Da Rakim Allah endelig kom til Danmark og rockede Lille Vega så hårdt at Geraldine skreg sig hæs i en sådan grad Guden kvitterede med et “I see you, ma” fra scenen havde jeg den store ære at lave et interview med ham efterfølgende. I starten var han lidt svær at arbejde med, og gad blandt andet ikke lige sætte sig ned, men efterhånden løsnede han op og vi lavede et fedt interview om 5 Percenters, old school, new school og hans flyskræk. Interviewet er aldrig udkommet, men det er da fx oplagt til Run For Cover Magazine, synes du ikke?

Til sidst signerede han alle mine Rakim plader og endda en, som jeg var så heldig at kunne give til mit idol fra hans tid som alvidende hiphop-fortæller i Mix, nemlig Jeppe Jay-B Bisgaard, der holdt 40 års fødselsdag få dage efter. Meget passende “Follow the leader”…

Det blev han glad for, men som det fremgår blev jeg endnu gladere, og sådan er det tit med gaver… Glædelig jul.

Da jeg tog til New York i ‘010 var Eternia den eneste der på forhånd havde sagt hun godt gad lave et interview. Jeg havde også snakket med hende før, da hun spillede i Vega, men på grund af nogen forviklinger aflyste hun interview-session i Queens. Heldigvis fangede jeg hende i Fat Beats, hvor hun først spillede et brag af en in-store med 4-5 numre fra hende og Moss’ album “At Last” blandt andet den fremragende “The Half” der nok var top ti over numre det år. Derefter satte vi os i cafeen ved siden af og snakkede så længe jeg løb tør for bånd. Det var rigtig hyggeligt, og interviewet blev ret godt. Læs det her. Heldigvis havde jeg også kamera med, så jeg fik skudt noget af hende optræden og fik et fint shoutout til bladet. Se mere her…

Så er vi sgu oppe i nutiden. I går var jeg til julefrokost med det gamle Rapspot crew. Men før det løb helt af hængslerne tog mig og unge Johnnylund forbi Route 66 på Nørrebro, for at besøge releasen på vinyludgaven af Østkyst Hustlers’ “Fuld af Løgn” album. Det var en ekstremt hyggelig affære, hvor de gamle drenge chillede de fremmødte og beredvilligt signerede folks covers. Jeg vil helt klart sige, at deres autografer ligger i elitegruppen af hvad man kan blive udsat for, men de er trods alt også repræsenteret i “Skrivere” om den første generation af danske graffitimalere, så kunne man forvente andet.

Pladen kan købes her, og bliver der solgt nok kommer “Verdens Længste Rap også på vinyl”. Følg også hustlerne på Face. Til de uindviede er det Bossy Bo ovenfor og Peyk og Jazzy herunder…

Da Masta Ace spillede i Århus for første gang af mange var det ingen ringere end unge PTA, der stod for at være mikrofonholder til den workshop han afholdt før koncerten til Aarhus Took It 2001. Det var han svært imponeret af, så det var ikke noget problem for mig og DJ Nelson, at snige os backstage og så signet alle vores vinyler (han skrev DEATH TO THE WACK MC’S på Slaughterhouse). Billedet er ret skægt i og med Masta Ace fuldstændig ligner sig selv (tjek ham her fra Næstved i år) mens jeg er på mit allermest anorektiske. Det er jeg heldigvis kommet efter siden.

Jeg kender ikke rigtig Jimmy Jørgensen fra Hotel Hunger. Til gengæld kender jeg DJ Knud. Og han er venner med Jimmy Jørgensen, så det er jo ganske få degrees of separation. Derfor endte jeg med at stå og se hele Beastie Boys koncerten til Roskilde 2007 sammen med de to flotte fyre – og DJ Talkback, der også er rimelig flot. Koncerten var lidt middle of the road i forhold til tidligere tiders storhed fra Beasties. Desuden var det et regn- og mudderhelvede af en anden verden. Men det gjorde ikke så meget for jeg var i rigtig godt selskab, og som man kan se havde jeg det herresjovt. MCA RIP.

Den mest internationale opgave jeg fik for hedengangne Action$peax magazine var at drage til Berlin og interviewe RZA i forbindelse med det seneste Wu-Tang Clan album, 8 Diagrams. Turen forløb fuldstændig smertefrit og RZA var en fantastisk person at interviewe der udstråler al den videnbegærlighed og skørhed, man håber på. Højdepunktet af randomness kommer da hans kone ringer til ham midt i shoppetur og RZA beder mig om at kigge efter størrelsen på vaskemærket i nakken af hans t-shirt, så konen kan købe nogen flere. Han bruger XXL.

Desværre kom bladet aldrig da de gik nedenom og hjem nærmest så snart jeg var tilbage på dansk jord, men det findes dog i PDF-version, så hvis du lyster kan du genlæse interviewet her.

Det var lidt af et scoop, at vi fik lov til at interviewe Method Man. Normalt gider han ikke rigtig og når han endelig tager sig sammen bliver han tit godt sur under spørgsmålene. Utroligt nok virkede det for en gang skyld at sige, at vi var DUBCNN, så sammen med vores svenske kompisser fik vi et rigtig fint og langt interview, hvor vi snakkede om old school hiphop, Ol Dirty Bastard anekdoter og Souljah Boy. Af en eller anden grund har jeg ikke nogen digital version af dette billede, så det er scannet ind fra bladet. Du kan i øvrigt læse interviewet nedenfor – bladr frem til side 50, det holder stadigvæk meget godt…

DJ Stig havde sat mig til at være chauffør for Raekwon da han skulle spille i Amager Bio. Det var stille og roligt, bortset fra han vist var blevet lovet noget mere presseopmærksomhed. Heldigvis var DJ Power i nabolaget og sammen fik vi lavet et fint interview med Rae på lufthavnshotellet mens han indtog en caesar’s salad. Han spillede en koncert i Amager Bio for ikke alt for mange mennesker, hvorefter ham og crewet blev kørt tilbage på hotellet, men ikke før han havde købt 2 ekstra caesar’s salater på McDonald’s. Så nu ved du hvad The Chef lever af.