Kategoriarkiv: Observation

Big L & Jay-Z på Stretch Armstrong show i FULD LÆNGDE

Hjemme hos os er vi store fans af Big L. Vi er også store fans af Jay-Z. Og vi er i særdeleshed store fans af deres session på Stretch Armstrong’s show med Bobitto the Barber som vært på 89.tech9. Hidtil har jeg dog kun hørt 7 minutter af det legendariske showdown, der nu er kommet i fuld længde. Jeg spurgte sidste år Bobitto til Sneaker Banquet, hvordan han huskede Jay-Z den aften, og svarede blot: “very quiet…and very cocky”. Der er i øvrigt et “nyt” Big L album på vej. Forhåbentlig med hemmelige uhørte vers. Forudbestil her. Og hør Big L og Jigga gå toe to toe her:

[audio:BigL.mp3]

Wu-Tang møder Sopranos i et hul i jorden sidst på ugen på Manhattan

Her er et lille glimt jeg havde glemt fra min og Per V’s tur til New York. Vi var primært taget derover for Rock The Bells, men der sker jo også meget andet. Blandt andet var der End of the weak freestyle challenge, som er en klub der kører hver søndag på lower Manhattan. Per havde trukket lidt inspiration fra deres koncept til Freestyle Freekshow, så vi tænkte det kunne være skægt at tjekke i levende live. It was, selvom der ikke blev freestylet så meget. Det foregår i en ret mørk hule, hvor håbefulde mc’s får et par minutter til at showcase deres skills, hvilket de gør godt, men ikke hovedeksploderende underholdende. Det blev det til gengæld da dj’en Vinyl Ritchie (VINYL RITCHIE!!!) inviterede Fuck Your Lyfe crew fra Killer Coney Izland på scenen. Vi havde nok regnet med en flok klovne fra byen, der mest er kendt for sin forlystelsespark, men en farverig blanding af Wu-Tang Clan og Sopranos strømmede op på den lille scene. De spyttede som om det galt deres og vores liv, og alle havde deres Immortal Technique maskingevær-flow kørende. Selv pigerne! Læs videre Wu-Tang møder Sopranos i et hul i jorden sidst på ugen på Manhattan

Nicolas Dalby: 1st round knock out

Så var min yndlings-MMA Fighter Nicolas Dalby i buret igen for nylig. Jeg kunne desværre ikke være der med mit “Dalby er ordentlig syg”-skilt, da det faldt sammen med Aarhus Took It. Jeg er også lidt i tvivl om kampen var værd at tage helt til Helsingør for, for Dalby kunne nærmest gå ind til Youssou N’Dour og Neneh Cherry’s “7 seconds away”, eftersom det cirka var den tid modstanderen fik lov at blive stående. Ding ding. Dansk MMA er det nyeste sygeste, og jeg skal helt sikkert huje næste gang Nicolas “Sharpshooter” Dalby går i ringen til endnu et spektakulært knock out.

Diggy’s the best man – he diiiid it

Ganske som forventet var Diggy et flow skarpere end både faderen og broderen, og outshinede også Ice Cube og hans sønner. Ellers var BET Hip Hop Awards cypherne ikke helt så sensationelle som sidste år. Jeg vil sige, at Royce Da 5’9 er klart fedest i Detroit-cypheret her, Common tager de andre fra Good Music ud her, Mickey Factz er fedest her, og endelig er Yelawolf mest interessant her, selvom Bones Brigante får ekstra point for at rocke sit Freestyle Friday Championship Belt i bedste WWE-stil. (det ligner i øvrigt NWA-titlen fra Harley Race årene).

Bliver Diggy denne nats Eminem?

diggy

Så er det i aften, at de holder BET Awards. Det er sådan set ikke særlig spændende, det er pænt fesent show. Men sidste år introducerede de med BET Cyphers et ekstra element, der gør det værd at holde øje med. Dengang var det især Black Thought, Mos Def og en tilbagevendende Eminem, der fik folk til at flippe skråt over DJ Premiers breakbeats. I aften skulle de så have et nyt treat med en tagteamkamp med Reverend Run og hans sønner Jojo og Diggy på den ene side mod Ice Cube og hans sønner Doughboy og OMG. Udover det er pissestrengt af Cube at kalde sin søn Doughboy, når han så hvor hårdt dejknægten havde det i Boyz N The Hood, så er det mest spændende ved morgendagens YouTube sensation formentlig ikke om Diggy stjæler showet, men i hvor høj grad han gør det, og om gumpetunge Jojo begynder at græde i processen.

Read a book: “Kong Steves selvlysende hip hop bibel”

Der findes, som jeg vist har nævnt et par gange, meget lidt ungdomslitteratur med hiphoppere i fokus, meget mindre end punkere og andre subkulturelle eksistenser. Man skulle ellers tro, at det lå lige for, eftersom vi de sidste 15-20 år har levet i en tid, hvor alle raske, og en del ordentlig syge, unge drenge og piger er blevet udsat for hiphop. Måske føler forfatterne sig på udebane, når de skal sætte sig ind i kulturen, eller også er de der vokset op med hiphop blevet vænnet til at bruger andre medier end litteraturen. Men i Sverige findes der i hvert fald et styks ungdomslit med hiphop i fokus nemlig ”Kong Steves selvlysende hip hip bibel” af Thomas Fröhling. Den er i år blevet oversat til dansk og udgivet af Høst & Søn, og så burde alt jo være yo to the streets, meeeen, i dette tilfælde går der ikke så lidt lost in translation. Læs videre Read a book: “Kong Steves selvlysende hip hop bibel”

Bankede Fox Banksy på plads?

Så gik der ikke længe før Fox skred i aktion og fik fjernet næsten alle version af Simpsons-åbningen fra YouTube. (Den kan stadig ses her fx). Om det er på grund af negativ presse eller copyright er vanskeligt at sige, for næppe har The Simpsons fået mere opmærksomhed eller virket mere cutting edge i årevis. For os danskere, der måske bedst kender Fox på grund af Fox News, der er en temmelig højredrejet nyhedskanal i USA-land, er det nok vigtigt, at vide at Fox i meget ringe grad har censureret The Simpsons tidligere, ikke engang under Brasilien-skandalen. Efter som Fox er ejet af Rupert Murdoch ligger det ellers lige for, at han skulle være del af en konspiratorisk højredrejning af landet, men sandheden er vist, at han blot har valgt den højreorienterede profil til Fox News for at lave en profitabel modpol til CNN, der betragtes som mere venstreorienteret i USA. Han ejer adskillige aviser med midtersøgende og venstreorienteret profil, og – by proxy – har han også ejet det meste af Rawkus Records, så det er næppe fra ham dekretet om, at starte hvad der sikkert viser sig at blive den største diskussion om tegneserie-censur siden Muhammed-tegningerne er udstedt. Her diskuterer The Simpsons-produceren Al Jean (kendt fra Treehouse of Horrror som Mean Al Jean, Awful Al Jean og Al “Family Guy” Jean) både ægtheden af Banksy’s manuskript, hvor meget de måtte udelade og den senere YouTube-censur.

Banksy skriver Simpsons-åbningen

Efterhånden har jeg set en god del Simpsons-åbninger, og jeg gør sjældent mere end at trække på smilebåndet af tavle- og sofa-gagsne, der jo er de faste udskiftningspunkter. Efter sigende er det de nye forfatteres manddomsprøve at skrive sofa-gag’en, hvilket vil sige der er gået temmelig længe, siden der er kommet en ny god forfatter. Nu har Banksy givet sit bud på en åbningsvignet, og efter en helt forventelig tavle-gag, tror jeg godt jeg kan sige, at han lever op til sit ry, da familien rammer sofaen. Enjoy.

NEXUS?! THE USO’S?! WWE invaderes af danske rappere

Jo det var da lidt pudsigt, at Triple H kaldte sig The Game lang tid før Compton-rapperen, men nu er det næsten ikke til at undgå at bliver chokeret over invasionen af danske rappere i WWE…bogstaveligt talt. Den nye fraktion der pt overfalder alt og alle, ikke mindst John Cena, på Raw, hedder nemlig Nexus. Ja, ligesom Nik og Jay, Jon og Jules, baby. Og skulle det ikke være nok, så præsenterer jeg her The USO’s, et par velvoksne fyre fra Samoa, der kan lange prygl ud ligeså hurtigt som U-Dollar kan rappe. Tjek i øvrigt hans nyeste mixtape med Johnson på www.gratismixtape.dk.

Den sidste kejser vender tilbage

Så er Last Emperor krafteddeme tilbage, inklusiv Star Wars-referencer og hele pivtøjet. Om det var fordi den anden sidste kejser, Fedor Emilianenko, tabte i forrige weekend, så der var brug for assistance skal jeg ikke kunne sige, men det er altid en udsøgt fornøjelse at lytte til manden fra “The peoples republic of West Philadelphia”. Ikke mindst fordi jeg får mulighed for igen at flashe dette billede… Læs videre Den sidste kejser vender tilbage