Efter at have knoklet de sidste par måneder med at få DUBCNN Magazine til at ligne et blad, fik jeg op til et weekenden et tiltrængt afbræk fra trædemøllen. 

Selvom jeg har været i Belgien med mine forældre da jeg var lille, kendte jeg før afrejse primært Bruxelles fra den klassiske anti-EF sang: “Så skal vi ind på skolen og tælles / så de hører det helt i Bru-xelles / Vi skal ned og se hvad der foregår / og afsløre alt hvad vi orker / vi skal ned og se hvad de laver / de højt gagerede paver / der mærker at nogen, stadig har troen / på den danske natioooooon…” og så fremdeles.

Det viste sig dog at belgierne var et utroligt venligt folkefærd, der selvom de fatter brikker af hvad man siger, alligevel forsøger ihærdigt på at hjælpe en. De kommende dage skal jeg nok update fra turen med streetart, tegneserier og hvad der ellers blev (vinge)skudt med kameratelefonen, men her er et par snapshots, der falder udenfor kategori…

Har man sagt Belgien, må man også sige øl. Jeg sagde Belgien en del.

Nationalretten er Moulles frites. Man må alligevel give den op for et land, hvor pommes frites indgår i nationalmåltidet.

Det smagte godt. Det smagte rigtig godt.

Maneken Pis var i dagens anledning klædt ud i tøj fra diabetesfonden. Lidt ironisk eftersom de solgte Maneken Pis chokolade ud af stort set hvert vindue og gadedør i kilometers omkreds af Bruxelles store lillesøn.

Ikea havde sendt madrasser ned ad gaden.

Maneken Pis + Coca Cola automat = priceless!

Blæret hus.

Kool betyder åbenbart kål på flamsk. Hvilket vil sige mine yndlingsrappere hedder Kål G Rap, Kål Keith og Kål Moe Dee.

Ordentlig meget legetøj. Spot OttoMan og Apu.