Sidste lørdag stillede jeg op til MC’s Fight Night. Det har jeg gjort otte gange tidligere – seks som deltager og to som dommer – og jeg er altid nået til finalestævnet. Skæbnen ville dog at jeg denne gang ikke engang nåede forbi audition.

Det er selvfølgelig altid sur ræv, at blive vejet og fundet for let, men truth be told har jeg heller ikke battlet i tre år, og jeg fik et virkelig tørt emne (høfeber), der ikke var meget at sige om. Det sidste jeg vil gøre er i al fald at lange ud efter dommerne – Clemens, Joe True og Chief 1 har på hver deres måde formet dansk rap, og jeg er sikker på de spidsede ører og gav en kvalificeret dom. Og så er det jo en smagssag at vurdere rap ligegyldig hvor objektiv man gerne vil bedømme. Da Per V, Ataf og jeg dømte 2006 og 2007 installationerne af konkurrencen gav vi aldrig Johnni G fra Hjørring point nok til at komme videre til battles (til trods for han vel i 2006 havde de bedste punchlines til audition overhovedet, så jeg ved ikke helt hvor den gik galt). Nu er han så gået videre til finalestævnet i pole position med toppoint fra dommerne, hvilket for mig understreger tesen “udskiftning i dommerpanelet = udskiftning i deltagerfeltet” – og godt for det.

Da jeg blev nummer to til MC’s Fight Night 2002 havde jeg deltaget i 3 forskellige battlestævner op til konkurrencen og stillede desuden op på både dansk og engelsk (det kunne man dengang) så det er helt afgjort en træningsforskel. Hvis jeg stiller op næste år vil jeg 100% deltage i mindre stævner op til konkurrencen, da freestyle notorisk handler om at være i zonen. Så jo, jeg har klaret mig rigtig godt MC’s Fight Night, jo, jeg har vundet golden mic’en for bedste punchline og jeg har slået mange af dine favorit-MC’s ud af konkurrencen (undskyld), men i år kommer jeg for første gang kun til MC’s Fight Night finalen som tilskuer – og for sæwen jeg glæder mig!