MC’s Fight Night 2008 – staldtips

MC’s Fight Night finalen er kun et par timer væk. Jeg er som bekendt ikke med, og derfor tænkte jeg mine skattede bloglæsere kunne trænge til et par staldtips fra en veteran med erfaring fra både ringen og dommerstole. Man kan nemlig sætte penge på skidtet!

NordicBet udbyder ligesom vist de to foregående år MC’s Fight Night som spil. Man kan både satse på de individuelle battles samt på samlet vinder og punchline award. Tidligere blev oddsne bl.a. beregnet ud fra pointscoren i de indledende runder, men jeg vil tro man også tæller tidligere præstationer samt deltagelse ved Grøn Koncert osv. med. Odds på de indledende battles er som følger:

Henrik Hass – FunkMastah: 1.15 / 4.70
MikL – PatrickLinkY: 1.05 / 7.80
Ham Den Lange – Elbanovic: 1.40 / 2.72
Rødhætte – Mund De Carlo: 1.55 / 2.30
Dahl – Fantomet: 4.05 / 1.20
Shake – Tempo Bang: 1.30 / 3.20
Pede B – Orhan G: 1.05 / 7.80
Johnni G – Den Hvide Neger: 1.15 / 4.70

Som Shake-Fantomet battlen viste sidste år, er der ikke penge i blot at satse på alle favoritterne. Den eneste med tilpas høje odds må siges at være Ham Den Lange med 1.40, der med adskillige års erfaring og en finaleplads sidste år må siges at være en ordentlig mundfuld for Elbanovic. På underdog siden, må jeg sige at jeg tror Shake får kam til skæg og kamp til stregen af Tempo Bang, der med odds 3.20 på en kamp jeg vurderer som 50/50 er det eneste væddemål jeg selv har besluttet mig for at foretage.

Man kan også satse på aftenens vinder:

Pede B – 2.30
MikL – 6.00
Henrik Hass – 8.00
Ham Den Lange – 8.00
Shake – 8.00
Fantomet – 10.00
Johnni G – 10.00
Elbanovic – 20.00
Rødhætte – 20.00
Tempo Bang – 35.00
Mund De Carlo – 40.00
Dahl – 50.00
FunkMastah – 50.00
Den Hvide Neger – 75.00
Orhan G – 100.00
PatrickLinkY – 100.00

Jeg vil betragte penge på Pede B, HDL, Henrik Hass og Fantomet som lidt af en helgardering. Desværre møder Henrik og Lange hinanden allerede i kvartfinalen, så der mister man en hest under alle omstændigheder, og Pede B’s vinderodds er så lave – 2.30, at det ikke engang kan tjene oddsne ind, hvis det – som forventet – er ham der vinder. Jeg ville holde mig fra det spil med mindre man er enorm Pede B fan, og husk at MC’s Fight Night fans elsker en underdog.

Til gengæld er der mere smæk for skillingen i spillet om punchlineaward. Jeg vandt den selv i 2002, vist nok udpeget af Chief 1 – så tak for det. Nu er det nogle af Danskrap.dk’s skribenter der uddeler den, og her bør man med al respekt nok tage i betragtning at de vil være særdeles influerede af publikumsreaktion. Oddsne lyder:

Pede B – 3.00
MikL – 5.00
Henrik Hass – 6.00
Ham Den Lange – 6.00
Shake – 8.00
Johnni G – 8.00
Fantomet – 12.00
Tempo Bang – 17.00
Mund De Carlo – 20.00
Rødhætte – 30.00
Elbanovic – 30.00
Dahl – 50.00
Den Hvide Neger – 100.00
Orhan G – 100.00
PatrickLinkY – 100.00

Så vidt jeg ved er det eneste år, hvor awarden gik til en i første runde det år hvor jeg vandt den. Det sorterer med det samme alle dem væk, der ikke går videre derfra. Jeg tror ikke Pede B får den, simpelthen fordi man forventer han vinder hele dynen, samt fordi hans niveau forventes at være så højt ingen af hans individuelle linier vil være overraskende nok til at tage prisen. Til gengæld kan MikL sagtens tage den nok engang. De jyske jokesters Henrik Hass og Ham Den Lange er altid gode bud, og det samme tror jeg newcome’eren Johnni G kan vise sig at være. Fra øen vil jeg sige Mund De Carlo er et bud på en dark horse, der kan overraske. Han har vundet en masse små konkurrencer med flair for eminente punchlines og især til odds 20.00 er det bestemt værd at smide en hund efter. Hvis man satser på den håndfuld skal en af dem blot vinde for at tjene oddset hjem.

Håber det går godt for alle, og at stemningen igen vil være omvendt propertionel med lydkvaliteten. Hvis vi ses derinde sidder jeg på plads 179 i gruppe 5 aka her:

God battling og god betting!

PS: Her er et lille throwback til 2002 til at varme op:

PTA vs. Jøden

[audio:fightnight1.mp3]

PTA vs. Strøm

[audio:fightnight2.mp3]
PTA vs. UFO

[audio:fightnight3.mp3]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *