Da jeg var lille var min store drøm, at anmelde hiphop-skiver for Gaffa. Jeg syntes deres anmeldelser var kedelige og var sikker på, at jeg kunne gøre et bedre arbejde. Især syntes jeg at de nærmest gjorde grin med dansk rap, og hvor en anmelder som Sohail Hassan altid hyldede soulgenren, blev dansk rap en slags prygelknabe, som man kunne beskylde for talentløshed, sexisme og stilstand efter forgodtbefindende. Derfor sendte jeg en uopfordret ansøgning, hvor jeg skrev, at de burde fyre Christian Grubert og ansætte mig. Det var ingen succes.

Det er det så blevet nu, for fandme om jeres dreng ikke er debuteret som albumanmelder efter kun at have anmeldt koncerter og kontroversielle prisuddelinger hidtil. Ret beset ville jeg have været bedre til det, da jeg skrev ansøgningen, for jeg er nok sværere at begejstre og overraske end dengang. Men det skal ikke forhindre mig i, at glædes over endelig at have fået tjansen, og forhåbentlig kunne bidrage med nogle nye nuancer til måden hiphop anmeldes på. Foreløbig er det blevet til to styks…

Clemens – Klemmedrengen, hvori jeg giver 3 stjerner og bemærker at det lyder som om Clemens har lavet et album af sange egnet til, at stille op til Melodi Grand Prix – for alle nationer.

Kid Ink – Full Speed, hvori jeg giver 2 stjerner og opklarer mysteriet om, hvem de anonyme tyggegummirappere, der fylder versene ud på club hits, er.

Men mon ikke der også bliver sendt nogle gode album min vej med tiden.