsdagen. En æra er slut. Sørgeligt lyder det, men hvis man ser tilbage på alle minderne, er der mere at fejre end at græde over.
Selvom det selvfølgelig åbnede på en specifik dag, kan jeg ret præcist sige, at Hip Hop Kontoret startede i 2001, da Knud og Uger var i London for at forsvare de danske farver til DMC Verdensmesterskaberne i Mix. Jeg var med på en badebillet, fordi Henning Winther, der arrangerede DM i Mix det år, havde bestilt for mange hotelpladser. Nå, men en aften på Hilton Olympia i Hammersmith, efter Knud har råbt “I’m bagstiv, how are you?” til receptionisten, der spurgte, hvordan han havde det, kom den gyldne idé. “Man burde fandme lave et Kontor, hvor folk kunne komme og melde sig ind i hiphop, og så kunne JEG melde DEM ud, vi ikke gider have med mere!” Ikke længe efter var Kontoret en realitet.
Tak til Knud, Anders, Martin og TT for kærligheden. Tak til alle bartenderne, der sørgede for jeg aldrig kom ædru hjem. Tak til alle dørmændene, der aldrig smed mig ud (ikke engang da jeg sov ved et bord efter Nas-koncerten). Og tak til alle jeg har mødt, stødt, skålet med og skrålet med.
Det er ikke til at huske det hele, men her er Klaus Køhls afstedsfest, Fingerspitz Gefühl, hvor ærlige PTA solgte plader, Roots afterparty, hvor man ikke måtte tage billeder af ?uestlove, Brun & Blid hvor Kuku Ag freestylede sin ass off, Dansk Videoer Dér, hvor familien Bisgård representede i stærk opstilling, og bare en helt almindelig cool aften med Anders og drengene på Kontoret.
Derudover var der de gange Hip Hop Kontoret sponsorerede Rapspots headquarter campingvogn til Roskilde, når de fyrede op for block party i Enghave Parken, da de holdt 5 års fødselsdag med Common i Store Vega, Vega’s Hip Hop Skole, Margurit Ruten, de tre DUBCNN Magazine releases, min 30-års-fødselsdag, og alt det andet ekstra glasur på kagen, der gjorde Hip Hop Kontoret til en institution i dansk hiphopliv, Vesterbros kulturliv og min færden i det københavnske natteliv.
Der er afslutningsbal i aften fra kl. 21. You know where. Vi ses!
Og husk nu, det er kun torsdagene på Ideal Bar, der slutter. Kontoret lever videre, så bliv ved med at drømme. Tag os ud drenge…
Kontoret loves ya! from Vega Nightclub on Vimeo.
Sikke mange gode minder (og fin lille video ting de har fået lavet på kontoret)
Jeg tror faktisk godt jeg kan huske den aften da du og Marie lige pludselig stod og snavede rimelig bacadi stive midt på dansegulvet… er det rigtigt husket – eller min egen fantasi?
Sikke unge vi så ud:
Dig med fip og lang hals: http://rapspot.dk/SimonTest/showcollection.php?action=SHOW_PICTURE&picid=1778&collectionid=98§ionid=0
Mig uden briller men med penge: http://rapspot.dk/SimonTest/showcollection.php?action=SHOW_PICTURE&picid=1688&collectionid=98§ionid=0
Hukommelsen fejler vist ikke noget, fantasien ej heller. Sejt billede, du har alle dage været en big spender flow brother bo.
Let the record show at jeg IKKE var stiv – det var et velovervejet strategisk træk, som jeg aldrig har fortrudt:-)
heheh I to.
Kig over i gården lørdag engang ml 11-15 til en fødselsdagsbolle eller kage hvis I skulle have lyst og tid.