Da Per Vers pensionerede sig selv fra battle-rap var han på toppen af sit game i en fyldt Amager Bio som dobbelt MC’s Fight Night-vinder, der skulle på nye eventyr. Da jeg gjorde det var det i Odense på absolut bundniveau.

Jeg har haft utrolig mange fede oplevelser med battle-rap. Som en person uden overdreven selvtillid eller naturlig kamplyst, har det været en legeplads, hvor jeg har kunne indtage rollen som kombattant og bruge det talent for at sætte rimord sammen hurtigt, som jeg har kæmpet for at oparbejde. Efter en lang, sjov freestylekarriere, prøvede jeg også kræfter med den skrevne version af battles. Sidste år mod Low i Århus og i vinters mod Janus Forssling i København. Det var gode, sjove oplevelser, chokes til trods.

I kan høre om det i podcasten Bag Fjendens Linier, hvor jeg i nærmest to timer fik lov at oprulle min karriere.

Jeg havde signet op til at battle Jake OZ i Odense for adskillige måneder siden, og jeg kunne mærke jeg blev stresset af at skrive til det, hver eneste gang jeg satte mig ned. At jeg samtidig følte mig stresset og presset i mit arbejdsliv, hjalp bestemt ikke på det. Så hvad der tidligere var fede oplevelser blev pludselig til en dårlig. Jeg havde egentlig tænkt mig at melde fra, og i øvrigt droppe den battle jeg havde linet op til Clash of Titans senere på året, da jeg vidste jeg ikke kunne indlære det jeg havde skrevet, men både arrangører og Jake ville helst have jeg viste flaget under alle omstændigheder. Så det gjorde jeg, og jeg fik endda lov at holde en fin lille tale til sidst, hvor jeg takker af. Det kan i se nedenfor.

Jeg bliver ved at rappe og bedømme battle-rap, men det er sidste gang jeg selv stiller mig i ringen. Jeg ved ikke om der er så meget mere at sige til det udover tak for kampene, klapsalverne og buh-råbene… vi ses til hiphop!