Jeg har modtaget et rigtig godt spørgsmål på WikiPTA, og det skal selvfølgelig besvares. Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at alle selvfølgelig stadig kan sende spørgsmål ind. Samtidig vil jeg også gøre lidt reklame for Dr. Gísli, der besvarer spørgsmål om ALT i DUBCNN Magazine, get at him. Nok snakken udenom, her kommer spørgsmålet…
“Nu har jeg fulgt din blog i et stykke tid og efterhånden har jeg også et spørgsmål der gerne vil have et svar.
Det er drejer sig om de der små psedo-radioindslag som man oplever rundt omkring på hiphopcd’er. Hvad er historien bag? Bruges det også i USA? (jeg er inkarneret DANSK rap lytter) Har fænomenet et navn?
Hvorfor i det hele taget få pladen til at lyde som en radiostation?
Jeg er stød på det følgende steder:
Suspekt – Ingen slukker the stars – Ingen slukker the start (De sidste 20 sekunder af tracket)
Den gale pose – Definitionen af en stodder – Klubrapport (Starten af tracket)
og tror der er et på en Hvid Sjokolade plade… Men kan ikke lige finde det.
Mvh. Christian”
Teknisk set er det vel en 4-5 spørgsmål, men lad os bare tage det i vilkårlig rækkefølge:
Pseudo-radioindslag hører til i kategorien skit. Det er små sketches, der udfolder sig enten i, eller mellem numrene på plader, men ikke som sådan er en del af musikken. De passer særlig godt til hiphop, fordi genren i forvejen lægger op til et sammenkog af alt muligt musikalsk gøgl. De mest normale er skænderier, telefonopkald (særlig telefonsvarer), gameshows og lignende. Ideen med at tale under eller efter et nummer har eksisteret ca. ligeså længe som man har indspillet musik, men den moderne form, hvor skitten har sit helt eget nummer, blev startet af De La Soul og Prince Paul, der på 3 Feet High And Rising fra 1989 har numre helt ned til ned til 46 sekunder. Det giver mulighed for at klippe og klistre en helt masse lydoptagelser sammen, og få en mere spændende og farverig oplevelse end bare 3×16 takters vers med nogle omkvæd omkring. Du kan downloade en massiv bunke skits her.
Andre der har været særligt gode til at benytte skits er bl.a. Public Enemy og NWA. Mange rappere (Public Enemy og Ludacris bl.a.) startede som radioværter og hiphoppere forbinder radioen med en kilde til nyeste musik, men samtidig også en, hvor man skal lede mange kanaler igennem for at finde noget fedt. Særligt NWA har været glade for radioskitten. Allerede på Eazy-E’s soloudgivelse Eazy-Duz-It finder man nummeret “Radio”, hvor den imaginære kanal K-EZ-E optræder. Greg Mac var en autentisk radiovært i L.A., men i stedet for bare bruge hans kanal laver de så deres egen…
Eazy-E: Radio
Efterfølgende har Dr. Dre videreført radiokonceptet på Death Row, hvor kanalen “WBalls” (187.4 on your dial) optrådte hyppigt på Snoop Dogg og Dogg Pound udgivelser med radioværter som DJ EZ Dick, der gav gas i Golden Shower Hour og Jack Off Hour. Der er masser af andre eksempler helt op til idag, hvor 50 Cent tit lancerer nye sange under G-Unit radio (et koncept tyske Aggro Berlin har overtaget med Aggro Radio), og da Eminem skulle lancere Obie Trice lød det sådan:
Herhjemme har vi også haft en god del af alle de forskellige slags skits, og selvfølgelig også radioskitten. Den første jeg kan komme på er fra Flopstarz’ “Flop De Gør Det” album, hvor Lille Lars (fra The Voice, som han dog ikke nævner) interviewer Que-D på nummeret “Påvirket af mig selv”. Senere har Per V brugt Thomas Madvig på Rim City, og Østkyst Hustlers’ verdens længste radio bliver speaket af P3-værten Al Jones, og så var der selvfølgelig Henrik Milling/Dr Jam hos Den Gale. Udover dine egne fine eksempler kan også nævnes Malk De Koijn, der midt i “Å Ååh Mæio” broadcaster fra 5-5-komma-5-L-FM, Suspekt på 47.4 FM, Den Gale Pose på 3400 FM og ikke at forglemme De To Hjul af Stål på Ulbølle FM. Gramsespektrum udviklede sig jo også fra små radionyheder til sit helt eget fantastiske rap-sketchshow, og så er der hele “Dogmelistic”, der blev lavet af Siegismund, værten på Alberslund lokalradioen Mental, som mellem numrene indeholder små optagelser af telefonfreestyles fra programmet.
En nærmere forklaring på, hvad der får rapperne til at lave deres ‘egne radiostationer’, er vel dels for at se ud som om de selv er big time nok til at have en radiokanal og dels for at sørge for andre radiostationer stadig vil spille nummeret (fordi de ikke har nævnt konkurrenten). Samtidig er det en god måde, at få inkluderet så mange gæster som muligt på numrene, og hiphop er jo trods alt en kultur, hvor det handler om at få sit navn op.
Kommenter endelig, og de besøgende er selvfølgelig velkomne til at komme med korrektioner og egne yndlings-indslag…
Petecrest out.
Takker for et meget fyldestgørende svar på alle 4-5 stykker :)
We salute you, WikiPTA!!
Med hensyn til inspirationen til hele radiostations-dillen kunne man tilføje George Clintons W-E-F-U-N-K, der optræder i 70’ernes skamsamplede p-funkunivers.
Rigtig cool artikel!