Så klog er Jokeren?!

ptajokeren

Den tørstige digter møder den trøstespisende blogger: Jeg er blevet bedt af min gamle ven Ole Jakobsen om at sige et par ord om Jokeren til et DR Temasite. Det vil jeg gerne, og til min store glæde-skråstreg-benovelse er det blevet ophøjet til en ekspertdom. Jeg fælder dom sammen med Ditte Giese og Rune Skyum Nielsen, så jeg må siges at være i godt selskab. Men jeg er ikke den eneste der går og bedømmer Jokeren mere eller mindre kvalificeret. For tiden kan man nemlig battle ham i IQ.
iq
Denne Google-ad plastrer sig på stort set alle hiphopsites osv. Andre man kan dyste imod er bl.a. Jens Okking og Paris Hilton. Jeg hæfter mig særligt ved 5 ting…

1: Det kan godt være, at jeg ikke er “smarter end Jokeren”, men jeg er i al fald klogere end den spasserkonge, der brugte en online-translator til at lave sin annonce med.

2: Af de Google-ads jeg har set, har de valgt at tildele Jokeren den foreløbigt laveste IQ. Jeg går ud fra, at det er fordi, der er en forventning om, at hiphoppere er nogle båtnakker. Det er ikke min erfaring.

3: Jokeren siger i de fleste nye interviews, at han kun vil reklamere for ting han kan stå inde for (som at tage offentlig transport og lukke røven i biffen) så han har næppe greenlightet reklamen.

4: Alle der har læst en halv sides Howard Gardner ved, at mennesker besidder intelligens på områder, der ikke kan beregnes i en almindelig IQ-test. Især kreative mennesker kan sagtens være stærke på mange andre områder end det logisk-matematiske, og det betyder bestemt ikke, at de ikke er kloge.

5: Hvis man regner med, at man kvit og frit kan klikke på en web-ad og få testet sin IQ uden at skulle give enten penge eller sin e-mail adresse fra sig, for at få resultatet, bør man nok trække et par point fra den endelige score.

2 tanker om “Så klog er Jokeren?!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *