Kategoriarkiv: self-promo

SpilOp, SpolOp, spyt ud, spol tilbag’: nu er cypherne ude på mp3!

I efteråret var jeg så heldig at blive inviteret med på SpolOp! for Sorte Får Cyphers, hvor alt hvad der kan krybe og spytte på den danske rap scene lige er forbi og sparke 16, eller i mit tilfælde 32, bars. De første var vildt populære, dem jeg var med på lidt mindre folkekære, og de sidste blev vildt skattede igen. Det var et superfedt initiativ fra iværksætterne SpolOpTBA og Ali Sufi, produceren Elegal Jointz og fotograf Ahmet Simsek, for man fik set en masse nye navne blandet med veteraner, der fik lov at genopfinde sig selv. Så sindssygt mange skud ud til dem. Men indtil nu har det været et YouTube fænomen. Det er der blevet lavet om på i dag, for nu kan du downloade alle cypherne som mp3’er og pumpe dem i din iPod, homie.

“SPOL OP! for Sorte Får CYPHER | #2012” kan downloades her. Og har du glemt hvordan det så ud, da gammelfar greb mikrofonen er Cypher 6 nedenunder…

Bøffologi… Metroxpress skriver om beef i dansk rap

Livet som “hiphop, the simsons og wrestling-ekspert” foregår som regel således, at jeg bliver ringet op midt i jeg er ved at skælde en klasse ud eller lave papvåben til ungerne de kan tæve hinanden med. Derefter bliver jeg spurgt om en masse ting, jeg desperat prøver at forholde mig til samtidig med jeg desperat prøver at huske navne, årstal, holde tungen lige i munden og sige noget yo to the streets.

Således var det også da Lasse Hanssen fra Metroxpress ringede og ville have lidt knowledge om diverse rappere der har yppet kiv gennem hiphophistorien. Vi tog det fra en ende af, og heldigvis virkede han inspireret af den beef top 10 jeg engang skrev til Rune Skyum’s artikel i Information, så vi havde en slags fælles fodslag. Nu er det altid sindssygt svært at vurdere om man snakker om reel beef som ondt blod eller bare rappere der sviner hinanden til på plade. Og er det nok at der blev disset den ene vej som Geolo G mod Per V eller skal der være en art dialog i gang?

Under alle omstændigheder synes jeg at han har gjort et kæmpe arbejde ved at linke til musikeksempler til alle beefs så nyd dem, og gør dig klar til et kursus i bøffologi her…

Her er de største bøffer i dansk rap“.

Postkort fra Kreta – med minotaurrap

Kære alle sammen. Her går det godt. Send mere feta.

På opfordring (fra min ven Peter Møhr) har jeg – i det omfang jeg ikke har ligget ved poolen, på stranden eller på altanen – lavet en rap om myten om minotauren i Knossos-labyrinten. Det er indspillet på stranden i Agio Apostoli med håndholdt og somme tider håndstillet kamera. Men det gik forholdsvis smertefrit og er klippet sammen med lidt strandstemning der lugter lidt af minoisk stolthed og den vestlige kulturs vugge.


I øvrigt er her 30 grader varmt hernede. Regner det derhjemme?

Dubstep-dans dig helt til EM med KIA Dubstep Contest Euro 2012

Så er der kun 3 små uger til EM (duh, duh, duh) begynder i Polen og Ukraine, og du har mulighed for at komme med, hvis du kan danse fedest til Europas hotteste eksportvare siden fodbold; nemlig dubstep.

Da jeg en helt lille PTA kunne man vinde en tur til EM i Fodbold i England i '88 med "EM-Toget" i Anders And-bladet. Jeg vandt ikke, og Danmark vandt heller, faktisk er jeg i tvivl om vi overhovedet scorede nogen mål dengang. Forhåbentlig går det bedre denne gang, og for det ikke skal være løgn har vi her næsten 25 år efter igen muligheden for at vinde. Kia har nemlig lavet en konkurrence, hvor du – hvis du laver den vildeste, sjoveste dans – kan vinde en fed tur til EM.

Nummeret du skal danse til er "I Can't Stop" med DJ Flux Pavilion, og de 8 der gør det bedst i konkurrencen vinder en tur –  med ledsager – til EM's åbningskamp i Warszava, inklusiv fly, hotel og selvfølgelig billet til kampen. Den der vinder hovedpræmien kan endda køre derfra i en splinterny Kia Picanto. 

Nu har jeg heldigvis et forspring i og med jeg har erfaring med sejrsdans. Som nogle vil huske eksploderede mig og voksen Simon i en perlerække af dancemoves da vi slog svensken. Denne gang er det en mere bunden opgave, men der er masser af hjælp at hente i selve konkurrencebeskrivelsen. Nedenfor har du mulighed for at tjekke mit nummer, stemme på det, grine af det, og bruge det som inspirationskilde til dit eget bidrag…

Du tilmelder dig her https://apps.facebook.com/kia-dubstep-contest/index.php?redir=Y eller ved at klikke på Enter the competition now! eller
Kia Dubstep Competition. Du skal være over 18, og der må være så mange dansere som du har lyst til i videoen, men der er stadig max to der bliver sendt til Polen.

Så slip din indre techno viking løs og må den bedste dubstepper vinde!

Sponsored Post

Viral video by ebuzzing

Rap Slam indtog København, og jeg vandt… bedste t-shirt


“Fed battle mellem 2 monstre, dårligt klip & mix, men damn, en awesome trøje @peterpta har på i dommerkommentarerne… “

Således skrev Ditfuck aka Michael Jøden om battlen mellem Pede Gøbb og Humme, der markerede den første 1st contendership match i battleligaens historie. Men udover at vinde bedste t-shirt var Jeg så heldig at at dømme konkurrencen ligesom i Århus til Rap Slam 2, hvor jeg beskrev samtlige battles efterfølgende (tjek Ken1crack vs humme, Yogi vs Loke Deph, Daniel & Rk Low vs Patrick Linky & KT og Johnni G vs Kalle Pimp).

Denne gang fik vi dog lidt mere betæningstid til kommentarerne, så jeg synes ikke der er nogen grund til at tærske langhalm på det, jeg kan blot konstatere YouTube kommentarerne varierer fra “Meget uenig med dommerne” til “PTA said it” . Her er resten af aftenens battles og husk at der er Rap Slam igen på Roskilde Festival. Læs videre Rap Slam indtog København, og jeg vandt… bedste t-shirt

Rejs ud til kanten af verden på dit livs eventyr med Stories Beat Stuff

buzz

“At rejse er at leve”, sagde HC Andersen. “Don’t push me cause I’m close to the edge”, lyder en gammel Grandmaster Flash klassiker. Nu får man muligheden for at kombinere de to ting, ved at rejse ud til kanten af verden på sit livs eventyr – og Grandmaster Flash spiller mens man er der.

Det er Tourism New Zealand der arrangerer konkurrencen , hvor folk fra hele verden har mulighed for at komme til de smukke øer på den anden siden af jorden. Her vil man så kunne upleve smukke strande og fede festivaler. Det eneste catch er, at du skal opgive en af dine yndlingsejendele. Det kan man gøre ved at uploade en video eller et billede af tingen til sitet, og så er det simpelthen den med flest stemmer, der kommer afsted. I anledningen af MC’s Fight Night har jeg valgt at opgive min smukke punchline award fra MC’s Fight Night 2002, hvor jeg fik den gyldne mikrofon (og kom i finalen og havde det vildt sjovt og alt muligt), Den er beklædt med ægte guld og er i øvrigt fuldt funktionel til koncerter.  Du kan se mikrofonen her:

mic

og stemme på min historie her.

Præmierne man kan vinde er dels en fantastisk tur gennem kystområderne, der afsluttes med en musikfestival, som du kan læse om her: Summer Rhythm og se en video fra her: Det er så der Flash spiller, og forestil jer lige, hvor syret et ville være at upleve. Der er også en mulighed for en fed cruise-ferie, hvor du bliver sejlet rundt til hvide sandstrande med sindssyge dykkerspots. Vil du vide mere om New Zealand har de også en website, der omhandler alt hvad der sker deromme her: New Zealand.

Selv har jeg kun uplevet New Zealand i smukke film som Peter Jackson’s Ringenes Herre og ikke mindst Heavenly Creatures  samt naturligvis i den barske Once Were Warriors om den ædle maori-kultur øerne på den anden side af verden byder på, der nu kæmper for både kulturel og fysisk overlevelse. Og så er jeg selvfølgelig vild med The Bushwackers, det gode gamle WWF tag-team, der elskede sardiner og at slikke hinanden på hovedet, men sjældent vandt deres kampe. Derfor ville det jo være voldblæret, hvis jeg kunne komme afsted og opleve både kultur, natur og Grandmaster Flash, og det kan jeg hvis, der er flest, der stemmer på min entry hos , men du kan selvfølgelig også uploade dit eget billede eller video og deltage. Bare husk, at du skal gøre det før den første december, da det er der de første konkurrencer udtrækkes. Der vil løbende komme flere det næste år, så tjek ind på deres Facebook engang imellem. Og så ses vi ellers på den anden side!

NB: Sponsored Post

Viral video by ebuzzing

SLAM! holder fødselsdag – PTA laver hiphop-quiz!

I morgen – fredag – holder streetwear-butikken Slam!, der ligger i Jærgersborggade 5 på Nørrebro fødselsdag. De fylder 1 helt år og har udsalg på Mahagony, City Fellaz og alt muligt andet lækkert hele dagen. Og så fra klokken 18 er der gratis øl og hiphop-quiz til 21 nul dut. Det er yours truly, der kommer til at være quiz master, og det er jeg selvfølgelig ekstremt beæret over.

Jeg er jo ikke helt uvant med quizzeses. Jeg var fx engang inde at kaste dubs og lige ved at komme i den varme stol i Hvem vil være millionær og sammen med Anders Madsen vandt jeg den episke hiphop trivial pursuit hjemme hos MC Tia og DJ LP2. Trænger du til at varme op til i morgen, kan du prøve de gamle spørgsmål af nedenfor, og ellers må, skal og bør du tilmelde dig fødselsdagen her og efterfesten her.

Læs videre SLAM! holder fødselsdag – PTA laver hiphop-quiz!

JEG ER AFSLØRET!!! Klaes har regnet mine mange personligheder ud

I aften er det torsdag. Og så er der hiphop i København. Jeg vil først tage til Graven vol 1 med SupaJan, Revoltage og så videre i Råhuset, så fransk rap aften på Mesteren og Lærlingen, så måske sige tillykke til Pato til Dumme Penge og så South West Trippin på darling på vejen hjem?

EJ DET VAR BARE FOR SJOV! Det er der da ingen mennesker, der kan overkomme. Det har eksil-ribegenseren Klaes fra Tudsegammelt regnet ud. Han skriver: Læs videre JEG ER AFSLØRET!!! Klaes har regnet mine mange personligheder ud

Big Daddy Kane er en ubesungen helt i ny dokumentar


Big Daddy Kane er damernes mand, så intet er mere passende, at at hans dokumentar starter med 20 sekunders reklame for trusseindlæg

Efter vi allesammen græd snot da Phife Diggy og Q-Tip var ved at komme op at slås i A Tribe Called Quest-dokumentaren, bliver vi ramt af endnu en – hvis ikke ligeså fantastisk, så i al fald rigtig god dokumentar. Det er Juice Crew-lederen Big Daddy Kane, der har fået sin egen installation i programserien “Unsung Heroes”, der normalt handler om obskure rhythm and blues-stjerner, men denne gang er det altså King Asiatic Nobody’s Equal, der får sine 45 minutters forsinket berømmelse. Læs videre Big Daddy Kane er en ubesungen helt i ny dokumentar