Yo! Folketinget Raps: Hiphop på talerstolen

Så var det i sidste uge, at hiphoppen kom til orde både i det danske Folketing som i det amerikanske senat. Både kongresmedlem Jeffrie Hakeem fra Brooklyn og medlem af Folketinget, Carl Valentin fra Fyn er rundet af hiphopkulturen og brugte den aktivt fra talerstolen.   

Det er et vidnesbyrd om at kulturen, der startede som et talerør til de stemmeløse i ghettoen, efterhånden er blevet både voksen og stueren. Stueren i hvert fald for alle andre end måske Pia Kjærsgaard. 

Læs videre Yo! Folketinget Raps: Hiphop på talerstolen

PTA’s Top 50 Danske rappere

Man skal jo altid gå på listefødder, når man laver lister. Nogle kunne jo blive stødt. Men omvendt er hiphop heller ikke en kultur, hvor man sætter sit lys under en skæppe. I’m still number rappede KRS-One allerede i 1988, og endda før det lavede Kool Moe Dee et karakterblad for alle de kendte rappere, hvorpå han blandt andet satte Beastie Boys bagerst i klassen. Moe Dee var i øvrigt også den første der lavede en bog med The 50 Greatest MC’s, med titlen There’s a god on the mic.

De seneste dage har amerikanske bloggere haft travlt med at rangere deres raphelte og herhjemme har Detgodtnok.dk, lavet det første udkast over hvad han mener er de 50 bedste danske rappere.

Det vil jeg naturligvis ikke stå tilbage for, så hermed en liste rangeret efter talent, holdbarhed, originalitet og noget så kedeligt som personlig smag. Nyd den, skyd den ned, kritiser den og lav ikke mindst din egen liste…!

Konkurrence: Laver Wu-Tang en Wu-Tang på Roskilde Festival


Så er Wu-Tang Clan blevet annonceret som afløsere på Roskilde. Jeg har skrevet en lille sag om det til heartbeats.dk og på påpeget den tykke ironi i at aflyseren er blevet afløseren og har lavet en omvendt Wu-Tang. Gruppen har jo ellers mildest talt fået nogle RZA i lakken, for at møde op i mindre en stærkeste opstilling eller bare at glimre ved deres fravær. 

Men det betyder jo samtidig, at der er en genial mulighed for at få sin Nastradamus på og lyde enormt klog, når du siger “kan du se hvad jeg sagde, giver du mig ret eller hvad og hvem var så klogest af os to?”. For i samarbejde med Run For Cover har ptas.dk derfor en fancy lille konkurrence, hvor du kan blive den heldige vinder af et par Ghostface Killah-sokker fra Stance. hvis man forudsiger det korrekte scenarie, af hvad der sker på Orange Scene fredag aften.

Læs videre Konkurrence: Laver Wu-Tang en Wu-Tang på Roskilde Festival

Damerne sidst: Kvindekampen dominerede til årets WrestleMania

la-1554671432-vkikqaooo2-snap-image

WrestleMania har gennem årene været domineret af mænd. Søndag aften kæmpede kvinderne sig for første gang til toppen af verdens største wrestling-begivenhed.

I gamle dage var det mest galante, manden kunne ytre et “Damerne først”, når han holdt døren. Sådan var det også i wrestling, den ypperlige blanding af sport og underholdning, hvor atletiske evner og aftalt spil går op i en højere enhed. Kvinderne kunne til nøds optræde i åbningskampen på linje med dværge og mexicanere, mens den afsluttende kamp, aftenens main event, var reserveret til mændenes mesterskab.

Det ændrede sig til årets WrestleMania, det 35. af slagsens, hvor kvinderne ikke lod sig nøjes med at stå i døråbningen, men sparkede den ind og kæmpede sig vej til den vigtigste kamp – aftenens sidste. Læs videre Damerne sidst: Kvindekampen dominerede til årets WrestleMania

Læserbrev: Hiphop er en del af løsningen på sexismen på Roskilde Festival

268756-860x484

Jeg sendte onsdag et læserbrev til Politiken en halv time efter, jeg havde læst kommentaren “Hiphop og internet-porno har åbnet op for en sexisme, der tidligere var utænkelig” af Kim Skotte. Den har de valgt ikke at bringe. Jeg håber det er fordi der er nogen der er bedre til at give svar på tiltale, for det er lidt sølle hvis udsagnet bare skal stå uimodsagt og hiphopvoldtægt bliver det nye hiphopmord. Men I skal ikke snydes, så her er den uredigerede version af læserbrevet… Læs videre Læserbrev: Hiphop er en del af løsningen på sexismen på Roskilde Festival

Quiz: Benal eller Strunge? Vind billetter til koncerten i Vega

benalellerstrunge

I morgen spiller de i Store Vega. Det skulle egentlig først være om nogle år, efter den femårsplan som Bejamin og Albert lagde, da de satte gang i Benal. Men det er gået fremad med stormskridt for duoen, der kombinerer atmosfæriske produktioner med tekster som jeg i min anmeldelse af deres seneste album hos Gaffa kalder “ligefremme og livsnære, samtidig med at de indeholder en poetisk dybde, hvor enkelte ord og sætninger får enorm værdi.”
Benal: Nu Benal har vokset sig følsomme på ærefrygtindgydende albumdebut ***** 5/6

Apropos lyrikken, så er den temmelig anderledes, end hvad man ellers finder på den danske hiphop-scene. Faktisk trækker den tråde helt tilbage til de gode gamle firserdigtere, hvor faldne engle drattede ned på betonen iklædt læderjakke og livslede. Derfor er det min store ære, at præsentere quizzen: “Hvem sagde det, Benal eller Michael Strunge?” Læs videre Quiz: Benal eller Strunge? Vind billetter til koncerten i Vega

Hvem er den rigtige Sugar Hill Gang? 10 spørgsmål og svar

d688cda2715a756869bd9625ca1762d9

Der var engang en gang – en Sugar Hill Gang.
Men hvem var de? Og hvem er de? Hvem er de rigtige og er det stadig dem der er med?

Gennem årene har der været stor udskiftning i gruppen og selvom Wonder Mike, Big Bank Hank og Master Gee altid har figureret i lineuppet er det ikke altid de samme der har gent sig bag navnene. Jeg har været så heldig at se og snakke med gruppen i tre forskellige formationer. Dermed håber jeg, at jeg kan være i stand til at kaste noget lys over, hvem der var med hvornår og fortælle hvorfor det er den ‘rigtigste’ udgave af Sugar Hill Gang, der spiller i Pumpehuset torsdag aften.

Her følger en udførlig gennemgang af historien om gruppen som står for rapmusikkens første hit.
Læs videre Hvem er den rigtige Sugar Hill Gang? 10 spørgsmål og svar

Freestyle: Per Vers og GZA har gammelmandsswag i P4

“Jeg er så ung at de 15 årige tøser stadig skriger / og så voksen at de spiller vores tracks på P4.” rappede korthårede Nik & Jay på 1 Mille.

Nu er Per Vers fra Sund Fornuft og GZA fra Wu-Tang Clan blevet ligeså voksne. I al fald var Per Vers en tur forbi P4 i dag, hvor han med et iskoldt off the dome piece, fik mig til at genfinde min glæde ved freestyle. Med emnerne “revisor” og “vaterpas” dropper Per tung science over GZA (der fornyligt fyldte 50)’s beat til Shadowboxing fra Liquid Swords. Bedre beat kan man ikke ønske sig og Perv kaster linjer som “der’ alt for mange røde linjer – readlline / ligesom håret på krasnik – deadline!” fra sig.

Desuden ryster han pludselig absolut-ikke-hverdags-ordet Okapi ud af ærmet. Om det kommer han selv med følgende forklaring: Ordforklaring: OKAPI – halvt zebra, halvt giraf, og emnet for et indslag lige inden jeg var på. Derfor dette weird ass ord midt i det hele. Det er sjovt for okapien er grunden til at der før Vanguard festival i Søndermarken blev spillet musik med Method Man og Redman osv for dyrene i Københavns Zoo, at de skulle vænne sig til musikken i modsætning til dengang der var Wagner-operakoncert i 1993 og der døde en… okapi. Nok snak! nyd tre minutters fantastisk freestyle:

Pænt eller pixeleret? Til fernisering på Pen & Pixel udstilling af gale og geniale albumomslag

masterpta

Inde i Le Fix hænger en række albumcovers, der alt efter smag enten er de grimmeste eller flotteste verden nogensinde har set. Det er en udstilling af Pen & Pixel’s værker. Selskabet fra Houston, Texas der fra 1992 til 2003 producerede over 19.000 covers for mere end 6000 rappere.

Bag Pen & Pixel stod Shawn Brauch. Det vil sige det er ham der tog rappernes vanvittige ideer om platinbelagte bikiniklædte piger og biler og omsatte dem dem til omslag. han står bag genialiteter som Big Bear’s Doin’ Thangs, der er trofast materiale på lister over verdens værste albumcovers.

De mest ikoniske af hans kreationer for rappere som Master P, Mia X og Lil Wayne er nu blevet til udstillingen “The Kings Of Bling” hvor man kan se en håndfuld af de allervildeste i stort format og mange mange flere i regulær vinylcover-størrelse.

Le Fix Gallery_The KIngs Of Bling_Exhibition_01

Jeg synes det var en kæmpe oplevelse at bevæge mig ind i universet af hyperbole photoshop-fantasier. På mange måde er Pen & Pixel der har stået bag en række af succeserne fra pladeselskaberne No Limit, Suave House, Rap-A-Lot og Cash Money Records blevet identiske med det visuelle udtryk af Down South rappens gennembrud og dominans fra slutningen af 90’erne og næsten ti år frem.

Stilen er på en gang en herlig blanding af luksuriøs og discount. Sine steder bliver den også nærmest surrealistisk og på den måde giver det faktisk mening at udstille den som kunst. Jeg er sikker på mange kunstkritikere ville have en fest med at analysere fx Snoop Dogg’s Da Game Is To Be Told Not To Be Sold. Desværre havde de ikke Kool Keith aka Dr Dooom’s fantastiske “First Come First Served”, hvor der i stedet for bling er gorillaer og døde rotter i burgere. Keith er vel den eneste New York-rapper der formåede at gøre stilen til sin egen og på den helt Kool Keith’ske måde, hvor man er i tvivl om det er ironisk eller ej. Til gengæld var der Master P’s cover til Da Last Don, dog uden hologrameffekten fra CD-udgaven, hvor man kunne få det store guldkors til at danse ved at vippe med æsken. Remember dat?

Nåede du ikke forbi til ferniseringen kører udstillingen i Le Fix Gallery i Kronprinsensgade 9B, København helt indtil 9. september. Se mere på Lefixgallery.com. Nedenfor en stribe af de bedste covers. Har du en favorit? Læs videre Pænt eller pixeleret? Til fernisering på Pen & Pixel udstilling af gale og geniale albumomslag

PTA & Chief 1 brækker The Get Down ned i Morgen TV

getdowntv2

Jeg havde glædet mig til Baz Luhrmanns The Get Down tv-serie om hiphoppens fødsel ligesiden den blev annonceret for et par år siden. Da trailerne kom blev begejstringen ikke mindre, så det var en kæmpe fornøjelse at få lov til at smugkigge på den en uges tid før release.

Grunden til den landede i min inbox lidt før NetFlix var at Go Morgen Danmark havde bedt mig om at komme ind og sige et par ord om den. Det ville jeg naturligvis gerne, da der ikke er noget federe end at få lov til at sprede hiphoppens glade budskab samtidig med man kommer ind i Tivoli og får kajen fuld af sminke og gel i sit hår. Endnu bedre var det at hiphop-pioneren Chief 1 fra Rockers By Choice også var inviteret forbi.

Efter jeg var blevet briefet og havde lært værten Ida Wohlert at sige Grandmaster Flash med flotte amerikanske a’er, fik vi en hyggelig snak om lyksalighederne ved at spinne sig selv rundt på et stykke pap og male på en mur. Du kan se indslaget nedenfor, hvor jeg også har lagt traileren fra The Get Down. Vil du have en dybere kommentar til serien, har jeg anmeldt den på Gaffa.dk under overskriften “The Get Down er en farverig, æstetisk smuk, men stilforvirret tv-serie”.

Hvis du også har bingewatchet den, så skriv en kommentar og sig hvad du synes om den. Læs videre PTA & Chief 1 brækker The Get Down ned i Morgen TV