Det lyder om Everlasts nye album “Love, War And The Ghost of Whitey Ford” anmeldt af Finn P. Madsens i Gaffa: “Everlast prøver på Love, War And The Ghost of Whitey Ford at samle tråden op fra solokarrierens begyndelse.”

Nej, bong, for hvis han havde samlet tråden op fra begyndelsen af solokarrieren havde det lydt således:

Så ville det også have været meget bedre!

For the record:

“Forever Everlasting” – 1990

“Whitey Ford Sings the Blues” – 1998

Måske kunne misæren være reddet, hvis Finn P Madsen havde omtalt det som “Whitey Ford”-debuten i stedet for solokarrierens begyndelse, men whateva. Derudover har P Mass da ret i det er en halvfesen plade, og at Folsom Prison Blues aldrig skulle have rørt Insane in the Brain instrumentalen.