Kategoriarkiv: self-promo

PTA & Chief 1 brækker The Get Down ned i Morgen TV

getdowntv2

Jeg havde glædet mig til Baz Luhrmanns The Get Down tv-serie om hiphoppens fødsel ligesiden den blev annonceret for et par år siden. Da trailerne kom blev begejstringen ikke mindre, så det var en kæmpe fornøjelse at få lov til at smugkigge på den en uges tid før release.

Grunden til den landede i min inbox lidt før NetFlix var at Go Morgen Danmark havde bedt mig om at komme ind og sige et par ord om den. Det ville jeg naturligvis gerne, da der ikke er noget federe end at få lov til at sprede hiphoppens glade budskab samtidig med man kommer ind i Tivoli og får kajen fuld af sminke og gel i sit hår. Endnu bedre var det at hiphop-pioneren Chief 1 fra Rockers By Choice også var inviteret forbi.

Efter jeg var blevet briefet og havde lært værten Ida Wohlert at sige Grandmaster Flash med flotte amerikanske a’er, fik vi en hyggelig snak om lyksalighederne ved at spinne sig selv rundt på et stykke pap og male på en mur. Du kan se indslaget nedenfor, hvor jeg også har lagt traileren fra The Get Down. Vil du have en dybere kommentar til serien, har jeg anmeldt den på Gaffa.dk under overskriften “The Get Down er en farverig, æstetisk smuk, men stilforvirret tv-serie”.

Hvis du også har bingewatchet den, så skriv en kommentar og sig hvad du synes om den. Læs videre PTA & Chief 1 brækker The Get Down ned i Morgen TV

DM i Homeboyfodbold har fået ny dommer

13563547_10154032776844902_1807328370_n

Det er efterhånden en del år siden Michael CUP fik ideen til at lade hiphoppens bedste boldbetvingere mødes i Kløvermarken på Ama’r til et årligt showdown. Historierne gik landet rundt om hvordan DJ Typhoon’s Boulevard Connection-drenge pløjede konkurrencen ned og Agami-brødrene havde dopet sig ved ikke at have tømmermænd fra gårsdagens bytur. Efterhånden som kulturen udviklede sig er det gået i glemmebogen, men nu har Echo Out Records taget teten op, og den 9. juli genopstår den hæderkronede fodboldturnering DM i Homeboyfodbold.

Denne gang kommer til at foregå som en 4 mod 4-turnering på toppen af DGI Byen, og der vil ud over selve konkurrencen også være DJ’s som Mor Ugle og LarsDaFari og releasefest for Carl Knast’s nye udgivelse. Der er allerede over 12 tilmeldte hold, blandt andet Madze’s Cap Store, Manus Bell’s HSP og Swifferdrengens Komplex Crew. Rygterne går på at de konkurrerende battleligaer Rap Slam Battles og Råt København begge stiller med hold, så der er lagt i ovnen til nye grudgesmatches.

Til at holde styr på sådan en flok hooligans, skal man selvfølgelig have en upartisk, ubestikkelig og uendeligt ukvalificeret kampdommer. I år er valget faldet på jeres dreng, Unge Auto Tune Nej Tak aka PTAluigi Collina. Jeg vil styre slagets gang med hård hånd og dele ostemadder og spegedrenge ud til højre og venstre.

Læs mere om arrangementet på Echoout.dk
og meld dig til på Facebook.com. Læs videre DM i Homeboyfodbold har fået ny dommer

Hør et minuts tung science om DJ Shadow – og vind entre til koncerten i Vega

ptashadow

Forleden var jeg en tur forbi Vega, for at sprede lidt knowledge om DJ Shadow. Han er en kunstner jeg har været svært glad for helt siden Solesides/Quannum dagene og hans “…Endtroducing” må jo stå som et monomentalt mesterværk udi at skabe musik kun ved brug af samples.

Jeg er sikker på alle fra Dangermouse til Den Sorte Skole har nærstuderet hans brugsanvisning, men heldigvis har Shadow formået at genopfinde sig selv utallige gange. Nu har han et helt nyt album, “The Mountain Will Fall” lige på trapperne, udgivet på Nas’ pladeselskab Mass Appeal, og han har sgu fået ingen ringere end sine labelmates Run The Jewels til at gæste det fantastiske “Nobody Speak” som du bør høre minimum for fuckfingeren til Donald Trump. Se indslaget her…

Koncerten finder sted i Vega den 6. juli. Der er billetter på Ticketmaster og event på Facebook. Læs videre Hør et minuts tung science om DJ Shadow – og vind entre til koncerten i Vega

Hiphop-loppemarked: og vinderen er… mig!

Hvis I spørger mig, kunne hiphop-loppemarkedet i Kødbyen næppe have forløbet bedre. Vejret var herreblæret og fra 10-17 chillede folk i behørig stil for Mesteren & Lærlingen mens Sonny B & Phase 5 droppede tung vinyl-science på pladespillerne. Jeg var desværre kommet sent i gang med udvægelsen af, hvad der skulle med, så det hele blev lidt stresset. Samtidig havde jeg sat mig for at bage en kage og røre saftevand, så der var noget til den gode stemning.

Der kom godt gang i salget fra start, og det meste solgte som hot cakes – muligvis også fordi jeg uddelte gratis varm kage. Der var desuden rigtig fede vibes mellem de forskellige sælgere og købere og børn og pensionister og hvem der nu ellers holdt sig til. Særlig fedt var det at sælge hiphop-bøger til Jesper Wildmand, mit Homer Simpson-vækkeur til Den Fede og ikke mindst at købe en helt fantastisk Stop The Violence Movement-jakke for alle mine surt indtjente penge. Så alt i alt er dagens store vinder mig!

Jeg håber vi kan gøre det igen snart med endnu flere sælgere, så råb endelig højt, hvis I også har noget I skal have ryddet op i. Her er et par billeder fra dagen… Læs videre Hiphop-loppemarked: og vinderen er… mig!

Interview: Per Vers, er du interesseret i en dejlig headlock?


Per Vers og venner i en såkaldt Pharrellfie, hvor man imiterer kendtes poses til stor moro.

Jeg havde lidt af en loppetjans på Roskilde. Udover at lave fem anmeldelser for Gaffa (læs dem her: Suspekt ******, Noize & Pede B ******, Timbuktu *****, Kate Tempest ****, Run The Jewels ****) var jeg så heldig at jeg boede i en villa tæt på pladsen, så jeg lavede også 30 pandekager og 45 pølsehorn og det var egentlig det.

Som I nok kan høre efterlader det en masse dejlig spildtid, så jeg opfandt et nyt interviewkoncept, der hedder “er du interesseret i en dejlig headlock?” Første mand i hovedlåsen blev ingen ringere end Orange-konferencieren Per Vers, der beredvilligt lagde svar og hals til interviewet… Læs videre Interview: Per Vers, er du interesseret i en dejlig headlock?

SuparDejen ude med nyt album – featuring PTA spoken word rant

I dag udkom Retrorik – det nye fremragende album fra SuparDejen. Det er IdiotSikker der står for den digitale udgivelse, mens de i samarbejde med Run For Cover allerede har en vinyludgave klar på fredag.

Lars Pank har kreeret det fantastiske cover, og ligesom Intelligens Uden Konsistens og King Kong tøver jeg ikke med at kalde det for en kommende klassiker. Dejen er rimmæssigt på toppen af sit game og han hiver både den vilde og skøre side samt den følsomme og eftertænksomme frem på Retrorik. Musikken er produceret af Dejen, Tue Track og DJ Noize. Der er features fra Trepac, Khal Allan, Machacha, StikOp, Høxbroe, Joe True og ingen ringere end Kenneth Kold der vender tilbage og slagter nummeret Stjernekrig.

Og nåja, så er der et lille rant fra Unge Auto Tune Nej Tak, som jeg lavede en tømmermandsramt søndag morgen for et par måneder siden. Det kan I høre nedenfor. Hele albummet kan downloades gratis hos Idiotsikker og vinylen kan bestilles hos Runforcover.dkLæs videre SuparDejen ude med nyt album – featuring PTA spoken word rant

Skak, trolls og konspirationsteorier: Young Auto Tune Thanks But No Thanks i Mic Check

Min gode ven Juse One har som bekendt genstartet Mic Check, der oprindeligt skulle have været et hiphop tv-talkshow, som Podcast. Derfor var det en store ære og fornøjelse, at få lov til i dag at gæste podcasten i KrisWonTwo’s studie, hvor der blev budt på margerita-pizza, bomstærk kaffe og 1,5 times snak om alt mellem himmel og jord.

Det startede meget normalt, men stak ret hurtigt af til diskussioner om alt fra skak og trolls til våbenlov og konspirationsteorier. Mic Check foregår på engelsk, så hvis du vil høre mig brække tungen på angelsaksiske gloser er det med at lytte med nedenfor. De andre afsnit med Lars Pedersen, Zaki og KrisWonTwo er også ekstremt lytteværdige! Læs videre Skak, trolls og konspirationsteorier: Young Auto Tune Thanks But No Thanks i Mic Check

“MMmmmm, donuts!” jeres unge The Simpsons-ekspert i radioen

Selverklæret er velerklæret og efter jeg kaldte mig hiphop, The Simpsons og wrestling-ekspert, har der været rigtig godt gang i kontoret på hiphop-fronten. Desværre er der sket skuffende lidt på tapetet med hensyn til de andre emner – indtil i dag.

Jeg blev nemlig ringet af Radio24Syv-værten Niels Fez Pedersen, der lavede et mundvandsfremkaldende indslag om donuts i sit weekendprogram Den Bedste Tid. Niels Fez, der i øvrigt er en af originale hiphopeksperter og har dækket dansk rap kontinuerligt i årtier, ville vide hvilken rolle donuts spiller i The Simpsons, så det snakkede vi lidt om. Vi nåede at runde både Devil’s Donuts, da Homer solgte sin sjæl og sågar J-Dilla, Rakim og Lionel Richie. Eneste skuffelse var, at jeg ikke var i studiet, da det var fyldt med kassevis af donuts fra den københavnske kæde The Donut Shop.

Ikke desto mindre er jeg pavestolt af at være med som The Simpsons-ekspert og håber det fører til mere af den slags arbejde. Hvis du missede indslaget kan du høre det nedenfor, eller hente det på Radio24syv.dk.

Donuts i The Simpsons indslag fra Den Bedste Tid
(jeg er med fra 19:49, eller cirka deromkring)
[audio:http://www.ptas.dk/wp-content/uploads/2015/02/den-bedste-tid-0805-uge-8-2015-2-audio.mp3]

Nu (endelig) også som albumanmelder hos Gaffa

Da jeg var lille var min store drøm, at anmelde hiphop-skiver for Gaffa. Jeg syntes deres anmeldelser var kedelige og var sikker på, at jeg kunne gøre et bedre arbejde. Især syntes jeg at de nærmest gjorde grin med dansk rap, og hvor en anmelder som Sohail Hassan altid hyldede soulgenren, blev dansk rap en slags prygelknabe, som man kunne beskylde for talentløshed, sexisme og stilstand efter forgodtbefindende. Derfor sendte jeg en uopfordret ansøgning, hvor jeg skrev, at de burde fyre Christian Grubert og ansætte mig. Det var ingen succes.

Det er det så blevet nu, for fandme om jeres dreng ikke er debuteret som albumanmelder efter kun at have anmeldt koncerter og kontroversielle prisuddelinger hidtil. Ret beset ville jeg have været bedre til det, da jeg skrev ansøgningen, for jeg er nok sværere at begejstre og overraske end dengang. Men det skal ikke forhindre mig i, at glædes over endelig at have fået tjansen, og forhåbentlig kunne bidrage med nogle nye nuancer til måden hiphop anmeldes på. Foreløbig er det blevet til to styks…

Clemens – Klemmedrengen, hvori jeg giver 3 stjerner og bemærker at det lyder som om Clemens har lavet et album af sange egnet til, at stille op til Melodi Grand Prix – for alle nationer.

Kid Ink – Full Speed, hvori jeg giver 2 stjerner og opklarer mysteriet om, hvem de anonyme tyggegummirappere, der fylder versene ud på club hits, er.

Men mon ikke der også bliver sendt nogle gode album min vej med tiden.

Immortal Technique kommer til Danmark, Unge Auto Tune Nej Tak presser pressemeddelelse ud

Vi er egentlig gået på juleferie her på den gamle ptas.dk-redaktion, men jeg fik lige presset lidt presse ud for min ven Mr Sawyer fra BAWS om, at Immortal Tech rammer landet til februar.

Pudsigt nok var jeg chauffør for ham da han første gang spillede i Danmark i Store Vega og udover han selv og crewet rykkede et fedt show af, var de også pænt opsatte på at komme i byen. Så vidt jeg husker var det dog en hverdag så det eneste vi nåede var at komme på Grillbar i Istedgade, hvor Immortal Technique diskuterede konspirationsteorier med en flok unge groupies. Højdepunktet var da snakken kom ind på hvilke rappere, der var med i Illuminati, og overraskende nok var de sikre på Guru måtte være medlem eftersom hans far var en af de første afroamerikanske dommere i Boston, og hvordan kunne Illuminati tillade det uden at have en finger med i spillet.

Jeg mødte ham i Fat Beats et par år efter og han kunne i al fald godt huske mig fra København og poserede til ovenstående fine billede, hvor vi begge laver stonecutter-håndtegn. Her er pressemeddelelse…

Revolutionsrapperen Immortal Technique på vej til Danmark

Mellemøsten står i flammer, CIA torturerer efter forgodtbefindende og på hjemmebane er amerikansk politi i åben kamp med landets egne borgere. Hvis der findes en kunstner i verden, der kunne have fortalt, at det ville gå præcis sådan er det Immortal Technique.

Rapperen med afrikanske og peruvianske rødder, der voksede op i Harlem-bydelen i New York, har i hele sin karriere kæmpet mod social uretfærdighed og racisme. Hans album “Revolutionary Vol. 1? og “Revolutionary Vol. 2” samt “The 3rd World” blevet morderne klassikere, ikke bare hos hiphoppublikummet, men hos de mange, der er trætte af musik uden relevant indhold. For tiden arbejder han på albummet “The Middle Passage”, så der er masser af ny musik i rygsækken, når han kommer til Danmark.

Dygtigere end andre politiske rappere

Modsat mange andre politiske rappere, der kan tendere til at lyde skinhellige, bruger Immortal Technique sin vrede til sin fordel. Med en indestængt galde rapper han både karismatisk og medrivende. Hans evne til at se længere end sin egen næsetip og sætte verden i perspektiv oplevede man bl.a. på den kontroversielle single “Bin Laden”, hvor han pegede fingeren tilbage på præsident Bush, og lod Amerika bære en del af skylden for angrebene den 11. september. Nærmest profesting rappede han også om den mangel på beskyttelse fra staten, mange amerikanere nu lever med:

“Changing the course of destiny, so I’m strapped with weaponry cause the government don’t give a fuck about protecting me!”

I Danmark har Immortal Technique et stort og trofast publikum, der kæmper side om side med ham.Desuden medbringer han altid et hold af kampklare gæster, denne gang de dygtige CF Constant Flow, Hasan Salaam samt Brooklyn legenden Poisen Pen. Det bliver dermed en stor totaloplevelse, hvor fællesskabet er i centrum, når Immortal Technique kommer til København og Aarhus i februar 2015.

Link til showet i Pumpehuset 12. februar
Link til showet i Voxhall 13. februar

Og har du så husket at bekæmpe de siddende magter i dag?