Så er det i morgen og i overmorgen at der er releasefest for Pervs fejende flotte 3. soloalbum DNA. Det foregår den 8. maj i Pumpehuset i København og den anden den 9. maj i Atlas i Aarhus. Som bekendt kunne man her på siden vinde billetter til en af koncerterne, og det gik hverken værre eller bedre, end at jeg fik lov at udtrække hele 4 vindere, så nu er Rasmus, Jesper, Veronika og Anders på vej til releasefest med vedhæng.
Der er også blevet spurgt til svarene, og det bliver selvfølgelig offentliggjort nedenfor. Den unge super-MC Rux har dog påpeget et par fejl, når Per Vers er med i Ikshel Taschel hedder han ikke Per Vixel men Pirr Vixel, og da han gik på Århus Universitet var han ikke den vildeste MC universet havde set – men blot verden. Vi takker for rettelserne, men den slags flabethed vinder man selvfølgelig ikke noget på ;-) <- fræk smiley. Før du læser de rigtige svar, bør du ikke snyde dig selv for at se den nye promo video, hvor du dels ser Juse One's vilde timelapse af graffitimaleriet til coveret til DUM singlen og samtidig offentliggøres endnu en snack til goodiebag'en. Tjek den her, og se om mine svar svarer til din svar nedenfor... Læs videre Vindere i Per Vers trivia quiz trukket – svar offentliggjort