Så er jeg sgu signet op til en ny battle i Rap Slam Battles regi. Denne gang er det mod Jake O.Z. i Odense den 22. august. Det bliver så i sagens natur på engelsk, da Jake er noget så fornemt som dansk-australier. For nylig hjalp jeg ham og Norup med at tabe til Low & Daniel, og om det er det der har gjort ham tvær ved jeg ikke, men i al fald er i ready for war, som de anglofile siger.
Det er ikke første gang jeg har battle-rappet på engelsk. Tilbage i halvfemserne svor jeg faktisk at det var det jeg var bedst til, og jeg har konkurreret både i Norge, Sverige og Østrig på sproget, men lad os se hvad der sker. Tjek Jake og mig i aktion ovenfor, se flyeren nedenfor, og meld dig til en fed tur til eventyrets by her.