Tilbage i ringen…næsten (nu med flere billeder!)

ptashake

I lørdags var jeg til Get Down 09, og for første gang i over tre år havde jeg trukket i MC’s Fight Night trøjen for at battle…

Sidste år satte jeg rapbattlen til Get Down op for Stig, og det var med samme intention jeg gjorde det i år. Men da der kom afbud temmelig tæt på datoen for arrangementet tænkte jeg ‘hvorfor ikke’. Jeg har en gylden mikrofon stående fra back in the day-o, og jeg har freestylet alle mulige steder fra Brorsonskirken og til Mick Øgendahls bryllup. De seneste år har jeg dog meldt mig ud af battlecirkuset, og primært fungeret som dommer. Jeg forsøgte at stille op til sidste års Fight Night, men det gik ikke så heldigt. Derfor var det med noget forsigtighed, at jeg valgte at trække i uniformen igen. Min modstander Shake er en hurtigt flowende rapper, jeg har rappet mod et par gange før, og sidste år blev han vicechamp i København, så jeg kunne let have fået røven på komedie. Heldigvis var vi begge i så godt humør, at battlen blev holdt på et venskabeligt niveau, og selvom jeg sagtens kunne mærke ring-rusten fik jeg sagt et par sjove ting. I al fald sjove nok til Ham Den Lange, Clemens og Tegnedrengen valgte mig til en kneben vinder….dang dang diggy!

ptawins

På lørdag stiller jeg op til en mindre konkurrence i Huset i Magstræde, så må vi se, hvad der sker derfra.


Billederne er taget af Toke Kjer!

*update*

Toke var så flink at sende hele striben af billeder, som han tog under battlen. Han er sgu en guttermand, så nu kan I følge det fra første fløjt og til jeg rapper min takketale:

3 tanker om “Tilbage i ringen…næsten (nu med flere billeder!)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *