I søndags sendte VH1 for anden gang Hip Hop Honors ’09, The 100 Greatest Hip Hop Songs og Inside Yo! MTV Raps. 8 stive timers nostalgisk hiphop, der får en til at græde for teenagerne der vokser op i en TV-verden hvor musikkanaler er erstattet af realitygøgl og crib-walking. Her er et par strøtanker:
Hip Hop Honors 09 var en god årgang. For at være et godt navn at hylde kræver det dels at man har lavet nok fede tracks, der stadig holder til hyldesten ikke bliver pinlig, at man har tilpas dygtige fans i industrien til at hylde en og at man ikke selv er faldet totalt af. Naughty by Nature, Cypress Hill, Slick Rick, De La Soul og Too $hort er fuldt fortjente vindere, og hyldesten til Isaac Hayes fungerede fornemt. Lettere besynderligt var De La Soul’s udgave af Me Myself And Eye med linien: “Mirror mirror on the wall, tell me mirror what is wrong, can it be my De La Soul or is it just…I hate this song.” Oversætteren kom også til kort, da De La Soul snakkede om, hvordan folk misforstod deres materiale og “Me and Pos wrote Potholes in my lawn about people stealing our style, but we didn’t just wanna just say “bite”” der blev til “Mig og Posse skrev Puddles in my lawn om folk, der stjal vores stil, men vi ville ikke sige “bike””
Hip Hop Honors er et virkelig godt koncept, der giver hiphoppen den hyldest som popkulturelt fænomen den fortjener men sjældent opnår. Det kunne være spændende at inkludere stjerner der har påvirket kulturen uden nødvendigvis at være på MTV som fx DJ Q-Bert eller Supernatural, men det er selvfølgelig så spørgsmålet, hvordan de skal hyldes.
100 Greatest Hip Hop Songs er en sjov countdown. Den er ikke så skarp som 100 Greatest Songs of the 90’s eller så sjov som 40 Soft Rock Classics. Hele listen er her. Man kan undre sig over nogle af numrenes placering, men man bør huske at showet præsenteres 20 sange af gangen, og der skal helst være pophits, bangers, eastcoast, westcoast, old school og new school i alle blokke. Alligevel havde DJ Premier nok ikke den sjoveste dag på kontoret da han så det, og et enkelt Gang Starr eller Jeru nummer havde bestemt været på sin plads. Jeg gættede top fem før den kom, men byttede om på de øverste to: respekt for at vælge Fight The Power frem for Rapper’s Delight. Og hvordan røg Metallica’s Nothing Else Matters på listen?!
Programmet bag om Yo! var veludført. Jeg håber de genudsender Live Fridays programmet på et tidspunkt for der er guddommelige optrædener fra BDP, Redman og Supercat. Jeg har skrevet en artikel om Yo! til Hiphop.dk, og der er vel ingen tvivl om hvor stor indflydelse det har haft både på hiphopperne og på måden man laver ungdoms-tv på.
Alt i alt var det bare nostalgi for alle pengene, og jeg kan godt tvivle på eftertiden vil behandle hiphop fra disse år ligeså smukt. Så vidt jeg har luret er det Dan Rachlin, der programsætter VH1, og ham kan man jo synes om hvad man vil, men hans yndlingsrapper er Rakim så streetcredmæssigt er han ca. på højde med Kimblim.
På minussiden lavede han det frygtelige “Venner” nummer med Philip, og lod Anders Mathessen vinde en rapkonkurrence.
På plussiden undlod han – i følge Mathessen – at udbetale præmien for rapkonkurrencen, hvilket kickstartede Andens transformation fra middelmådig rapper til guddommelig standupper. Og så viste han jo altså en fremragende hiphop søndag på utalige Facebook-opfordringer fra undertegnede.
Så for første (og nok sidste gang): Dan Rachlin – we salute you!
Det var ekstremt dejligt at kunne få lov til at se YO! igen. Bring it back!
Ha ha jamen tusind tak…eller jeg ved snart ikke rigtigt om der er noget at takke for. For lige at rette den mest synlige fejl i dine skriverier:
-Jeg programsætter ikke andet end mit eget program ‘Dans’ på Vh1′. Programmet sendes fra 2. marts mandag til torsdag, og varer kun en enkelt time.
-Ja Rakims flow og strengente rap høret til blandt det bedste, men jeg har nu mange andre som jeg værdsætter: Nas, KRS-One, Kanye, EPMD osv. osv.
-Det er fint nok at gøre grin med ‘Venner’, men det ville klæde også dig, at give mig den passende respekt jeg fortjener, for at spille hip hop og introducere lyttere på The Voice(Danmark) for utallige rappere i perioden 1984 op til starten af 90erne, for i den periode, var det nemlig KUN The Voice, som tog sig af hip hop og rap i Danmark, and thats’ a fact.
Mvh.
Dan Rachlin
Nææææææh! Så kom der bare herrefint besøg på bloggen.
Jeg tilbagetrækker selvfølgelig straks mine props til dig for programsætningen, den ros skal du ikke have hængende på dig. Grunden til jeg nævner din kærlighed til Rakim er, at jeg kan huske du i en eller anden tidligere musikblogsammenhæng fejrede hans fødselsdag – jeg kan dog ikke Google mig frem til det nu, så det har muligvis været en anden.
Og jo, dig og The Voice har jo igennem tiden gjort mange ting bedre end Statsradiofonien, bl.a. taget hiphop til sig. Men lad vær at tage det med ‘Venner’ så tungt, ‘Fed Rock’ var meget værre.
MVH
Peter PTA